Nesseby, Herred. Antagen Formue 1927 var 1147664 Kr. og Indtægt 529539 Kr. M. H. Nessel, se Bomuldstøjer. Nesset, Herred. Antagen Formue 1927 var 3291850 Kr. og Indtægt 640539 Kr. M. H. Neste, se Pyrénées, Hautes. Neston, (1927) 5586 Indb. * Nestorianerstenen, en 3 Meter høj Sten, fundet i Sian-fu i Nordvest-Kina af den danske Opdagelsesrejsende Frits Holm. Stenen indeholder i c. 2000 kinesiske Skrifttegn en Beretning om Nestorianernes (s. d.) Missionsarbejde i Vest-Kina. Selve Stenen staar endnu paa Findestedet, men en Kopi findes bl. a. i Rom og i Kjøbenhavn (det kgl. Bibliotek). * Nesøen, Ø i Asker Herred, Akershus Fylke, Matrikelskyld 52,32. Paa N. laa fra gammel Tid et større Herresæde. Den ejedes i 1635 af Rigsraad Jon Thoraldssøn og senere af den danske Ridder Bo Pedersøn Flemming, som 1489 nævnes som Befalingsmand paa Akershus. Gennem hans Datter kom den i Familien Rosenkrantz' Besiddelse. Under N. hørte i 1625 otte Ødegaarde. I 1639 ejede Statholder Christopher Urne Øen, og i 1663 blev den solgt til Assessor Knud Frantssen. Den er nu udparcelleret til Villaer og ved en Bro forbundet med Fastland. M. H. Netbrusk, se Brusk. Netglas, se Filigranglas og Glas, S. 771. Nethe, se Verdenskrigen, S. 787. Netscher, F., d. 1920. Nettilling, se Nordpolarlande, S. 5. Nettopræmier, se Livsforsikring, S. 937. Nettoværdi, se Livsforsikring, S. 938. Nettuno, (1925) 7204 Indb. Neubrandenburg, (1925) 13858 Indb. Neuchâtel, Kanton i det vestlige Schweiz, 125250 Indb. (1927) eller 157 pr. km², heraf 12 % tysktalende, 84 % fransktalende og 2,5 % italiensktalende. 84 % var Katolikker. — Kvægholdet var 1926 følgende: 3685 Heste, 28752 Stk. Hornkvæg, 9284 Svin, 1159 Faar og 1608 Geder. — Vinproduktionen i Landskabet »Vignobles« gav i 1926 36440 hl, og Udbyttet var det nævnte Aar ringe. De almindelige Vinsorter er hvide Vine. W. P. Neuchâtel (tysk Neuenburg), Hovedstad i Kantonnet N., har 22100 Indb. (1927), hvoraf 20 % tysktalende; den overvejende Del af Indbyggerne er reformerte. W. P. Neuenstadt, d. s. s. Neuveville. Neufchâteau, By i det nordøstlige Frankrig, har 4059 Indb. (1926), Arrondissementet N., 1614 km² med 58887 Indb. (1926), deles i 7 Kantoner og 184 Kommuner. I Verdenskrigen fandt et stort Slag Sted ved N. (22.—23. Aug. 1914). W. P. Neugersdorf, d. s. s. Gersdorf 1). Neuhaldensleben, (1927) 10882 Indb. Neuilly sur Marne, (1926) 8654 Indb. Neuilly-sur-Seine har 52433 Indb. (1926). I N. sluttedes den 27. Novbr 1919 Fred mellem Bulgarien og Ententemagterne. W. P. Neumann, K. G., d. 1925 i Leipzig. Neumünster, (1927) 39835 Indb. * Neuries ['nö^iri.s] (Papir) = 1000 Ark. Neurode, (1927) 8443 Indb. Neurotoksin, se Cobragift og Slangegift. neurotrope Forbindelser, se Chemoterapi. Neu-Ruppin, (1925) 18187 Indb. Neusalz, (1927) 14166 Indb. Neuss i Rhinprovinsen har (1925) 44890 Indb. N. har Jernbaneværksteder, Stadion og Væddeløbsbane. Neustadt. 1) N. an der Aisch har (1925) 4923 Indb. Humlehandel. — 2) N. an der Haardt har 1925 20726 Indb. — 3) N. i Vestpreussen er siden 1920 Kredsby i det polske Wojwodi Pommerellen og hedder nu Wejherowo. 1921 8786 Indb. - 4) N. i Schlesien har (1925) 17052 Indb., hvoraf c. 1/8 evangeliske. - 5) N. i Schleswig-Holstein har (1925) 5392 Indb. - 6) N. i Fristaten Sachsen har (1925) 5001 Indb. — 7) N. i Oberfranken hørte indtil 1920 til Sachsen-Koburg, nu til Bayern, (1925) 8761 Indb. — 8} N. an der Orla hørte indtil 1920 til Sachsen Weimar, nu til Fristaten Thüringen, (1925) 7660 Indb. M. H-n. Neustadt a. d. Dosse, se Heste, S. 399. Neustettin, (1927) 15487 Indb. Neustrelitz har (1925) 12260 Indb. Slottet rummer nu et Landsmuseum. M. H-n. Neutralrødt, d. s. s. Toluylenrødt. Neu-Ulm, (1925) 11524 Indb. Neuwied har (1925) 20322 Indb., hvoraf c. 1/3 er Katolikker. M. H-n. Nevada, en af de nordlige Plateau Stater i Rocky Mountains, U. S. A., har et Areal af 287677 km², hvoraf 2259 km² falder paa Søer og Vandløb. Paa Indianerterritorierne (3088 km²) lever 5692 Indianere (1926), især af Pieute- og Shoohonstammerne. I Befolkningen fandtes i 1920 ikke mindre end 148,4 Mænd for hver 100 Kvinder i Staten. Det vigtigste religiøse Samfund er det romersk-katolske, derefter følger den episkopale Kirke, Metodisterne, Mormonerne og Presbyterianerne. 5,9 % af Befolkningen er Analfabeter; i 1925 fandtes 317 offentlige Elementarskoler med 597 Lærere og 12359 Elever. Statsuniversitetet i Reno har 83 Professorer og andre Lærere og 830 Studerende (1926). — I Byerne bor kun 19,7 % af Befolkningen. Agerbrug. I 1925 fandtes 3883 Farme med 4090586 acres Land (à 0,4047 ha), heraf dog kun 533614 Acres Agerland, medens 3,0 Mill. acres er Græsning. Ved Kunstvandingsanlæg søges for Tiden (1929) Agerbrugsarealet forøget med 200000 acres. De vigtigste Afgrøder (1926) var Majs 480000 Bushels (à 35,238 l), Hvede 408000 Bushels, Byg 280000 Bushels og Kartofler 3/4 Mill. Bushels. Kvægavlen er særligt baseret paa Faar, af hvilke der i 1928 findes 1234000. Uldproduktionen var i 1926 87,3 Mill. lbs. (à 0,45 kg). Af andet Kvæg holdtes 44000 Heste, 363000 Stk. Hornkvæg, hvoraf kun 20000 Malkekøer, og 24000 Svin. — Nationalskovenes Areal var pr. 30. Juni 1926 4976558 acres. —