Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundens, Gerrit - Lunderskov - Lundfod - Lundmark, Knut Emil - Lundsgaard - Lundstik - Lundström, Vilhelm Henry - Lunds Universitet - Lundtoft - Lundum - Lune - Lunel - Lunéville - Lunga - Lungebrok - Lungholm - Lungro - Lungtshau - Lunner - Lunnevad - Lunning - Lunnit - Lunz-Sandsten - Luossavaara - Lupen - Lupiganin - Lupkow - Luplau, A. M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L.’s interessante Kopi efter Rembrandt’s
»Nattevagten«, inden dette Maleri blev beskaaret.
A. Hk.
Lunderskov havde 1925 977 Indb. Af andre
Tilføjelser skal nævnes: En ny stor
7-klasset Kommuneskole er opført 1921 (Arkitekt
Rolver); Læge og Dyrlæge, Cementstøberi,
»Drabæks Mølle« (stort Mølleri), et mindre Mølleri
(væsentligst for Foderstoffer), Dampteglværket
er nedlagt.
M. S.
Lundfod, Jernbaneholdeplads,
Silkeborg—Grindsted-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Lundmark, Knut Emil, svensk
Astronom, f. 14. Juni 1889 i Elfsby, Norrbottens län,
studerede ved Uppsala Universitet og tog 1920
Doktorgraden i Astronomi, Amanuens ved
Observatoriet i Uppsala 1913—20, Docent ved
Universitetet sammesteds 1920, 1929 udnævnt til
Professor i Astronomi ved Universitetet i Lund
og Direktør for Observatoriet sammesteds. L.
har hovedsagelig beskæftiget sig med Studier
af Spiraltaagerne, hvorom allerede hans
Doktorafhandling drejede sig: The Relations of the
Globular Clusters and Spiral Nebulæ to the
Stellar System [Uppsala 1920]). Ved en Studierejse
til De Forenede Stater 1921—23 havde L.
Lejlighed til paa Mt. Wilson-Observatoriet at
udmaale nogle af de Plader af Spiraltaager, paa
hvilke van Maanen mente at have paavist
saa store Rotationsbevægelser, at de vanskelig
kunde forenes med store Afstande for
Spiraltaagerne; L.’s Maalinger viste derimod en langt
svagere Rotationsbevægelse, kun 1/12 af van
Maanen’s, hvorved Modstriden mellem
Størrelsen af Rotationen og af Afstanden forsvandt. I
Studies of Anagalatic Nebulæ, first paper
[Medd. från astr. obs., Uppsala Nr. 30, 1927]
giver L. en sammenfattende Fremstilling af vor
nuværende Viden om Spiraltaager og med dem
beslægtede Objekter og en statistisk Behandling
af det foreliggende Materiale. L. har desuden
skrevet talrige baade videnskabelige og mere
populære Artikler om mange andre Emner som
f. Eks. »Stjerneparallakser og nye Stjerner«. Af
helt populære Bøger kan nævnes:
»Världsrymdens liv« [Uppsala 1926] og »Världsrymden och
livet« [Stockholm 1927].
J. M. V. H.
* Lundsgaard Stamhus, derunder hører
Hovedgaarden L. i Bjerge Herred, Syd for
Kjerteminde, kendt fra det 15. Aarhundrede.
Stamhuset oprettet 1768. Hovedbygningen opført 1765.
Areal 498 ha.
N. J.
Lundstik, d. s. s. Lunstik.
* Lundström, Vilhelm Henry, dansk
Maler, f. 26. Maj 1893 i Kjøbenhavn. Uddannet som
Malersvend. Elev af Akademiet. Har foretaget
Rejser til Frankrig, Italien og England og har
i mange Aar boet i Cagnes. Udstiller paa
Kunstnernes Efteraarsudstilling og »De 4’s Udstilling«.
Maler især Figurbilleder, Opstillinger og
Portrætter. Kunstmuseet ejer tre Billeder af ham.
