- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
734

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missouri - Missouri Côteau - Missouri Valley - Mistake Bay - Mistek - Misterbianco - Mistose - Mistretta - Misurata - Mitau - Mitcham - Mitchell - Mitchell, Samuel Alfred - Mitre - Mitrovica - Mitroviza - Mitry, Marie Antoine Henry de - Mitskal - Mittag-Leffler, M. - Mittaniai - Mitta River - Mittelrhein - Mittweida - Miyako Shima - Mizen Head - Mjelde, O. M. - Mjøen, A. J. V. H. - Mjörn - Mjøsen - Mjøsreguleringen - ml - Mladá Boleslav - Mljet - Mo - Mo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 1926 brødes 2,7 Mill. short ton (à 907 kg). - Af industrielle Virksomheder fandtes i 1925 5114 med 194959 Arbejdere. Produktionen havde en Værdi af 1607161018 Doll. - Der fandtes i 1927 13419 km Jernbane samt 1635 km under elektrisk Drift. — Repræsentanternes Hus tæller nu (1930) 150 Medlemmer. M. deles i 114 Counties. Hovedstad er Jefferson med 18700 Indb. (1925), men den største By er St. Louis, der i 1925 havde 821543 Indb. W. P. Missouri Côteau, se Kanada, S. 464. Missouri Valley, (1920) 3985 Indb. Mistake Bay, se Hudson Bay. Mistek, (1921) 8485 Indb. Misterbianco, (1925) 10080 Indb. Mistose, indirekte Kernedeling, se Celle. Mistretta, (1925) 14762 Indb. * Misurata, italiensk Stavemaade for Misrata. Mitau, se Jelgawa (Suppl.). Mitcham, (1927) 40550 Indb. Mitchell, By i U. S. A., (1920) 8478 Indb. * Mitchell ['mit∫ə£], Samuel Alfred, amerikansk Astronom, f. 29. Apr. 1874 i Kingston, Kanada, tog 1898 Doktorgraden i Baltimore, var fra 1908—13 ansat ved Universitetet i New York og blev 1913 udnævnt til Professor i Astronomi og Direktør for Leander Mc Cormick-Observatoriet i Charlottesville. Under M.'s Ledelse har man paa dette Observatorium særlig beskæftiget sig med Maaling af Stjerneparallakser, og der er herom udsendt flere Afhandlinger; saaledes har M. sammen med Olivier og Alden udgivet Parallaxes of 260 Stars, derived from Photographs made at the Mc Cormick Observatory (New York 1920), der ogsaa indeholder en Diskussion af stellarstatistiske Spørgsmaal, og Trigonometric Parallaxes of 440 Stars (Publ. Mc Cormick Obs. Nr. 4, 1927). M. er desuden Solformørkelsesekspert og har om Solformørkelser bl. a. skrevet Bogen Eclipses of the Sun (Columbia Univ. Press, 1923). Over Chromosfærens Linier har M. udgivet en større Fortegnelse: Wave-lengths of the Chromosphere from Spectra obtained at the 1905 Eclipse (Astrophysical Journal 1913). Oriontaagen har M. undersøgt ved Hjælp af en spalteløs Spektrograf og vist, at dens Form og Lysfordelingen i den ændredes med Bølgelængden af det Lys, den blev fotograferet i, hvoraf man kan slutte, at Oriontaagen bestaar af forskellige Luftarter, der enten ikke er jævnt fordelt i Taagen eller lyser forskelligt i de forskellige Dele af Taagen. Endvidere har M. interesseret sig for Fremskaffelsen af en fotometrisk Størrelsesskala. Sammen med S. Abbot har han udgivet The Fundamentals of Astronomy (London 1927). J. M. V. H. Mitre, se