Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naale - naalestribet Glas - Naarup - Naas - Nablus - Nachhut - Nachitschevan - Nachod - Nackenheimer - Naga-Bjerge - Nagadak - Naga Hills - Nagana - Nagapatam, Nagapattanam - Nagató Jama - Nagel, W. - Nagelhul - Nagera - Nag Hamadi - Nagor - Nagpur - Nagy Beschkerek - Nagy Magyar Alföld - Nagy-Szeben - Nagyvárad - Nahash - Nahr-el-Asi - Nahr el Kebir - Nahuel - Nahur'en - Nair - Naïs - Naiveu, Mathijs - Naja - Najsaar - Naka Shima - Nakhichevan-Donskaja - Nakhl - Nakkavaram - Nakkebær - Nakschbendierne - Nakskov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N

Naale, se Stemmeværk, S. 239.

naalestribet Glas, se Rudeglas.

Naarup, Stationsby, Odense—Assens-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Naas, (1926) 3442 Indb.

Nablus, d. s. s. Nabulus.

Nachhut, se Infanteri, S. 365.

Nachitschevan, se
Nakhichevan-Donskaja. (Suppl.).

Nachod (»Ært«), persisk Vægt = 192 mg.

Nackenheimer, se Rhinskvine.

Naga-Bjerge, se Bagindien, S. 511.

Nagadak, d. s. s. Nakade.

Naga Hills, se Forindien, S. 461.

Nagana, se Flagellater.

Nagapatam, Nagapattanam, d. s. s.
Negapatam.

Nagató Jama, se Japan, S. 806.

Nagel, W., d. i Stuttgart 17. Novbr 1929.

Nagelhul, se Ambolt.

Nagera, d. s. s. Najera.

Nag Hamadi, se ægyptisk
Arkæologi.

Nagor, se Antiloper.

Nagpur, 1) Division under
Centralprovinserne, Indien, 26261 km² med 3146228 Indb.
(1921); heraf 2666707 Hinduer, 372320
Aandedyrkere, 89622 Muhammedanere og 8576
Kristne. 2) Hovedstaden N. har 145193 Indb. (1921),
hovedsagelig Hinduer, desuden 16988
Muhammedanere og 4502 Kristne. 3) Chota N.,
indobritisk Division under Bihar og Orissa-Staterne,
56629 km² med 5653028 Indb. (1921), heraf
4069600 Hinduer, 359531 Muhammedanere, 223578
Kristne samt 996804 Aandedyrkere. 4) I
Tilslutning til 3) staar 2 Vasalstater Chota N.
(Saraikela og Kharsawan), 1559 km² med 152497
Indb. (1921), hvoraf 96951 Hinduer, 53715
Aandedyrkere, 1706 Muhammedanere og 145 Kristne.
W. P.

Nagy Beschkerek, d. s. s. Veliki
Bečkerek.

Nagy Magyar Alföld, se Ungarn, S. 270.

Nagy-Szeben, se Hermannstadt.

Nagyvárad, d. s. s. Grosswardein.

Nahash, se Ammonitter.

Nahr-el-Asi, d. s. s. Orontes.

Nahr el Kebir, se Syrien.

Nahuel, se Chubut.

Nahur’en, se Faar, S. 639.

Nair, d. s. s. Nayar.

* Naïs, en lille, i Ferskvand levende
Børsteorm (s. d.), som hører til Oligochæternes
Gruppe.
R. H. S.

* Naiveu [’na^ivø.?], Mathijs (Mattheus),
hollandsk Maler, f. c. 1647 i Leiden, d. c. 1721
i Amsterdam, fra 1677 bosat i Amsterdam, hvor
han beklædte en offentlig Stilling, malede i sin
Lærer G. Dou’s Smag. I Moltke’s Galleri i
Kjøbenhavn »S. Hieronymus« (1695), samme Emne
i Rijksmuseet i Amsterdam.
A. Hk.

Naja, se Tiber.

Najsaar, d. s. s. Nargø.

Naka Shima, se Japan, S. 806.

Nakhichevan-Donskaja (før
Nachitschevan), 1) By i Don-Distriktet i den saakaldte
Nordkaukasiske Region (Afsnittet
Azov-Stepperne), har 71321 Indb. (1926), heraf 3/5 Russere,
Resten Armenier. 2) N. (-Erivanskij),
Hovedstad i den autonome Republik N. (se nedenfor)
i Transkaukasien, har 8946 Indb. (1926). Byen
ødelagdes stærkt under Kampene mellem
Armenierne og Tatarerne i 1918—20. 3) N., S. S.
R., er en autonom Republik, der slutter sig
til Aserbaidjan Sovjet Republik. Dens Areal er
5355 km², og i 1926 fandtes 104960 Indb.,
hvoraf 9/10 opgives at være Aserbaidjan-Tatarer.
Republikken er rig paa Saltminer (usædvanlig
rent Natriumklorid). Den betydeligste Saltmine
(Lenin’s Saltværk) antages at rumme 100—150
Mill. t.
W. P.

Nakhl, se Verdenskrigen, S. 800.

Nakkavaram, d. s. s. Nikobarer.

Nakkebær, se Jordbær.

Nakschbendierne, se Sufisme.

Nakskov, 14296 Indb. (Folketællingstal 1. Apr.
1929). Af de mange Tilføjelser, der kunde
anføres til den tidligere Beskrivelse af denne
driftige By, skal her nævnes: Stiftelserne Karen
Riegelsen’s, Marie Hansen’s, Konsul Winchell’s
og Konsul J. H. Block og Hustrus er nu
samlede i en i 1925 opført ny Bygning (Arkitekt A.
Lehm); Stiftelsen »De Gamles Hjem« er opført
1928 (samme Arkitekt) med Lejligheder for
gamle, aldersrentenydende Personer. — Ny
Jernbanestation er opført 1926
(Arkitekter Jørgensen og Ørnsholt); ny Post- og
Telegrafbygning 1929 (Arkitekt Magdahl
Nielsen); Byens Udvidelse 1926—28 er
hovedsagelig samlet i en moderne Haveby 0,5
km Øst for den gamle By. — Af Lystanlæg
er der for Tiden, foruden »Svingelen«,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0780.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 754 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|