Scala-Teatret i Milano og gjorde stor Lykke; har ligeledes optraadt paa de store Operaer i London, Paris og Berlin og har været paa Koncertturné i Amerika i 1926; gift 1909 med Skuespiller Egil Eide. Norfolk, By i U. S. A., Stat Nebraska, (1920) 8634 Indb. Norfolk Trotter, se Heste, S. 397. Norge. Topografi, geografiske Forhold, Inddelinger m. m. N.'s Fladeindhold er 323793 km² eller 41,7 % af den Skandinaviske Halvøs hele Overflade. Hertil kommer dog Svalbard, hvis Fladeindhold er 64670 km². Fastlandets sydligste Punkt, Lindesnes ligger paa 57° 58' 43" n. Br. det sydligste Punkt af hele N. er Øen Kraaga nær Mandal paa 57° 57' 31". Fastlandets nordligste Punkt, Nordkyn (Kinnarodden) ligger paa 71° 8' 1" n. Br., og N.'s nordligste Punkt Knivskjellodden paa Magerøy paa 71° 11' 8" n. Br., Nordkap ligger paa 71° 10' 24". Udstrækningen i ret Linie fra Lindesnes til Nordkyn er 1756 km; den største Bredde er 430 km og den mindste 8 km. Længden af Fastlandets Kystlinie, uden Hensyn til Fjorde og Bugter, er 3400 km. Landegrænsens Længde mod Sverige er 1650 km, mod Finland 920 km, i alt 2570 km. Inddelingen var ved Udgangen af 1928: Den almindelige civile Inddeling: Fylker 20, Købstæder 43, Ladesteder 24, Herreder 674, Bykommuner 65, Skattedistrikter 752. Den gejstlige Inddeling: Bispedømmer 7, Provstier 91, Præstegæld 516, Sogne 1015. Den judicielle Inddeling: Lagdømmer 4, Lagsogn 15, Overretsdistrikter 3, Domsogn (Underretsdistrikter) i Købstæder 24, Domsogn i Landdistrikter 86, Tinglag 148, Forligsraadskredse 757, Lensmandsdistrikter 477, Lægedistrikter 392, Skolekommuner 765, Fattigkommuner 799. Udskrivning: Krigskommissariater 10, Bataillonsudskrivningsdistrikter 52, Indrulleringskredse 520. Af Kort over N. er udkommet: Postkort over Sør-Norge A. og over Nord-Norge B. Udarbejdet af K. Gleditsch: 1:1000000 (1922), Refsdal's Skolekort over N. (1925), Refsdal's Vægkort over N.'s sydlige Del: 1:400000 (1925), Rigstelefonkort over det sydlige N. 1:600000 (1922); Rigstelefonkort over det nordlige N. 1:600000 (1923); N. Ræder's Kort over det sydlige N. 1:1000000 (1924); Bennett's Turistkort over N. 1:1000000 (1925); P. Nissen og K. Gleditsch: N. i 5 Kortblade i 1:500000 (udkommet komplet 1930); Kgl. norsk Automobilklubs Kort over N.; Oversigtskort over Sør-N. i 1:1000000 (1929); Automobilkort i 1:200000; planlagt 16 Kort, som skal omfatte N. indtil Namsos. Heraf er (1929) udkommet: 1—4: Sydøst-N. og 7, 9: Stavanger og Sørlandet; Vestlandskortet i 1:500000 udkom i 1926 og Nordlandskortet i 1:500000 i 1929. N. udvidede i 1928 og 1929 sit Territorium ved Erhvervelsen af Bouvetøen i Sydishavet. Øen blev annekteret den 1. Decbr. 1927 af den norske Hvalfangerekspedition »Norvegia«, Leder Kaptajn Horntvedt, udsendt af Konsul Lars Christensen i Sandefjord, som havde faaet Bemyndigelse til Anneksionen af Udenrigsdepartementet. Storbritannien anerkendte 15. Novbr 1928 N.'s Suverænitet over Øen. Bouvetøen er 9,5 km i Øst—Vest, 6,5 km i Nord—Syd og c. 55 km². Toppen ligger 930 m over Havet. Øen er dækket af Is og Sne og har daarlige Havne. Dens Position er 3° 24' ø. L. og 54° 26' s. Br. Peter I's Ø blev annekteret for N. den 2. Febr 1929 af »Norvegia«-Ekspeditionen under Ledelse af Dr. Ola Olstad. Øen ligger i Antarktik paa 68° 49' s. Br. og 90° 25' ø. L. Den er 15 km lang og Bredden 5 km. Det højeste Fjeld, Lars Christensen's Top, er 4000 Fod. Øen er uden Havne og Bugter med Undtagelse af Sandefjord-Bugten, som er 2 km dyb og lige saa bred. Uhyre Isbræer dækker det meste af Øen, som er rødbrun af Farve og tydeligvis opbygget af Lava og Basalt. Areal 62,5 km². Jan Mayen blev okkuperet i 1927 af det meteorologiske Institut, som oprettede en traadløs Station der. De 4 Mand, som hører til Stationen, er dennes eneste Beboere. Øen blev officielt annekteret af N. den 8. Maj 1929. Den er 372 km². M. H. Geologi. Som Resultat af nyere Undersøgelser kan fremhæves, at den mægtige Serie af røde Sandstensaflejringer, som i Oslo-Omraadet hviler paa Gothlandiet, og som tidligere oftest ansaas for at være af devonisk Alder, nu henregnes til det øverste Gothlandium. Derimod henføres de paa Sandstenen hvilende porfyriske Eruptiver med mellem- og overliggende Sandstene stadig til Devonet. — Mellem Sognefjord og Nordfjord i Vestnorge kendes nu 6 Omraader med devoniske Aflejringer; disses Alder er nu sikkert fastslaaet ved Fund af Planteforsteninger, og deres Mægtighed naar op til ikke mindre end 20—25 km. — Endvidere har man Vest for Trondhjem truffet et mindre Omraade med røde og grønne Sandstene og Konglomerater, som efter de deri fundne Planteforsteninger at dømme maa antages at være af devonisk Alder. (Litt.: C. Fr. Kolderup, »Das Old Red im westlichen Norwegen« [Helsingfors 1928]). J. P. R. Befolkningsforhold. Siden den sidste Folketælling i 1920, hvis Resultater foreligger i Hovedudgaven, har følgende Forskydninger fundet Sted i Befolkningen i N. Den samlede Befolkning var i: <table> <td>1921<td>i alt<td>2687493<td>deraf<td>1310022<td>Mænd <td>1922<td c>—<td>2716581<td c>—<td>1325123<td c>— <td>1923<td c>—<td>2731619<td c>—<td>1329755<td c>— <td>1924<td c>—<td>2753507<td c>—<td>1340153<td c>— <td>1925<td c>—<td>2772414<td c>—<td>1349676<td c>— <td>1926<td c>—<td>2788893<td c>—<td>1357448<td c>— <td>1927<td c>—<td>2797827<td c>—<td>1363310<td c>— </table> i 1928 2810592, deraf i Byerne 798708. Der er efter dette temmelig konstant 1054 Kvinder pr. 1000 Mænd. Byernes Befolkning i Forhold til Landets er svagt stigende. Den var procentvis følgende: i 1895 25,6 %, i 1905 28,3 %, i 1915 29,6 %, i 1925 sank den til 28,7 % og i 1928 til 28,4 %.