Tucopia-Øer. Mitrovica, Mitrovitz, (1921) 11848 Indb. Mitroviza, Mitrovitza, (1921) 64000 Indb. * Mitry [mi'tri], Marie Antoine Henry de, fransk General, f. 1857, d. 1924. Blev 1877 Officer i Rytteriet, Brigadegeneral 1914 og Divisionsgeneral 1915. I 1914 førte M. først en Rytterbrigade, derefter -division og -korps paa Hærens yderste venstre Fløj. 1915—16 havde han et særligt Korps og 1916—18 et Armékorps, der udmærkede sig ved Aisne 1916 og i Picardie i Marts 1918. Sommeren 1918 kommanderede M. en af Rytteri særlig dannet Arméafdeling og derefter en Armé, der var med i 2. Marneslag. 1919 afgik M. fra aktiv Tjeneste. E. C. * Mitskal, tyrkisk Vægt = 4,81 g. Mittag-Leffler, M., vedblev at producere til sin allersidste Tid. Ved sin 80 Aars Fødselsdag fik han overrakt et Festskrift med Bidrag fra 46 fremragende Matematikere. Han var en varm Fædrelandsven og levende interesseret for nordisk videnskabeligt Samarbejde. De skandinaviske Matematikerkongresser, af hvilke den første holdtes i Stockholm 1909, skyldes i første Linie M.-L.'s Initiativ. D. 7. Juli 1927. Chr. C. Mittaniai, d. s. s. Mitani. Mitta River, se Victoria. Mittelrhein, se Rhinen. Mittweida, (1925) 19341 Indb. Miyako Shima, se Riukiu Øerne. Mizen Head, se Irland. Mjelde, O. M., var paa ny Arbejdsminister i Mowinckel's første Ministerium Juli 1924—Marts 1926 og i hans andet Ministerium (udnævnt Febr. 1928). Han har været genvalgt til alle Storting (ogsaa for Perioden 1928—30). Wt. K. Mjøen, A. J. V. H. (f. 1869), norsk Politiker og Officer, f. paa Gjøvik, Officer 1891, Oberstløjtnant og Chef for Østerdals Bataillon 1924. Stortingsmand for Opland Fylke, radikale Folkeparti, siden 1913, og hele Tiden Medlem af Militærkomiteen, hvis Formand han blev i 1919. M. H. Mjörn, se Västergötland, S. 493. Mjøsen, Rettelse, S. 136, Sp. 1, L. 17 f. o.: Laksesildfiskeriet læs: Lakesildfiskeriet Mjøsreguleringen. Efter at M. i 1912 var begyndt at virke, fandt Brugs- og Ejendomsbesidderne ved Øieren, at Reguleringen virkede skadelig, idet den bevirkede, at Vandstanden sank under 4,8 m paa Mørkfoss Vandmærke. Den for lave Vandstand indtraf i Aarene 1913, 1914, 1915 og 1916. Ejendomsbesidderne nedlagde da Krav paa Erstatning fra Brugsejerforeningen for Ulempe, voldt ved den for lave Vandstand, men ved Højesterets Dom af Maj 1923 blev Brugsejerforeningen frifundet. 6 Brug lod derefter optage Skøn af Sagkyndige, som udtalte, at Vandstandsforholdene i Øieren og Nitelven i Aarene 1920, 1921 og 1922 havde paaført nævnte Brug nogen Skade paa Grund af Mjøsreguleringen. Brugene anlagde derefter Sag mod Brugsejerforeningen, og ved Byretsdom, afsagt i Oslo i Septbr 1929, fik 3 Brug tilkendt Erstatning for samtlige 3 nævnte Aar, og 3 Brug kun for 1922. M. H. ml = Milliliter = cm3. Mladá Boleslav, d. s. s. Jung-Bunzlau. Mljet, d. s. s. Meleda. Mo, Herred, Vest-Telemark Sorenskriveri, Telemark Politidistrikt, Telemark Fylke. Antagen Formue 1927 var 5,9 Mill. Kr. og Indtægt 718000 Kr. M. H. Mo, Herred i Nordland, se Nord-Rana Herred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free