Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samarbejde mellem de nordiske Lande for
Tilvejebringelsen af Konventioner til Løsningen af
visse international-privatretlige Spørgsmaal om
Ægteskab, Adoption og Værgemaal, Inddrivelse
af Underholdsbidrag, se Nordiske
Civilretskonventioner.
A. D. B.
* Nordiske Civilretskonventioner. Da i
1909 den fællesnordiske Familieretslovgivning
planlagdes, forudsatte man, at der, naar alle
de ensartede Love i Emnet var vedtagne —
hvad nu er sket —, burde sluttes Konventioner
eller Traktater mellem de nordiske Lande om,
hvilken af Staterne der skulde have Ret og
Pligt (Kompetence) til at afgøre givne
Retsforhold, f. Eks., hvor en Separation eller
Skilsmisse skulde søges, og om, hvilken Stats
Lovgivning der da skulde bringes til Anvendelse.
Ved alle Spørgsmaal om Personret, Familieret
og Arveret er der den Vanskelighed, at Sverige
og Finland lægger Vægt paa, hvor Personen er
Statsborger, medens Danmark, Island og Norge
lader Personens faste Bopæl være afgørende. De
i de sidste Aar udarbejdede nordiske
Familierets-Konventionsudkast lægger Hovedvægten
paa Bopælen (Domicilet) og paa Loven i den
Stat, hvor Afgørelsen træffes. I 1926
paabegyndte Delegerede fra Danmark, Finland,
Norge og Sverige Forhandlingerne; fra 1929 har
tillige en islandsk Delegeret deltaget i Arbejdet.
I nærmeste Fremtid venter man to
Konventioner undertegnede, for derpaa at forelægges
Rigsdagene i de 5 Lande. Dels en mindre
Konvention, hvorefter det Offentlige hjælper den,
som ved Dom eller Øvrighedsbeslutning har
faaet fastslaaet Underholdskrav; det praktisk
vigtigste er Kravet mod det uægte Barns
Fader. Kravet sendes fra den afgørende Stats
Myndigheder til den Stats Myndigheder, hvor
der ønskes Udlæg hos den, som skal betale,
og som nu opholder sig eller har Formue der.
Den anden Konvention angaar de Forhold,
hvorom der nu er givet ensartede Love,
nemlig om Ægteskab, Adoption og Værgemaal. Ved
Ægteskab gælder det Betingelserne for at blive
gift, selve Vielsen; Separation, Skilsmisse og
Ægteskabs Omstødelse, desuden de
formueretlige Virkninger af Ægteskabet; men her har
man dog maattet holde alle de Tilfælde
udenfor, hvor Forholdet skal bedømmes efter den
ældre Ægteskabslovgivning, hvilket i Sverige
gælder Ægteskaber indgaaede før den 1. Jan.
1921, og i Finland før den 1. Jan. 1930. De
fleste af de Afgørelser, som er truffet i et af
Landene — dog ikke de formueretlige — skal
uden særlig fornyet Prøvelse have Gyldighed i
det Land, hvor de paaberaabes.
Den sidste Regel, ligesom de omtalte Regler
om den umiddelbare Fuldbyrdelse af
Underholds- (Alimentations-)Afgørelser, hænger nøje
sammen med et i 1929 paabegyndt og nu
næsten afsluttet Arbejde paa en ny vigtig
Konvention mellem de 5 nordiske Lande. Allerede
i 1861 sluttedes der en Konvention mellem
Sverige og Danmark (se den danske saakaldte
Mellemrigslov af 19. Febr. 1861) om, at
en Dom eller dansk offentligt Forlig eller
Alimentationsresolution kan kræves fuldbyrdet
(eksekveret) umiddelbart af det andet Lands
Foged, naar der hjemmefra var givet Attest
om, at Fuldbyrdelse kunde ske i Hjemlandet,
naar der handledes om andet end Straf, og
naar Fyldestgørelse søgtes i Gods. Denne
gamle Konvention, der ingen Ulemper har
affødt, tilsigtes nu udstrakt til at omfatte alle 5
nordiske Lande og til at give almindelige
Regler ikke blot om Fuldbyrdelsen, men ogsaa om
Dommens bindende Virkning ved
Retsafgørelserne i de andre af Staterne. En Konvention
herom er saa meget vigtigere, som Danmark
følger det Princip at lægge en fremmed Dom
uprøvet til Grund for Afgørelsen, blot vi finder,
at den Dømte med Rette er draget ind for den
fremmede Domstol, medens de øvrige nordiske
Lande, derunder Norge i sin nye
»Tvistemaalslov«, forbeholder sig at prøve alle fremmede
Dommes Indhold, foruden Kompetencen til at
sige Dom over den Dømte, har man i 1930
paabegyndt Arbejdet paa en nordisk
Konvention vedrørende Arv og Dødsboskifte samt
den Konkurslovgivning, der staar i Forbindelse
hermed. Disse Spørgsmaal har stor praktisk
Rækkevidde, dels fordi de nordiske
Lovgivninger her stadig viser store indbyrdes Afvigelser,
dels fordi Spørgsmaalet om, hvilken Stat der
skal have Nutidens høje Arveafgift, har faaet
stor økonomisk Betydning. Konventioner
mellem de 5 nordiske Lande kan paa Grund af det
store Samkvem, den ensartede Lovgivning og
den ensartede kulturelle Udvikling tjene til
yderligere at knytte disse Lande til hinanden (se
Nordisk Civillovgivning, Suppl.).
V. B.
Nordisk Familiebok. N. F.’s
Supplementsbind sluttedes 1926. En ny Udgave — den tredje
— begyndte 1923 og har nu (Juni 1930) med
det 11. Bind naaet til kragduva. Denne
Udgaves Hovedredaktør var for 1. Binds
Vedkommende Erik Thyselius og efter ham Dr. phil.
Verner Söderberg.
R. B-g.
* Nordkaukasien (Severo Kavkaskij Kraj),
Region i R. S. F. S. R.’s sydligste Del, 293176
km2 med 8363086 Indb. (1926) eller 28,5 pr. km2,
begrænses mod Vest af Sortehavet, det asovske
Hav og Republikken Ukraine, mod Nord af
Guvernementerne Voronets og Stalingrad, mod
Øst ved Jergeni Højderne til Kalmukkernes
autonome Omraade og sydligere til Republikken
Daghestan. Sydgrænsen, der følger Vandskellet i
Kaukasus, slutter sig til Georgien. Undertiden
medregnes til N. ogsaa den autonome
Republik Daghestan (s. d.). N. omfatter saaledes
væsentlig de gamle russiske Guvernementer
Kuban, Stavropol og Rostov (Don-Omraadet) samt
en Del af det tidligere ukrainske Guvernement
Bakhmut. N. falder i 4 Hovedomraader
omtrent svarende til de 4 Subregioner, hvori N.
deles. Landet Nord for Don (Subregion
Asovske Stepper) er et frugtbart Agerbrugsland
og er rigt paa Kullejer. Betydelig Handel og
Industri drives i Byerne ved Don og ved det
asovske Hav. Slettelandet mellem Dons
Bækken og Kaukasus’ lave Udløbere mod Nord
deles af det lave Stavropolplateau i 2 Dele.
Den østlige Del, Øststeppernes
Underregion, er en Fortsættelse af Saltstepperne ved
det kaspiske Hav, og Agerbrug er her kun
muligt ved kunstig Vanding. Af de Floder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
