Mineraler og kemiske Produkter 100 Mill. Kr., Hvalolie o. l. 67 Mill. Kr. og Hermetik 49 Mill. Kr. Industrien er den vigtigste af Statens Skatteydere, idet Oslo og Bergen med Omegn betaler 60 % af den samlede Statsskat. Landets Hjemmeindustri er højt udviklet. Her skal nævnes Møllebrug- og Glasindustrien. Ligeledes er Kjeksindustrien gaaet stærkt frem, og ligesaa Værkstedindustri, Skotøjsfabrikation, Klæde- og Tekstilindustrien. Mange Industrier klager over, at deres Virksomhed hemmes af Lovgivningen, saaledes Bryggerierne og Chokoladeindustrien, som er overbeskattet. I 1927 var der efter Produktionsstatistikken under alle Industrigrupper 2796 Bedrifter med 12759 Funktionærer og 92632 Arbejdere. Der blev arbejdet 206 Mill. Timer og udbetalt til Funktionærerne 70,5 Mill. Kr. og til Arbejderne 268 Mill. Kr. Værdien af Produktionen for egen Regning var 1345 Mill. Kr. Værdien af det forbrugte Raastof til egen Produktion var 1652 Mill. Kr. For den elektrokemiske Industri var Værdien af Produktionen 67,6 Mill. Kr., for Jord- og Stenindustrien 36,8 Mill. Kr., for Metalindustrien, heri medregnet mekaniske Værksteder, Skibsbyggeri, Blikvarefabrikation o. s. v., 107,8 Mill. Kr., kemiske Industri 83,3 Mill. Kr., Olie- og Fedtindustri 84,3 Mill. Kr., Gasværker 11,0 Mill. Kr., Træindustri 98.2 Mill. Kr., Papirindustri 258 Mill. Kr., Læder- og Gummiindustrien 26,6 Mill. Kr., Tekstilindustri 73,8 Mill. Kr., Beklædningsindustrien, heri Skotøj, 70,7 Mill. Kr., Nærings- og Nydelsesmiddelindustri (Hermetik, Møller, Chokolade) 383,7 Mill. Kr., Telegrafisk Industri 42,5 Mill. Kr. Efter Statistikken over ulykkesforsikrede Industribedrifter (undtagen Anlægs- og Byggeindustri) var der i 1927 i alt 10548 Bedrifter med 14732 Funktionærer, hvis samlede Løn var 72,3 Mill. Kr., og der blev anvendt 1,9 Mill. H. K. (Se ogsaa Handel og Skibsfart og derunder Eksport og Import). M. H. Kirkelige Forhold. Den skarpe Strid, som i længere Tid, omkring 1928, foregik i Pressen mellem de ortodokse Teologer, stilnede af i 1929. Ved Udnævnelsen af Berggrav til Biskop har Kirkedepartementet rakt Haanden til en mere frisindet Retning. Ogsaa Maalstriden har gjort sig gældende i Kirken, idet der ved Ansættelsen i to Domprovstembeder blev valgt to erklærede Maalmænd, som prædiker paa Maalet. Der kan for øvrigt spores en mere sund Forstaaelse af Kirkens Kultur. Katolikkerne har gjort flere Fremstød i N., og i Oslo har de bygget et Skt. Dominicus' Kapel. Nidaros Katedral stod for det Indres Vedkommende omtrent fuldendt til Jubilæumsaaret 1930. Ny ledende Arkitekt, Helge Thiis, blev ansat Høsten 1929. (Litt.: Kr. Andersen-Høntorp, »Kyrkjesoga« [Oslo 1925]; A. M. Corneliussen og O. Ellefsen, »Bibelhistorie« [1925]; E. Diesen »Kirkehistorie« [1925]; S. Muldal, »Kristendomskunnskap for barneskolen« [1925]; H. Seip, »Kirkehistorie« [1925]; B. Skard, »Aposteltidi« [1925]; J. Villesen, »Bibelhistorie« [1925]; E. Birkeli, »En