* Malaya, Navn for de britiske Besiddelser og Vasalstater paa Malaka. M. V. Maldah, d. s. s. Malda. Malden, se (ogsaa) Manihiki-Øer. Maldon, By i det sydøstlige England, Essexshire. (1927) 6233 Indb. Maldon, By i Staten Victoria, Australien, (1921) 1786 Indb. Mâle, É. Under Verdenskrigen udgav M. L'art allemand et l'art français au moyen-âge (1917). Værket udkom samtidig paa Tysk. Dets stærke Fremhæven af den franske Middelalderkunst paa den tyskes Bekostning gav Anledning til skarp Strid. A. Hk. Male Bamboo, se Dendrocalamus. Malebon Oros, se Grækenland, S. 205. Malhao, se Portugal, S. 441. maliciøs, d. s. s. malitiøs. * Maliepiero, Francesco, italiensk Komponist, f. 18. Marts 1882 i Venezia, Elev af E. Bossi (s. d.) og Lærer ved Konservatoriet i Parma. M. tilhører en moderne, men ikke yderliggaaende Retning og er en af Førerne for de unge italienske Komponister; han har været meget produktiv (Operaer, Ballet, Korværker, Symfonier, Klaverstykker, Kammermusik og Sange). W. B. Malikha, se Iravadi. Malines, se Høns, S. 136. Malin Head, se Irland. Malinowskit, se Falerts. Malkarer, se Balkarer. Malleco, (1923) 121429 Indb. Mallee-Scrub, se Victoria. Malleus maleficarum, se Hekse, S. 166. Malling, (1925) 666 Indb. Malling, I. M. De i Hovedværket omtalte Erindringer foreligger nu ogsaa paa Dansk. Malling, V., d. 10. Maj 1912. Mallinger, M., d. 19. Apr. 1920 i Berlin. Mallorca, 270197 Indb. (1920). Hovedstaden Palma har 80016 Indb. (1926). Mallow, (1926) 5979 Indb. Malmen, (1921) 61301 Indb. Malmesbury, (1927) 2288 Indb. Malmforekomster, se Lejesteder. Malmgang, se Lejesteder. * Malmquist, Karl Gunnar, svensk Astronom, f. i Ystad 21. Febr. 1893, studerede i Lund, hvor han tog Doktorgraden 1921, ansat ved Observatoriet sammesteds 1915 og Docent i Astronomi 1920. Som Elev af Charlier har M. beskæftiget sig med Stellarstatistik og har herom, særlig i »Lund Medd.«, offentliggjort flere Afhandlinger, hvoraf f. Eks. kan nævnes A Method of Determining the Arrangement in Space of the Stars (»Lund Medd.«, II, Nr. 46), hvor M. antager, at hele Stjernesystemet er opbygget af Stjerneskyer, og for vor egen lokale Stjernesky og tre andre, Aurigasystemet, Messier 37 og Scutumskyen, bestemmer M. Beliggenheden af Midtpunktet, Stjernetætheden om dette og dens Aftagen i forskellige Retninger. M. har haft Lejlighed til at arbejde med Spejlkikkerten paa Observatoriet i Bergedorf og har der (sammen med Baade) bestemt Farver for et større Antal Stjerner efter den af Seares angivne Metode. Resultaterne heraf er offentliggjort i Investigations on the Stars in High Galactic Latitudes (»Lund Medd.«, II, Nr. 37, 1927), hvor der gives en Katalog paa 3700 Stjerner inden for 10° fra den nordlige Mælkevejspol, for hvilke Stjerner Størrelsesklasser og Farver er bestemt; desuden diskuteres Materialet fra et statistisk Synspunkt med det Formaal at finde Stjernernes Fordeling mod Mælkevejspolen. J. M. V. H. * Malmquist, Knut Gustaf Emil, svensk Billedhugger, f. 19. Aug. 1865 i Stockholm. Han gik paa Akademiet i sin Fødeby 1889—93, fortsatte paa Stipendium sin Uddannelse i Udlandet, skabte Grupperne »Guds Dom« (1897) og »Trøst« (1900), en Dei betydelige Buster (P. Wieselgren i Bronze, i Humlegården 1910, Selma Lagerlöf i Marmor, Stockholms Nationalmuseum, Gustaf V, 1908, m. v.) og Statuen af Karl X Gustaf, afsløret 1917 foran Nordiska museet. A. Hk. * Malmsjö, Johan Gustaf, svensk Klaverfabrikant, f. 14. Jan. 1815, d. 13. Septbr. 1891, var oprindelig Snedker, men gik i Lære hos Pianofabrikant Marshall i Kjøbenhavn, og grundede 1843 en Fabrik (i Göteborg), der hurtig vandt et stort og grundfæstet Ry og fremstillede en Mængde Flygler og Pianinos; 1879 blev Alfr. Ågren, der var uddannet hos Steinway i New York, optaget i Firmaet, der 1906 gik over til et Aktieselskab under hans Ledelse. M.'s Klaverfabrik er en af Sveriges ældste og — ogsaa i Udlandet — mest anerkendte. W. B. Malmskille, d. s. s. Opberedning. * Malmström, Johan Henning, svensk Maler, f. 1890 i Malmö. M.'s Kunst — mange Portrætter, Blomsterbilleder, ofte i Pastel, m. v. — er repræsenteret i Malmö-Museet og i Konviktoriet i Lund. A. Hk. Malmö, (1928) 117197 Indb. Dele af Slottet benyttedes under Verdenskrigen som Bolig for Husvilde. Siden 1915 er Havnen blevet stærkt udvidet, dels med en Industrihavn (500 m Kaj, 7,25 m dyb) længst mod Nordøst, og dels med en Frihavn mellem Industrihavnen og Nyhavnen. Frihavnen blev taget i Brug 1922 og har en Kajlængde af 684 m og ved Middelvandstand en Dybde af 9,25 m. Den beskyttes i Nord af en stor Bølgebryder. Anlægssummen udgjorde 17 Mill. Kr. Til Havnen ankom 1926 6290 Skibe paa 621094 Nettotons (deraf 1521 Dampere paa 82845 Nettotons). I Frihavnen indgik 122 Skibe paa 65304 Nettotons, hvoraf 46 Dampere paa 41436 Nettotons. Hjemmehørende i M. var samme Aar 26 Skibe paa 11995 Nettotons (heraf 20 Dampere paa 10982 Nettotons). Industrien er stadig i kraftig Fremgang. 1926 fandtes 377 Fabrikker med 16238 Arbejdere og en Produktionsværdi af 204,9 Mill. Kr. Siden 1919 afholdes aarlige Messer (Skånemässan). 1919 fejrede M. sit 600 Aars Jubilæum. M. har Lufthavn (ved Bulltofta tæt Øst for Byen) og Radiostation. 6 km Øst for M. ligger Væddeløbsbanen Jägersro, hvor der afholdes Galop- og Travløb. M. H-n. Malmöhus Län har 1. Jan. 1928 505464 Indb., hvoraf 261053 paa Landet og 244411 i Byerne. Af Arealet var 1926 1,1 % Have, 73,5 % Agerland, 3,4 % naturlig Eng, 16,5 % Skov,