Skovbrug. Skovarealet var efter Skovtællingen i 1927 i alt 74995033 dekar. <table> <td 6 c>Skovarealet i N. og dets Fordeling efter Skovbrugstællingen: <td v2><td c 2>Produktivt Skovareal<td v2 c>Ialt<br>Mill.<td v2 c>Statsskov<br>Dekar<td v2 c>Statsalmenning<br>Dekar <td c>Barskov<br>Dekar<td c>Løvskov<br>Dekar <td>Riget<td r>52505869<td r>22489164<td r>74,9<td r>7638263<td r>2265597 <td>Østfold<td r>2265056<td r>74430<td r>2,3<td r>300<td r>0 <td>Akershus<td r>3137638<td r>47810<td r>3,1<td r>9018<td r>31160 <td>Hedmark<td r>12534145<td r>1150114<td r>13,6<td r>31680<td r>1025780 <td>Opland<td r>5626206<td r>1433292<td r>7,0<td r>97040<td r>687980 <td>Buskerud<td r>4746010<td r>442885<td r>5,1<td r>168377<td r>0 <td>Vestfold<td r>1223977<td r>163014<td r>1,3<td r>1750<td r>11577 <td>Telemark<td r>4920375<td r>443384<td r>5,3<td r>103253<td r>0 <td>Aust-Agder<td r>2958140<td r>649633<td r>3,6<td r>7403<td r>27355 <td>Vest-Agder<td r>1181198<td r>618441<td r>1,7<td r>8464<td r>0 <td>Rogaland<td r>325948<td r>389248<td r>0,7<td r>41128<td r>0 <td>Hordaland<td r>878387<td r>735534<td r>1,6<td r>32169<td r>0 <td>Sogn og Fjordane<td r>771897<td r>1413672<td r>2,1<td r>28115<td r>40550 <td>Møre<td r>754562<td r>878517<td r>1,6<td r>72761<td r>37529 <td>Sør-Trøndelag<td r>2955827<td r>1475779<td r>4,4<td r>114250<td r>41927 <td>Nord-Trøndelag<td r>5485019<td r>840881<td r>6,3<td r>862512<td r>41234 <td>Nordland<td r>1514097<td r>4100316<td r>5,6<td r>1131347<td r>66097 <td>Troms<td r>345959<td r>4202079<td r>4,5<td r>642330<td r>67662 <td>Finmark<td r>878428<td r>3430175<td r>4,3<td r>4286366<td r>50 </table> Skovejendommenes Antal var 120744. De største Skovejendomme paa mellem 1000 og 2000 ha findes i Hedmark Fylke, hvor der var ikke mindre end 99 Ejendomme. Dernæst kom Buskerud med 41, Opland med 37 og Telemark med 27. Akershus og Nord-Trøndelag havde 23 og Aust-Agder 22, Sør-Trøndelag 18, Nordland 10. Afvirkning pr. Aar var fra 1918—24 for hele Riget 5,3 Mill. m³ solgt og 0,4 Mill. forbrugt. <table> <td 2><td c>Mill. m³<td 2><td c>m³ <td>Østfold<td>solgt<td>0,2<td>og<td>forbrugt<td r>30532 <td>Akershus<td c>—<td>0,4<td c>-<td c>—<td r>40000 <td>Hedmark<td c>—<td>1,7<td c>-<td c>—<td r>ca. 81000 <td>Opland<td c>—<td>0,5<td c>-<td c>—<td r>61000 <td>Buskerud<td c>—<td>0,5<td c>-<td c>—<td r>29000 <td>Vestfold<td c>—<td>0,1<td c>-<td c>—<td r>17000 <td>Telemark<td c>—<td>0,5<td c>-<td c>—<td r>15000 <td>Aust-Agder<td c>—<td>0,3<td c>-<td c>—<td r>10000 <td>Vest-Agder<td c>—<td>0,07<td c>-<td c>—<td r>6000 <td>Rogaland<td c>—<td>0,008<td c>-<td c>—<td r>1300 <td>Hordaland<td c>—<td>0,01<td c>-<td c>—<td r>7000 <td>Sogn og Fjordane<td c>—<td>0,01<td c>-<td c>—<td r>5000 <td>Møre<td c>—<td>0,02<td c>-<td c>—<td r>10000 <td>Sør-Trøndelag<td c>—<td>0,1<td c>-<td c>—<td r>34000 <td>Nord-Trøndelag<td c>—<td>0,2<td