Ørkenvandrer« [1925]; H. Dons, »Den kristne Kvinde og Hedningemissionen«; J. Flood og H. Raabe, »Bibelhistorie« [1925]; O. Jensen, »En liten Kirkehistorie« [1925]; M. C. Kirkeboe, »Kirkeaaret og Gudstjenesten« [1925]; V. Poulsen, »Kirkehistorie« [1925]; S. Svensen, »Kirkens Historie« [1925]; H. Wergeland, »Kyrkesoga for lærerskulare«, I [1925]: A. Brandrud, »Kirkens Historie« [Oslo 1927]; A. H. Holm, »Den norske Frikirkes Historie 1877—1927« [Oslo 1927]; S. Berg, »Finnemissionen i N.« [1927]; O. Rudvin, »Kendte Missionærer« [1927]; »Den norske Kinamission 25 Aar« [1927]; A. Bjørgan, »Salmevers for Smaaskolen«; Platou og Sandvik, »Salmer for Barneskolen«; »Norvegia Sacra«, IV Aargang 1926 og VII 1927; A. Schjelderup, »Den første Religionsundervisning« [1928]; A. Taranger, »Præsternes Bekendelsespligt i den norske Kirke« [1928]; I. Welle, »Kirkens Historie« [1928]; H. Dons, »Afrika venter« [1928]; H. Holthe, »Kina paa nært Hold« [1928]; K. L. Reichelt, »Blandt de andre« [1928]). M. H. Undervisningsvæsen. Ved Universitetet i Oslo var der Høsten 1928 3457 Studerende, deraf Teologer 272, Jurister 991, Medicinere 1082, historisk-filosofiske Fakultet 594 og ved det matematiske naturvidenskabelige Fakultet 308. Antallet det foregaaende Aar 1927 var omtrent det samme, men der var en betydelig Stigning fra 1926, da det samlede Antal Studerende var 3129. I 1913 var det samlede Antal kun 1520. Ved N.'s Landbrugshøjskole var der i 1928 94 Studerende, i 1927 104 og i 1926 125. Ved N.'s tekniske Højskole i Trondhjem var der i 1928 671, i 1927 670 og i 1926 646. I 1913 var der 445. Ved N.'s Tandlæge-Højskole var der i 1928 og i de foregaaende Aar 150 Studerende. Ved N.'s Lærerhøjskole var der i 1928 58, i 1927 57 og i 1926 61. Ved Universitetet i Oslo var der i 1928 82 Professorer, 48 Docenter og 56 Assistenter o. l. Ved N.'s Landbrugsskole var der samme Aar 20 Professorer, 16 Lærere og 13 Assistenter. Ved N.'s tekniske Højskole var der 32 Professorer, 31 Docenter og 33 Assistenter. Ved Tandlægehøjskolen var der 4 Professorer, 12 Docenter og 11 Assistenter. I alt var der i 1928 257 Doktorer i Live, deraf nye det Aar 19, de foregaaende Aar kreeredes der respektive 13 og 8. Universitetet havde i 1927—28 et Tilskud af Statskassen paa 2766000 Kr., andre Indtægter var 374100 Kr., og til Lønninger medgik der 1976896 Kr. Til Studenterstipendier medgik der 33800 Kr. og til andre Udgifter 1130000 Kr. Landbrugsskolen havde i Statstilskud 930950 Kr. og af andre Indtægter 485738 Kr. I Lønninger medgik der 476000 Kr. og til Studenterstipendier 13470 Kr. samt til andre Udgifter 848559 Kr. Den tekniske Højskole havde i Statstilskud 1300500 Kr. og i andre Indtægter 68000 Kr. Til Lønninger medgik der 885500 Kr. og til Stipendier 15000 Kr. samt til andre Udgifter 480784 Kr. Tandlægehøjskolens Statstilskud var 274997 Kr., andre Indtægter 175365 Kr. Lønningerne var 161827 Kr. og andre Udgifter 127935 Kr.