- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
774

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nibe - Nicaragua - Nicaragua - Nicastro - Nice - Nichiren-Sekten - Nicholl, H. W. - Nichols, Beverley - Nichols, Robert - Nicholson, A. F. - Nicolai - Nicolaison, J. - Nicolaissen, O. M. - Nicolão - Nicolaus Niger - Nicolaysen, L. W. C. - Nicolosi - Nicosia - Nicotera - Nidaros

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herred), Hovedtingsted og Dommer i Løgstør, men Bitingsted i N., og under 47. Politikreds med Politimester i N. Byraadet bestaar af 9 Medlemmer, indbefattet Borgmesteren som Formand. — Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 184000 og 163000 Kr., dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 479000 og 246000 Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 4,512 Mill. Kr., hvoraf 1,255 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 5,944 Mill. Kr. 1927 indgik fra Indlandet 19 Skibe med 605 t Gods, og fra Udlandet 65 Skibe med 7331 t; samme Aar udgik til Indlandet 32 Skibe med 281 t Gods, og til Udlandet 52 Skibe med 54 t. M. S. Nicaragua har et Areal af 118453 km2 med 638119 Indb. (1920) eller 5 pr. km2. — Den vigtigste dyrkede Plante, Kaffeplanten, dyrkes paa c. 42000 ha med et Udbytte paa c. 14 Mill. kg; Bananer dyrkedes paa c. 20000 ha. — N.'s Import havde i 1925 en Værdi af 10376 Mill. Córdoba, i 1926 10255. Eksportværdien for de samme Aar var henholdsvis 12360 Mill. og 13029 Mill. Córdoba (1 Córdoba = 1 U. S. A. Dollar). De vigtigste Indførselsartikler var i 1925 Bomuldsvarer 2,698 Mill. C., Jern, Staal og Maskiner 1,486 Mill. C. og Mel 0,54 Mill. C. De vigtigste Udførselsartikler var i 1926: Kaffe for 8100400 C. eller 62,2 % af hele Udførselen, Træ (især Mahogni) 1342200 C., Bananer 1225700 C., Sukker 876300 C., Guld 686300 C. og Huder og Skind 282500 C. U. S. A. leverer for 7,263 Mih1. C. af Importen og modtager for 8,034 Mill. C. af Eksporten, derefter følger Frankrig (0,312 og 1,730 Mill. C.), Storbritannien (1,141 og 0,494 Mill. C.) og Tyskland (0,023 og 0,494 Mill. C.). N.'s Havne blev i 1924 anløbet af 1421 Skibe paa 741916 t, næsten alle amerikanske. Der fandtes i 1923 kun 238 km Jernbane, hvortil kommer Plantagernes Baneanlæg med 102 km. Telegraf- og Telefonnettet var samme Aar henholdsvis 14290 km og 6365 km. — Landets Finanser er daarlige. Indtægterne opførtes i 1924 med 2211706 C. og Udgifterne med 1580000 C. Den ydre Statsgæld var i 1926 3639947 C., den indre 2757000 C. — N.'s senere Historie har været meget begivenhedsrig. I 1922 truede en Krig med Panama, den forhindredes ved U. S. A.'s Mægling. I Febr. 1923 erklærede Hudges, at U. S. A. fremtidigt kun vilde anerkende lovligt valgte Præsidenter i Mellemamerika, og under amerikansk Militærkontrol valgtes i 1924 Carlos Solorzano til Præsident i N. En Revolution i Oktbr. 1925 tvang Solorzano til at træde tilbage i Begyndelsen af 1926, hvorefter Chamorra valgtes af N.'s Rigsdag, men blev ikke anerkendt af U. S. A., hvis Tropper besatte Bluefields og tvang Chamorra til at træde tilbage; under Kontrol valgtes Adolfo Diaz 12. Novbr. 