Mord. Den særlige Straffebestemmelse for M. er ikke medtaget i Reglerne i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 om Manddrab (s. d.). E. L-n. * Moreau [må'ro], Luc-Albert, fransk Maler, f. 9. Decbr. 1882 i Paris. Han kom sent ind paa Kunstnerbanen, malede fra Verdenskrigen bl. a. det dygtige Figurbillede »Le Raid Aérien«, endvidere Landskaber o. a. I den Rump'ske Samling paa Kunstmuseet i Kjøbenhavn findes »Ved Arc-Floden« og »Brasilianerinde« (1919). A. Hk. Moreau-Nélaton, A. E., d. 1927 i Paris. * Moreelse ['mår_ə£s_ə], Paulus, hollandsk Maler, f. 1571 i Utrecht, d. 1638 sammesteds. M. blev Elev af M. v. Miereveld i Delft, uddannede sig videre i Italien, virkede foruden som Maler ogsaa som Arkitekt (i Utrecht) og tog, efter en Tid ogsaa at have dyrket historiske Emner, Portrætfaget som sit Speciale. Paa dette Omraade blev han en dygtig Kunstner; i Kunstmuseet i Kjøbenhavn Dameportræt, i Gaunø-Samlingen et godt malet Portræt af en ung Dame (1635), Selvportræt o. m. a. i Amsterdams Rijksmuseum; M. er i det hele rigt repræsenteret i europæiske Samlinger. A. Hk. * Morehead ['må._əhæd], John Alfred, amerikansk luthersk Teolog, f. 4. Febr 1867 i Pulaski i Virginia, studerede Teologi ved det lutherske Seminarium i Philadelphia Mount Airy og Filosofi ved Pennsylvanias Universitet; senere fortsatte han sine Studier i Leipzig, hvor han bl. a. studerede Filosofi hos Wundt. Fra Leipzig fik han senere den teologiske Doktorgrad. Han virkede som Præst flere Steder i Virginia og blev 1898 Professor i systematisk Teologi og Præsident ved det lutherske Seminarium i Charleston i Syd-Carolina. 1903 forflyttedes han til Roanoke College i samme Stilling og virkede dér til 1919. Da blev han kaldet af National Lutheran Council til Leder for en Kommission, som skulde knytte Forbindelse med de lutherske Kirker i Europa og yde disse Hjælp. 1923 blev M. desuden executive Director for Nat. Luth. Council. I Nat. Luth. Council's Tjeneste har M. udrettet et kirkeligt og filantropisk Storværk. Kirkeligt fik han ikke blot Forbindelse knyttet mellem Europas og Amerikas Lutheranere, men han var Hovedmanden for den Samling af de lutherske Kirker, der førte til det 1. lutherske Verdenskonvent 1923 i Eisenach. Her valgtes han til Formand i en Eksekutivkomité paa 6 Medlemmer, som skulde føre Samlingsværket videre og indkalde til et nyt luthersk Verdenskonvent. Dette fandt Sted 26. Juni—4. Juli 1929 i Kjøbenhavn under M.'s Forsæde og under langt større Tilslutning end det 1. Verdenskonvent. Eksekutivkomiteens Medlemmer genvalgtes, og M. blev atter Formand. I Aarene mellem de 2 Konventer har M. hvert Aar besøgt lutherske Kirker i Europa, hjulpet dem og bragt dem ud af deres isolerede Tilstand. Filantropisk har M. udført et Storværk ved at samle Millioner af Dollars i U. S. A. og understøtte lutherske Kirker i Europa. A. Th. J. Morel, E. D., d. 13. Novbr 1924. Morel-Fatio, A., d. 10. Oktbr 1924. Efter hans Død udkom en 4. Række af hans Études sur l'Espagne (1925). 1923 var udkommet en ny, noget forandret Udgave af hans Arbejde La comedia espagnole. E. G. * Morelli, Cato, chilensisk Operasanger, f. 25. Decbr 1897 i Valparaiso (Faderen var Italiener), studerede fra ganske ung Sang i sin Fødeby, debuterede i Italien, blev hurtig en dér yndet Sanger og fik snart talrige Engagementer i Europa, Afrika og Sydamerika; han er fast knyttet til Scala-Operaen i Milano og til Operaen i Buenos Aires. Med sin omfattende, ualmindelig klangskønne og højt uddannede Baryton og sit dramatiske Talent indtager M. en fremskudt Stilling blandt samtidige Sangere. I Kjøbenhavn har han optraadt ved Gæstespil paa Det kgl. Teater og i Koncertsalen. W. B. Morelos, 1) Stat i Mexiko, 4964 km² med 103440 Indb. (30. Novbr 1921), 2) Hovedstaden Cuernavaca havde 7117 Indb. (1921). W. P. * Morena, Berta (egentlig Meyer), tysk Operasangerinde, f. 27. Jan. 1878, særlig kendt som udmærket Wagnersangerinde (indtil 1923 knyttet til Operaen i München); hun foretog talrige Kunstrejser, endog til Amerika, og er et Par Gange optraadt som Gæst paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn. W. B. Morenkop, Morenkopskimmel, se Mohrenkop. Moresby, se Charlottes Øer. Moreton Bay, se Bomuld. * Moretti [mo'rät.i], Marino, italiensk Forfatter, f. 18. Juli 1885 i Cesenatico. Han har udgivet flere Bind Digte, nogle Samlinger Noveller: Il paese degli equivoci, I lestofanti, I pesci fuor d'acqua, Una settimana in paradiso, Le capinere, etc. og et stort Antal Romaner, blandt hvilke særlig kan nævnes: La voce di Dio, Mia madre, Il romanzo della mamma, Il segno della coce. Baade Digtene og Prosaværkerne er prægede af en fin, jævn og prunkløs Fremstillingsevne, og særlig de Bøger, hvori han skildrer Familielivet, de Ydmyge og Svage i Samfundet, har skaffet ham en stor Læsekreds. Flere af hans Romaner, som f. Eks. Mia madre, er autobiografiske. E. M-r. Morez, (1926) 5135 Indb. * Morfologi (zoologisk) er Læren om de enkelte Legemsdeles og Organers Formforhold hos de forskellige Dyregrupper; Betegnelsen dækker saaledes ret nøje det Omraade inden for Zoologien, der saavel tidligere som ogsaa i Nutiden benævnes den komparative Anatomi. R. H. S. Morgan, se Murray. Morgan, J. J. M. de, d. 12. Juni 1924. En sammenfattende Skildring af den orientalske Forhistorie har han givet i sit posthume Værk La Préhistorie orientale (Paris 1925—27). O. K.-P. Morgan, J. P., d. 31. Marts 1913 i Rom. Morganwg, d. s. s. Glamorgan. Morgat, se Crozon. * Morgen, Markmaal, der oprindelig betød det Areal, som kunde pløjes paa en Formiddag, senere fastsat til en Størrelse, der dog var forskellig i forskellige Stater, i Preussen = 0,2553 ha, i Mecklenburg-Strelitz = 0,2168 ha, i Mecklenburg-Schwerin = 0,5203 ha, i