N

Naale, se Stemmeværk, S. 239. naalestribet Glas, se Rudeglas. Naarup, Stationsby, Odense—Assens-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Naas, (1926) 3442 Indb. Nablus, d. s. s. Nabulus. Nachhut, se Infanteri, S. 365. Nachitschevan, se Nakhichevan-Donskaja. (Suppl.). Nachod (»Ært«), persisk Vægt = 192 mg. Nackenheimer, se Rhinskvine. Naga-Bjerge, se Bagindien, S. 511. Nagadak, d. s. s. Nakade. Naga Hills, se Forindien, S. 461. Nagana, se Flagellater. Nagapatam, Nagapattanam, d. s. s. Negapatam. Nagató Jama, se Japan, S. 806. Nagel, W., d. i Stuttgart 17. Novbr 1929. Nagelhul, se Ambolt. Nagera, d. s. s. Najera. Nag Hamadi, se ægyptisk Arkæologi. Nagor, se Antiloper. Nagpur, 1) Division under Centralprovinserne, Indien, 26261 km² med 3146228 Indb. (1921); heraf 2666707 Hinduer, 372320 Aandedyrkere, 89622 Muhammedanere og 8576 Kristne. 2) Hovedstaden N. har 145193 Indb. (1921), hovedsagelig Hinduer, desuden 16988 Muhammedanere og 4502 Kristne. 3) Chota N., indobritisk Division under Bihar og Orissa-Staterne, 56629 km² med 5653028 Indb. (1921), heraf 4069600 Hinduer, 359531 Muhammedanere, 223578 Kristne samt 996804 Aandedyrkere. 4) I Tilslutning til 3) staar 2 Vasalstater Chota N. (Saraikela og Kharsawan), 1559 km² med 152497 Indb. (1921), hvoraf 96951 Hinduer, 53715 Aandedyrkere, 1706 Muhammedanere og 145 Kristne. W. P. Nagy Beschkerek, d. s. s. Veliki Bečkerek. Nagy Magyar Alföld, se Ungarn, S. 270. Nagy-Szeben, se Hermannstadt. Nagyvárad, d. s. s. Grosswardein. Nahash, se Ammonitter. Nahr-el-Asi, d. s. s. Orontes. Nahr el Kebir, se Syrien. Nahuel, se Chubut. Nahur'en, se Faar, S. 639. Nair, d. s. s. Nayar. * Naïs, en lille, i Ferskvand levende Børsteorm (s. d.), som hører til Oligochæternes Gruppe. R. H. S. * Naiveu ['na^ivø.?], Mathijs (Mattheus), hollandsk Maler, f. c. 1647 i Leiden, d. c. 1721 i Amsterdam, fra 1677 bosat i Amsterdam, hvor han beklædte en offentlig Stilling, malede i sin Lærer G. Dou's Smag. I Moltke's Galleri i Kjøbenhavn »S. Hieronymus« (1695), samme Emne i Rijksmuseet i Amsterdam. A. Hk. Naja, se Tiber. Najsaar, d. s. s. Nargø. Naka Shima, se Japan, S. 806. Nakhichevan-Donskaja (før Nachitschevan), 1) By i Don-Distriktet i den saakaldte Nordkaukasiske Region (Afsnittet Azov-Stepperne), har 71321 Indb. (1926), heraf 3/5 Russere, Resten Armenier. 2) N. (-Erivanskij), Hovedstad i den autonome Republik N. (se nedenfor) i Transkaukasien, har 8946 Indb. (1926). Byen ødelagdes stærkt under Kampene mellem Armenierne og Tatarerne i 1918—20. 3) N., S. S. R., er en autonom Republik, der slutter sig til Aserbaidjan Sovjet Republik. Dens Areal er 5355 km², og i 1926 fandtes 104960 Indb., hvoraf 9/10 opgives at være Aserbaidjan-Tatarer. Republikken er rig paa Saltminer (usædvanlig rent Natriumklorid). Den betydeligste Saltmine (Lenin's Saltværk) antages at rumme 100—150 Mill. t. W. P. Nakhl, se Verdenskrigen, S. 800. Nakkavaram, d. s. s. Nikobarer. Nakkebær, se Jordbær. Nakschbendierne, se Sufisme. Nakskov, 14296 Indb. (Folketællingstal 1. Apr. 1929). Af de mange Tilføjelser, der kunde anføres til den tidligere Beskrivelse af denne driftige By, skal her nævnes: Stiftelserne Karen Riegelsen's, Marie Hansen's, Konsul Winchell's og Konsul J. H. Block og Hustrus er nu samlede i en i 1925 opført ny Bygning (Arkitekt A. Lehm); Stiftelsen »De Gamles Hjem« er opført 1928 (samme Arkitekt) med Lejligheder for gamle, aldersrentenydende Personer. — Ny Jernbanestation er opført 1926 (Arkitekter Jørgensen og Ørnsholt); ny Post- og Telegrafbygning 1929 (Arkitekt Magdahl Nielsen); Byens Udvidelse 1926—28 er hovedsagelig samlet i en moderne Haveby 0,5 km Øst for den gamle By. — Af Lystanlæg er der for Tiden, foruden »Svingelen«,