Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 790 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scala-Teatret i Milano og gjorde stor Lykke; har
ligeledes optraadt paa de store Operaer i
London, Paris og Berlin og har været paa
Koncertturné i Amerika i 1926; gift 1909 med
Skuespiller Egil Eide.

Norfolk, By i U. S. A., Stat Nebraska, (1920)
8634 Indb.

Norfolk Trotter, se Heste, S. 397.

Norge.

Topografi, geografiske Forhold, Inddelinger m. m.

N.’s Fladeindhold er 323793 km² eller 41,7 %
af den Skandinaviske Halvøs hele Overflade.
Hertil kommer dog Svalbard, hvis Fladeindhold
er 64670 km². Fastlandets sydligste Punkt,
Lindesnes ligger paa 57° 58’ 43" n. Br. det
sydligste Punkt af hele N. er Øen Kraaga nær
Mandal paa 57° 57’ 31". Fastlandets nordligste
Punkt, Nordkyn (Kinnarodden) ligger paa 71°
8’ 1" n. Br., og N.’s nordligste Punkt
Knivskjellodden paa Magerøy paa 71° 11’ 8" n. Br.,
Nordkap ligger paa 71° 10’ 24". Udstrækningen
i ret Linie fra Lindesnes til Nordkyn er 1756
km; den største Bredde er 430 km og den
mindste 8 km. Længden af Fastlandets
Kystlinie, uden Hensyn til Fjorde og Bugter, er
3400 km. Landegrænsens Længde mod Sverige
er 1650 km, mod Finland 920 km, i alt 2570
km. Inddelingen var ved Udgangen af 1928:

Den almindelige civile Inddeling:
Fylker 20, Købstæder 43, Ladesteder 24,
Herreder 674, Bykommuner 65, Skattedistrikter 752.

Den gejstlige Inddeling: Bispedømmer 7,
Provstier 91, Præstegæld 516, Sogne 1015.

Den judicielle Inddeling: Lagdømmer 4,
Lagsogn 15, Overretsdistrikter 3, Domsogn
(Underretsdistrikter) i Købstæder 24, Domsogn
i Landdistrikter 86, Tinglag 148,
Forligsraadskredse 757, Lensmandsdistrikter 477,
Lægedistrikter 392, Skolekommuner 765,
Fattigkommuner 799.

Udskrivning: Krigskommissariater 10,
Bataillonsudskrivningsdistrikter 52,
Indrulleringskredse 520.

Af Kort over N. er udkommet: Postkort
over Sør-Norge A. og over Nord-Norge B.
Udarbejdet af K. Gleditsch: 1:1000000 (1922),
Refsdal’s Skolekort over N. (1925), Refsdal’s
Vægkort over N.’s sydlige Del: 1:400000 (1925),
Rigstelefonkort over det sydlige N. 1:600000
(1922); Rigstelefonkort over det nordlige N.
1:600000 (1923); N. Ræder’s Kort over det
sydlige N. 1:1000000 (1924); Bennett’s Turistkort
over N. 1:1000000 (1925); P. Nissen og K.
Gleditsch: N. i 5 Kortblade i 1:500000
(udkommet komplet 1930); Kgl. norsk Automobilklubs
Kort over N.; Oversigtskort over Sør-N. i
1:1000000 (1929); Automobilkort i 1:200000;
planlagt 16 Kort, som skal omfatte N. indtil
Namsos. Heraf er (1929) udkommet: 1—4:
Sydøst-N. og 7, 9: Stavanger og Sørlandet;
Vestlandskortet i 1:500000 udkom i 1926 og
Nordlandskortet i 1:500000 i 1929.

N. udvidede i 1928 og 1929 sit Territorium
ved Erhvervelsen af Bouvetøen i
Sydishavet. Øen blev annekteret den 1. Decbr. 1927
af den norske Hvalfangerekspedition
»Norvegia«, Leder Kaptajn Horntvedt, udsendt af
Konsul Lars Christensen i Sandefjord, som
havde faaet Bemyndigelse til Anneksionen af
Udenrigsdepartementet. Storbritannien anerkendte
15. Novbr 1928 N.’s Suverænitet over Øen.
Bouvetøen er 9,5 km i Øst—Vest, 6,5 km i
Nord—Syd og c. 55 km². Toppen ligger 930 m
over Havet. Øen er dækket af Is og Sne og
har daarlige Havne. Dens Position er 3° 24’ ø.
L. og 54° 26’ s. Br.

Peter I’s Ø blev annekteret for N. den 2.
Febr 1929 af »Norvegia«-Ekspeditionen under
Ledelse af Dr. Ola Olstad. Øen ligger i
Antarktik paa 68° 49’ s. Br. og 90° 25’ ø. L. Den er
15 km lang og Bredden 5 km. Det højeste
Fjeld, Lars Christensen’s Top, er 4000 Fod.
Øen er uden Havne og Bugter med
Undtagelse af Sandefjord-Bugten, som er 2 km dyb
og lige saa bred. Uhyre Isbræer dækker det
meste af Øen, som er rødbrun af Farve og
tydeligvis opbygget af Lava og Basalt. Areal
62,5 km².

Jan Mayen blev okkuperet i 1927 af det
meteorologiske Institut, som oprettede en
traadløs Station der. De 4 Mand, som hører til
Stationen, er dennes eneste Beboere. Øen blev
officielt annekteret af N. den 8. Maj 1929. Den
er 372 km².
M. H.

Geologi.

Som Resultat af nyere Undersøgelser kan
fremhæves, at den mægtige Serie af røde
Sandstensaflejringer, som i Oslo-Omraadet hviler
paa Gothlandiet, og som tidligere oftest ansaas
for at være af devonisk Alder, nu henregnes
til det øverste Gothlandium. Derimod henføres
de paa Sandstenen hvilende porfyriske
Eruptiver med mellem- og overliggende Sandstene
stadig til Devonet. — Mellem Sognefjord og
Nordfjord i Vestnorge kendes nu 6 Omraader
med devoniske Aflejringer; disses Alder er nu
sikkert fastslaaet ved Fund af
Planteforsteninger, og deres Mægtighed naar op til ikke
mindre end 20—25 km. — Endvidere har man Vest
for Trondhjem truffet et mindre Omraade med
røde og grønne Sandstene og Konglomerater,
som efter de deri fundne Planteforsteninger at
dømme maa antages at være af devonisk
Alder. (Litt.: C. Fr. Kolderup, »Das Old
Red im westlichen Norwegen« [Helsingfors
1928]).
J. P. R.

Befolkningsforhold.

Siden den sidste Folketælling i 1920, hvis
Resultater foreligger i Hovedudgaven, har
følgende Forskydninger fundet Sted i
Befolkningen i N.

Den samlede Befolkning var i:

1921	i alt	2687493	deraf	1310022	Mænd
1922	—	2716581	—	1325123	—
1923	—	2731619	—	1329755	—
1924	—	2753507	—	1340153	—
1925	—	2772414	—	1349676	—
1926	—	2788893	—	1357448	—
1927	—	2797827	—	1363310	—

i 1928 2810592, deraf i Byerne 798708. Der er
efter dette temmelig konstant 1054 Kvinder pr.
1000 Mænd. Byernes Befolkning i Forhold til
Landets er svagt stigende. Den var procentvis
følgende: i 1895 25,6 %, i 1905 28,3 %, i 1915
29,6 %, i 1925 sank den til 28,7 % og i 1928
til 28,4 %.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>