J. St.
Lunds Universitet. 1924 traadte et nyt
større Institut »Den
medicinskt-kemiska-farmakologiska institutionen« i Virksomhed, og 1928
bevilgedes Penge til et geografisk-geologisk
Institut.
Lærernes Antal ved L. U. er
(Foraarssemestret 1929) i det teologiske Fakultet: 7
Professorer og 7 Docenter; i det juridiske Fakultet:
7 Professorer og 1 Docent; i det medicinske
Fakultet: 13 Professorer og 11 Docenter samt 15
assisterende Lærere; i det filosofiske Fakultets
humanistiske Sektion 22 Professorer og 33
Docenter samt 3 Lektorer (i Tysk, Engelsk og
Fransk) samt en ekstraordinær Lærer i
Russisk; i den matematisk-naturvidenskabelige
Sektion 13 Professorer og 25 Docenter samt en
Observator. Desuden findes 3 »exercitiemästare«.
Studenterne er inddelte i 13 »Nationer«.
Foraarssemestret 1929 var Antallet af
immatrikulerede Studenter 2479, hvoraf 377 kvindelige.
Antallet i hver »Nation« var: Östgöta 71,
Västgöta 106, Småland 343, Lund 321, Malmö 353,
Hälsingborg-Landskrona 309, Ystad 120,
Kristianstad 153, Blekinge 130, Göteborg 249,
Halland 91, Kalmar 87, Värmland 146.
Til det teologiske Fakultet hørte 381, deraf
23 kvindelige, til det juridiske 421, deraf 19
kvindelige, til det medicinske 484, deraf 57
kvindelige, til det filosofiske 1193, deraf 278
kvindelige.
R. B-g.
Lundtoft, Herred, havde 1925 18016 Indb.;
det hører hovedsagelig under 95. Retskreds (L.
og Nybøl Herreder) og under 70. Politikreds
med Tingsted, Dommer og Politimester i
Graasten; Uge, Ensted og Felsted Sogne dog under
92. Retskreds og under 68. Politikreds med
Tingsted, Dommer og Politimester i Aabenraa.
— Privatbanen Aabenraa—Graasten er nedlagt.
M. S.
Lundum, Stationsby,
Horsens—Silkeborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Lune, se Westmoreland.
Lunel, (1926) 8268 Indb.
Lunéville, (1926) 22734 Indb.
Lunga, se Dalmatien.
Lungebrok, se (ogsaa) Pneumonocele.
* Lungholm, Hovedgaard i Fuglse Herred,
oprettet 1629 af Bøndergods og en ældre
Hovedgaard, Olstrupgaard, hørte 1729—84 under
Grevskabet Christianssæde. 1803 oprettedes af
L. og det nærliggende Højbygaard et Stamhus,
der 1819 ophøjedes til Baroniet Sønderkarle.
Nuværende Besidder Lensbaron P. A.
Bertouch-Lehn. Hovedbygningen opført 1872. Areal 292 ha.
Forpagtet af de danske Sukkerfabrikker.
N. J.
Lungro, (1925) 3566 Indb.
Lungtshau, (1926) 20000 Indb.
Lunner, Herred, Vestoplandene
Politidistrikt. Areal 290,7 km2 med 4337 Indb. Antagen
Formue 1927 var 16,9 Mill. Kr. og Indtægt
3597000 Kr.
M. H.
Lunnevad, se Folkehøjskoler.
Lunning, se Tømmerdrift.
Lunnit, se Dihydrit.
Lunz-Sandsten, se Trias, S. 742.
* Luossavaara [’luosava.ra], Bjerg i svensk
Lapland, bestaar ligesom det nærliggende
Kirunavaara af Magnetjernsten.
M. V.
Lupen, se Herdferskning.
Lupiganin, se Lupinin.
Lupkow, se Verdenskrigen, S. 797.
Luplau, A. M. H., d. 26. Aug. 1925.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
