Lø Herred (herunder det gamle Tønder Herred) havde 1925 10781 Indb. M. S. Løjbænk, se Sofa. * Løjtved, Sædegaard i Sunds Herred, Nordnordvest for Svendborg, kendt fra 14. Aarhundrede. Hovedbygningen opført 1842. Areal 220 ha. N. J. Løkken havde 1925 1397 Indb. Andre Tilføjelser: Der er Dyrlæge, Eksportslagteri, Molen ventes færdigbygget 1929; Byen har Ruteautomobil-Forbindelse 2 Gange daglig med Aalborg og 1 Gang daglig med Brønderslev. »Kartoffelriveri« udgaar. M. S. * Løkkens Verk, Meldal Herred, Sør-Trøndelag Fylke, gammelt Kobberværk, tilhørende Orkla Grube A/S, etableret 1904. Elektrisk Jernbane, 25 km, fører fra L. til Thamshavn, Orkedalsøren ved Trondhjemsfjorden. Hovedgruben blev opdaget i 1652. Efter 1900 blev Driften optaget i større Udstrækning. I 1920 blev der udvundet 120917 t Kobberkis ved en Arbejdsstyrke paa 610 Mand. Aktiekapitalen er 1928 nedskrevet fra 39999600 Kr. til 19999800 Kr. Produktionen i t var i 1925, 26 og 27 280000. Har fra 1923—27 intet Udbytte givet. M. H. Lønborg, J. H. M., Arkitekt ved Roskilde Domkirke fra 1928. Lønborg, Stationsby, Nørre Nebel—Tarm-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Lønborggaard, Sædegaard i Nørre Horne Herred, nær Ringkjøbing Fjord, hørte ved Reformationen under Ribe Bispestol, kom derefter under Kronen, blev plyndret i Klementsfejden; 1757 oprettedes Stamhuset L., der ophævedes 1813. Fra 1841 har L. tilhørt Familien Tranberg. Areal 303 ha. N. J. * Lönnberg, W., finsk Maler, f. 1887, længere Tid bosat i Kjøbenhavn, en dygtig og solid Kunstner, der oftere har udstillet i Kjøbenhavn. Paa den finske Udstilling i Kjøbenhavn 1919 saas bl. a. Selvportræt, det store og betydelige »Pige i blaa Kjole« og et meget smukt og ærlig opfattet Dameportræt. A. Hk. Lønregulering efter Prisniveauet har i de senere Aar ikke samme Udbredelse som tidligere. Ved Fornyelsen af Arbejdsoverenskomsterne i 1925 fastsloges, at L. kun skulde finde Sted, naar Forskydningerne i Prisniveauet var saa store, at Pristallet forandredes med mindst 6 Points, og siden er Bestemmelsen om L. slettet i en Række Arbejdsoverenskomster, navnlig ved de Fornyelser, der fandt Sted i 1930. Sv. N. * Löns, Hermann, tysk Digter (1866—1914), gjorde sit Navn bekendt med »Mein grünes Buch« (1901), »Aus Wald und Heide« (1909) og »Mümmelmann« (1909). Senere fulgte Romanerne »Der Wehrwolf« og »Das zweite Gesicht«, Digtsamlingerne »Mein goldenes Buch«, »Mein blaues Buch« og »Der kleine Rosengarten«. Som Ballade- og Folkevisedigter vandt L. sig et Navn, før han faldt i Verdenskrigen ved Reims. »Sämtliche Werke«, udgivet ved Castelle (8 Bind, 1923). (Litt.: Spichernagel, »H. L. und unsere Zeit« [1920]; Griebel, »H. L., der niederdeutsche Dichter und Wanderer« [1924]). C. B-s. Lønshverfi, d. s. s. Løn. Lønstrup havde 1925 366 Indb. Lørenskog, Herred, Romerike og Vinger Politidistrikt. Areal 69,6 km² med 2884 Indb. Antagen Formue 1927 var 12,0 Mill. Kr. og Indtægt 5697000 Kr. M. H. Lörrach, (1925) 16182 Indb. Lørslev, Stationsby, Hjørring—Hørby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Løseth, O. E., norsk Filolog, udgav 1924 Le Tristan et le Palamède des manuscrits de Rome et de Florence. 1928 tog han Afsked fra sit Professorembede ved Oslo Universitet. Wt. K. Løsgængeri, se Lediggang (Suppl.). Løsning Stationsby med Stubberup (Stollerup) havde 1925 550 Indb. Af Tilføjelser: Missionshus, Forsamlingshus, Elektricitetsværk, Andelsmejeri, Brugsforening, Filial af Horsens Bank, Postekspedition og Telegrafstation. M. S. Lössnitz (ikke Lösnitz) har (1925) 7744 Indb. Løten, Herred, Hamar Politidistrikt. Areal 358,5 km². Antagen Formue 1927 var 18,0 Mill. Kr. og Indtægt 4331000 Kr. I L. ligger L. Börnehjem, L. kommunale Sygehjem og L. Gamlehjem. M. H. Lötzen, (1925) 10226 Indb. Løvdal, d. s. s. Laudal. Løvedaler, d. s. s. Lion d'argent. * Løvegaard, Hovedgaard i Løve Herred, Nord for Slagelse, oprettet 1686 af Rentemester Henrik Müller af 4 Ødegaarde. Areal 226 ha. Löwenberg, (1925) 6047 Indb. Löwenburg, se Siebengebirge. Løventhal, d. s. s. Løvendal, E. A. * Løvenørn, Poul, f. 11. Aug. 1751, d. 16. Marts 1826. Sekondløjtnant 1770 og Kontreadmiral fra 1812. 1778—81 var L. i fransk Tjeneste under Krigen med England og 1788 i russisk Tjeneste under Krigen med Sverige. 1784 blev L. ansat som Direktør for Søkortarkivet, i hvilken Stilling han tillige gjorde sig fortjent af Udviklingen af det dansk-norske Fyr-, Vager- og Lodsvæsen. L. konstruerede det første danske omdrejende Spejlfyr, indførte Vagere som Sømærker og udarbejdede Planerne til Ejderkanalen. Fra 1784 var L. Medlem af Videnskabernes Selskab. C. B-h. Løvenørn, P. V. Rettelse: Billedet forestiller ikke P. V. L., men hans Sønnesøn, Admiral P. L. Løvgræshopper eller Skovgræshopper, se Græshopper. Løvlund, Stationsby, Vejle—Grindsted-Banen. (Se Danmark. Samfærdselskortet, Suppl.).