L.'s interessante Kopi efter Rembrandt's »Nattevagten«, inden dette Maleri blev beskaaret. A. Hk. Lunderskov havde 1925 977 Indb. Af andre Tilføjelser skal nævnes: En ny stor 7-klasset Kommuneskole er opført 1921 (Arkitekt Rolver); Læge og Dyrlæge, Cementstøberi, »Drabæks Mølle« (stort Mølleri), et mindre Mølleri (væsentligst for Foderstoffer), Dampteglværket er nedlagt. M. S. Lundfod, Jernbaneholdeplads, Silkeborg—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Lundmark, Knut Emil, svensk Astronom, f. 14. Juni 1889 i Elfsby, Norrbottens län, studerede ved Uppsala Universitet og tog 1920 Doktorgraden i Astronomi, Amanuens ved Observatoriet i Uppsala 1913—20, Docent ved Universitetet sammesteds 1920, 1929 udnævnt til Professor i Astronomi ved Universitetet i Lund og Direktør for Observatoriet sammesteds. L. har hovedsagelig beskæftiget sig med Studier af Spiraltaagerne, hvorom allerede hans Doktorafhandling drejede sig: The Relations of the Globular Clusters and Spiral Nebulæ to the Stellar System [Uppsala 1920]). Ved en Studierejse til De Forenede Stater 1921—23 havde L. Lejlighed til paa Mt. Wilson-Observatoriet at udmaale nogle af de Plader af Spiraltaager, paa hvilke van Maanen mente at have paavist saa store Rotationsbevægelser, at de vanskelig kunde forenes med store Afstande for Spiraltaagerne; L.'s Maalinger viste derimod en langt svagere Rotationsbevægelse, kun 1/12 af van Maanen's, hvorved Modstriden mellem Størrelsen af Rotationen og af Afstanden forsvandt. I Studies of Anagalatic Nebulæ, first paper [Medd. från astr. obs., Uppsala Nr. 30, 1927] giver L. en sammenfattende Fremstilling af vor nuværende Viden om Spiraltaager og med dem beslægtede Objekter og en statistisk Behandling af det foreliggende Materiale. L. har desuden skrevet talrige baade videnskabelige og mere populære Artikler om mange andre Emner som f. Eks. »Stjerneparallakser og nye Stjerner«. Af helt populære Bøger kan nævnes: »Världsrymdens liv« [Uppsala 1926] og »Världsrymden och livet« [Stockholm 1927]. J. M. V. H. * Lundsgaard Stamhus, derunder hører Hovedgaarden L. i Bjerge Herred, Syd for Kjerteminde, kendt fra det 15. Aarhundrede. Stamhuset oprettet 1768. Hovedbygningen opført 1765. Areal 498 ha. N. J. Lundstik, d. s. s. Lunstik. * Lundström, Vilhelm Henry, dansk Maler, f. 26. Maj 1893 i Kjøbenhavn. Uddannet som Malersvend. Elev af Akademiet. Har foretaget Rejser til Frankrig, Italien og England og har i mange Aar boet i Cagnes. Udstiller paa Kunstnernes Efteraarsudstilling og »De 4's Udstilling«. Maler især Figurbilleder, Opstillinger og Portrætter. Kunstmuseet ejer tre Billeder af ham. J. St. Lunds Universitet. 1924 traadte et nyt større Institut »Den medicinskt-kemiska-farmakologiska institutionen« i Virksomhed, og 1928 bevilgedes Penge til et geografisk-geologisk Institut. Lærernes Antal ved L. U. er (Foraarssemestret 1929) i det teologiske Fakultet: 7 Professorer og 7 Docenter; i det juridiske Fakultet: 7 Professorer og 1 Docent; i det medicinske Fakultet: 13 Professorer og 11 Docenter samt 15 assisterende Lærere; i det filosofiske Fakultets humanistiske Sektion 22 Professorer og 33 Docenter samt 3 Lektorer (i Tysk, Engelsk og Fransk) samt en ekstraordinær Lærer i Russisk; i den matematisk-naturvidenskabelige Sektion 13 Professorer og 25 Docenter samt en Observator. Desuden findes 3 »exercitiemästare«. Studenterne er inddelte i 13 »Nationer«. Foraarssemestret 1929 var Antallet af immatrikulerede Studenter 2479, hvoraf 377 kvindelige. Antallet i hver »Nation« var: Östgöta 71, Västgöta 106, Småland 343, Lund 321, Malmö 353, Hälsingborg-Landskrona 309, Ystad 120, Kristianstad 153, Blekinge 130, Göteborg 249, Halland 91, Kalmar 87, Värmland 146. Til det teologiske Fakultet hørte 381, deraf 23 kvindelige, til det juridiske 421, deraf 19 kvindelige, til det medicinske 484, deraf 57 kvindelige, til det filosofiske 1193, deraf 278 kvindelige. R. B-g. Lundtoft, Herred, havde 1925 18016 Indb.; det hører hovedsagelig under 95. Retskreds (L. og Nybøl Herreder) og under 70. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Graasten; Uge, Ensted og Felsted Sogne dog under 92. Retskreds og under 68. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Aabenraa. — Privatbanen Aabenraa—Graasten er nedlagt. M. S. Lundum, Stationsby, Horsens—Silkeborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Lune, se Westmoreland. Lunel, (1926) 8268 Indb. Lunéville, (1926) 22734 Indb. Lunga, se Dalmatien. Lungebrok, se (ogsaa) Pneumonocele. * Lungholm, Hovedgaard i Fuglse Herred, oprettet 1629 af Bøndergods og en ældre Hovedgaard, Olstrupgaard, hørte 1729—84 under Grevskabet Christianssæde. 1803 oprettedes af L. og det nærliggende Højbygaard et Stamhus, der 1819 ophøjedes til Baroniet Sønderkarle. Nuværende Besidder Lensbaron P. A. Bertouch-Lehn. Hovedbygningen opført 1872. Areal 292 ha. Forpagtet af de danske Sukkerfabrikker. N. J. Lungro, (1925) 3566 Indb. Lungtshau, (1926) 20000 Indb. Lunner, Herred, Vestoplandene Politidistrikt. Areal 290,7 km² med 4337 Indb. Antagen Formue 1927 var 16,9 Mill. Kr. og Indtægt 3597000 Kr. M. H. Lunnevad, se Folkehøjskoler. Lunning, se Tømmerdrift. Lunnit, se Dihydrit. Lunz-Sandsten, se Trias, S. 742. * Luossavaara ['luosava.ra], Bjerg i svensk Lapland, bestaar ligesom det nærliggende Kirunavaara af Magnetjernsten. M. V. Lupen, se Herdferskning. Lupiganin, se Lupinin. Lupkow, se Verdenskrigen, S. 797. Luplau, A. M. H., d. 26. Aug. 1925.