1926, medens Folket udraabte Socusa, der begyndte en Borgerkrig med Mexikos Bistand. I Maj 1926 sluttedes Vaabenstilstand med U. S. A., og ved Freden fik U. S. A. Ret til til enhver Tid at foretage væbnet Intervention, ligesom der nægtedes N. Ret til at begynde Krig uden U. S. A.'s Tilladelse; endvidere tilstedes der U. S. A. en Skadeserstatning paa 20 Mill. Doll., for hvilken der gaves Garanti ved at lægge Told og Finanser under U. S. A.'s Kontrol. I Novbr. 1928 gik Præsident Diaz af og efterfulgtes af José Maria Moncada. W. P. Nicaragua, se Kaffe, S. 354. Nicastro, (1925) 22160 Indb. Nice har 184441 Indb. (1926), hvortil kommer det aarlige Fremmedbesøg (c. 180000 Gæster). Arrondissementet N., 2501 km2 med 293584 Indb. (1926), deles i 21 Kantoner og 99 Kommuner. Den store Hovedjernbanelinie N.—Col di Tenda—Torino er endelig blevet fuldført 1927. W. P. Nichiren-Sekten, se Japan, S. 819. Nicholl, H. W., d. 10. Marts 1922 i New York. * Nichols ['nik£z], Beverley, engelsk Forfatter og Journalist. Gik i Skole i Marlborough College, studerede i Oxford (Balliol). Har skrevet Romaner (Crazy Pavements 1927) og autobiografiske Skildringer (Twenty-Five 1926). Hans bedste Bøger er et Par Skildringer af engelsk Skole- og Universitetsliv (Prelude 1920, Patchwork 1921). E. B. * Nichols ['nik£z], Robert, engelsk Digter; f. 6. Septbr. 1893. Gik i Skole i Winchester, studerede i Oxford. Deltog i Verdenskrigen. Professor i Engelsk Litteratur i Tokio 1921—1924. Vakte Opmærksomhed ved sine noget hektiske Krigsdigte (Ardours and Endurances 1917). Har ogsaa skrevet Dramer (Guilty Souls 1922) og Short-stories (Fantastica 1923). E. B. Nicholson, A. F., d. s. s. Hope, Laurence. Nicolai, se Nikolai. Nicolaison, J., se Ydre Mission, S. 536. Nicolaissen, O. M., d. paa Tromsø 1. Febr 1924. Nicolão, se Capoverdiske Øer. Nicolaus Niger, d. s. s. Claudius Claussøn Swart. Nicolaysen, L. W. C., d. 2. Maj 1927. Nicolosi, (1925) 3600 Indb. Nicosia, (1925) 15368 Indb. Nicotera, (1925) 8552 Indb. * Nidaros. I 1928 holdtes der i Trondhjem Afstemning, om Byens Navn skulde forandres til N., men dette blev afslaaet med stor Majoritet. Alligevel blev Byen ved Lov af 14. Juni 1929 omdøbt til N. Domkirkens officielle Navn blev i 1929 af Regeringen fastslaaet til N. Domkirke i Overensstemmelse med, at Trondhjems Stift tidligere havde forandret Navn til N. Bispedømme. N. Bispedømme har et Areal af 113336,4 km2 med (1928) 308766 Indb. Det omfatter 15 Provstier, nemlig: Trondhjem, Indre Romsdal, Ytre Romsdal, Ytre Nordmøre, Indre Nordmøre, Sør-Fosen, Nord-Fosen, Orkdal, Gauldal, Strinda, Stjørdal, Sør-Innherad, Nord-Inherad, Indre Namdal og Ytre Namdal. I 1930 holdtes Udstilling i N. til Minde om 900 Aars-Dagen for Olav den Hellige's Død i Slaget ved Stiklestad den 28. Juli. Udstillingen indlededes med den historiske Afdeling, som aabnedes 6. Maj. Den egentlige Udstilling aabnedes 1. Juni, begge ved Kongen. I 1930 fejredes i Trøndelagen 900 Aars-Dagen for Olav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free