c>-<td c>—<td r>46000 <td>Nordland<td c>—<td>0,005<td c>-<td c>—<td r>7800 <td>Troms<td c>—<td>0,0006<td c>-<td c>—<td r>1300 <td>Finmark<td c>—<td>0,0008<td c>-<td c>—<td r>7 </table> Under Forvaltning af Statens Skovvæsen var Arealet, Afvirkningen m. v. af de offentlige Skove ɔ: Statsskove, Statsalmenninger og Oplysningsvæsenets Fonds Skove indtil 1928. <table> <td><td 2 c>Produktivt<br>Skovareal<td 2 c>hvoraf<br>tilvirket<td><td 3 c>Værdi<br> Netto <td>1923 <td>9643<td>km²<td>167678<td>m³<td>for<td>1,4<td>Mill.<td>Kr. <td>1924<td>9648<td c>—<td r>194136<td c>—<td c>-<td>2,5<td c>—<td c>- <td>1925<td>9721,4<td c>—<td r>247722<td c>—<td c>-<td>3,3<td c>—<td c>- <td>1926<td>9721,4<td c>—<td r>221856<td c>—<td c>-<td>2,8<td c>—<td c>- <td>1927<td>9721,4<td c>—<td r>235619<td c>—<td c>-<td>2,0<td c>—<td c>- <td>1928<td>13053,2<td c>—<td r>243005<td c>—<td c>-<td>1,8<td c>—<td c>- </table> Det norske Skovselskab har arbejdet stærkt for Skovens Vækst og Røgt. Dets Udgifter var <table> <td 2><td 2 c>Det norske<br>Skovselskab<td 2 c>Statens private<br>Skovskjøtsel <td c>i<td>1922<td>420754<td>Kr.<td r>1000000<td>Kr. <td c>-<td>1923<td>425071<td c>—<td r>864618<td c>— <td c>-<td>1924<td>462328<td c>—<td r>868208<td c>— <td c>-<td>1925<td>441134<td c>—<td r>749019<td c>— <td c>-<td>1926<td>436646<td c>—<td r>604928<td c>— <td c>-<td>1927<td>408412<td c>—<td r>662743<td c>— <td c>-<td>1928<td>492927<td c>—<td r>611741<td c>— </table> I de sidste 3 Aar af Ovenstaaende er det aarlig til Kultivering anvendte Areal c. 4500 ha. De foregaaende Aar var det c. 2000 ha aarlig. Endelig skal anføres nogle Tal fra Tømmerflødningen, som belyser Skovenes Afkastning. Der blev i hele Riget i Aarene 1921—25 i Gennemsnit pr. Aar flødet 1994711 Tylvter eller 4,0 Mill. m³. Skovbrandenes Antal varierer stærkt og staar naturligvis først og fremmest i Forbindelse med de tørre Somre. <table> <td>1922<td r>83<td>Brande<td r>346<td>Hektar<td>Værdi<td r>32000<td c>Kr. <td>1923<td r>83<td c>—<td r>228<td c>—<td c>—<td r>38000<td c>— <td>1924<td r>13<td c>—<td r>70<td c>—<td c>—<td r>1500<td c>— <td>1925<td r>157<td c>—<td r>453<td c>—<td c>—<td r>52590<td c>— <td>1926<td r>78<td c>—<td r>664<td c>—<td c>—<td r>18000<td c>— <td>1927<td r>78<td c>—<td r>940<td c>—<td c>—<td r>10645<td c>— <td>1928<td r>95<td c>—<td r>292<td c>—<td c>—<td r>21468<td c>— </table> Af Skovskoler var der i 1928 15 med 40 Lærere og 265 Elever. M. H. Bjergværksdrift Grubedriften, som i 1921 kun beskæftigede 2602 Personer, synes nu at gaa bedre Tider i Møde. I 1927 beskæftigedes 3567 og i 1928 4125 Personer. Baade Jernmalm- og Svovlkisgruberne arbejder nu mere tilfredsstillende, og i 1927 blev Nikkeldriften genoptaget, samtidig med at Nikkelraffineringsværket i Kristiansand var kommet i Gang. Prisopgangen paa Kobber i 1929 var særdeles velkommen for Kobberværkerne.