Maryport, (1927) 10860 Indb. Marysville, By i U. S. A., Stat Ohio, (1920) 3635 Indb. Marysville, By i U. S. A., Staten California, (1920) 5461 Indb. Maryville, By i U. S. A., Staten Missouri, (1920) 4711 Indb. * Marzolano, en til Fletning af Straahatte særlig egnet Sommerhvede. K. M. * Mas-a-fuera, den vestlige Ø i Juan Fernandez-Gruppen (s. d.). Masakazu, Tojama, se Japan, S. 826. * Mas-a-tierra, den østlige Ø i Juan Fernandez-Gruppen (s. d.). Masaya, mindste Departement i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, har et Areal af 564 km² med 40386 Indb. (1920), hvoraf officielt opgives 6403 Hvide. Tætheden er 72 pr. km². Hovedstaden M. har 10287 Indb. (1920). W. P. Masbate, se Filippinerne. Masborough, se Rotherham. Mascalucia, (1925) 3426 Indb. Mascara, har som Kommune 30669 Indb. (1926). Selve Byen har 26744 Indb., hvoraf 12438 Europæere. Arrondisementet M. (14264 km²) har 224527 Indb. (1926), hvoraf 34446 Europæere. W. P. Masch, d. s. s. Maschius. Maschhed-Ali, d. s. s. Nedjef. Maschikolumbe, d. s. s. Maschukulumbe. Masefield, J., har i de senere Aar væsentlig skrevet poetiske Dramer som The Trial of Jesus (1925) og Romaner som Sard Harker (1924) og Odtaa (1926), der er en underlig Blanding af spændende Begivenheder og mystisk Moraliseren. Han naar højest i sine fortællende Digte Reynard the Fox (1920) og Right Royal (1921), hvoraf især det første giver en karakterfyldt Skildring af Englands nationale Sport, Rævejagten, og de Typer, der flokker sig om den. Collected Poems udkom 1923. Udnævnt til Poet Laureate 1930 efter Robert Bridge. E. B. Masers, se Latude. * Maseru, Hovedstad i Basutoland (s. d.), med (1921) 1890 Negre og 399 Europæere. Masfjorden, Herred, Hordaland Politidistrikt. Areal 543,06 km². Antagen Formue 1927 var 2895000 Kr. og Indtægt 906000 Kr. (Litt.: Th. Frölich, »Fjon eller M. i Hordaland Fylke« [1924]). M. H. Masherbrum, se Asien, S. 213. Masirah, se Arabien, S. 904. Masis, se Ararat. Masitu, d. s. s. Mafiti. Maske (militært), se Dækning. Maskefinke, se Græsfinker. Maskingevær. Til Brug for det danske Rekylgevær er der af Hærens tekniske Korps konstrueret en Maskingeværtrefod M. 1929, hvorved den danske Hær har faaet et Vaaben, som i alt væsentligt svarer til Udlandets svære M., og som altsaa skal indgaa i særlige Maskingeværkompagnier, medens Rekylgeværet i sin hidtidige Form som let M. (se XIX Bind, S. 1073, Fig. 4) fortsat danner Kampgruppernes Hovedvaaben i de almindelige Fodfolkskompagnier. Maskingeværtrefod M. 1929 vejer 23 kg. Dens Sideretningsfrihed er 360°, Højderetningsfriheden fra ÷ 20° til + 35°. Dens ydre Form minder noget om Affutagerne til forskellige udenlandske svære M. (se XVI Bind, S. 724, Fig. 6), men den har taget to meget betydningsfulde Principper fra det moderne Artilleri i sin Tjeneste, nemlig Tilbageløbet inden for Affutagen og den delte Svans. Geværet bæres af en Vugge, der kan dreje sig om en lodret Tap, og paa denne Vugge glider Geværet under Skydningen frem og tilbage under Paavirkning af et Fjedersystem, der hemmer Tilbageløbet og bevirker Fremløbet. Splitsvansprincippet er gennemført ved, at Trefoden har to bagud vendende og eet fremad vendende Ben. Ved disse to Anordninger faar Trefoden saa stor Stabilitet, at den fremkomne Spredning af Skarpene under Skydning i Hovedsagen ikke bliver større end Geværets egen Spredning, samtidig med at de to bagud vendende Ben bevirker stor indre Manøvrefrihed, uhindret Nedfald af de tomme Patronhylstre, let Pibeskiftning m. m. Ved Trefodens Højde- og Sideretningsbegrænsere muliggøres Skydning hen over eller mellem egne foranværende Tropper, og ved Hjælp af Libeller, Vinkelmaalere, Retteplader m. v. bliver man i Stand til at udføre indirekte Skydning, skjult Skydning og i det hele taget særlige Skydninger, lignende dem, der bruges af det moderne Artilleri. C. Q. Maskinglas, se Vinduesruder. Maskinisoleringsplader, se Korkplader. Maskinist. (Se ogsaa Maskinmester og Maskinpasser). I Danmark gælder nu »Lov om Eksaminer for Skibsmaskinister af 19. Marts 1930«. I Norge gælder foruden den tidligere nævnte »Lov av 14. December 1917 om M. paa dampfartøier av handelsmarinen« ogsaa »Lov av 9. februar 1923 om M. paa motorfartøier av handelsmarinen«, og til begge disse Love er ved to Love af 1. Juli 1926 indført nogle midlertidige Ændringer. H. H. S. Maskinkorpset. M. blev ophævet i Henhold til Søværnsloven af 22. Aug. 1922. Personellets øverste Chef er Chefen for Flaadestationen. Maskinmester. Sønæringsloven hedder nu »Lov om Sønæring af 28. Febr 1916 med senere Ændringer af 31. Marts 1928«. I Norge er indført Betegnelsen »Motorskibsmaskinist af 3., 2. og 1. klasse«; se herom de under Artiklen Maskinist nævnte Love. H. H. S. Maskinpasser. Ifølge den ændrede Sønæringslov (se Art. Maskinmester) kan M. sejle som eneste Tilsynshavende ved Maskiner indtil 200 H. K. samt som underordnede Maskinmestre i Skibe i den indskrænkede Fart med Maskiner indtil 500 H. K., samt som eneste Tilsynshavende i dansk Fartøj paa Fiskeri, naar Maskinen ikke er over 500 H. K. En M. skal dog forinden have bestaaet den i Lov om Eksaminer for Skibsmaskinister omhandlede Handværksprøve, samt have sin Søfart, jfr. Sønæringslovens § 19. H. H. S.