- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Stab og Luftforsvarsafdelinger, af følgende Landfæstninger: Fossumafsnittets Befæstninger, Sarpsborg, som hver opsættes med en Artilleriafdeling og en Signalafdeling. I Reserve er stillet: Kongsvinger, Stjør- og Verdal Befæstninger samt Narvikdetachementet. Af Kystbefæstninger er der: Oscarsborg med Svelbik Befæstninger, Tønsberg Befæstning, Bergens Befæstning, hver med en Artilleriafdeling, Signalafdeling og Mineafdeling, og videre Oslofjordens fremskudte Befæstninger, Fredrikstad Mineforsvar, Vardøhus Befæstninger. I Reserve holdes Kristiansand Befæstninger. Hærens Flyvevaaben bestaar af Hærens Flyveskole og Hærens Flyvemaskinfabrik, Flyveregimentet og Nordenfjeldske Flyvebataillon. Regimentet er sammensat af 1 Kampbataillon, en Spejderbataillon, en Bombeving og et Feltværksted. Hver Bataillon har 3 Ving à 9 Flyvemaskiner, plus eventuelle Reservemaskiner. Eksercerplads: Kjeller og Gardermoen. Nordenfjeldske Flyvebataillon bestaar af 1 Kampving, 1 Spejderving og et Feltværksted. Eksercerplads: Rindenleret. Hærens Intendantur er som før organiseret med en Generalintendantur i Oslo, Distriktsintendanturer og et Forplejningskompagni for hver Division. Hærens Sanitetsvæsen har beholdt i alt væsentligt den gamle Organisation med en Sanitetschef af Oberst-Grad i Spidsen og med bl. a. en Divisionslæge og et Sanitetskompagni pr. Division. Automobilkorpset opsættes med 6 Automobilkompagnier. Gasforsvaret. Under Hærens vaabentekniske Korps er oprettet en Gasskole, hvortil indbeordres saavel Befalingsmænd som Menige. Ved hver Division oprettes et Gaskompagni à (2) 3 Pelotonger. Heraf vil hvert Infanteriregiment kunne faa sig tildelt en Pelotong. Garden opretholdes som før, saaledes, at man der kan aftjene sin Værnepligt samlet i en Tid af 183 Dage. Skoler. I Stedet for de tidligere Underofficersskoler indføres Befalsskoler, en for hver Division og en for hvert Specialvaaben med de samme Standkvarterer som de tidligere Underofficersskoler. Vaabnenes Generalinspektører, som tidligere havde Generalmajors Rang, er nu Oberster. Befalingsmandsordningen. Befalingsmændene er dels udskrevne, dels skoleuddannede. De udskrevne Befalingsmænd faar deres Uddannelse under de vanlige Vaabenøvelser eller i kortere Kursus. De skoleuddannede Befalingsmænd gennemgaar en Befalingsmandsskole, som er en Enhedsskole (ɔ: fælles for de tidligere Officerer og Underofficerer). Af Befalingsmandsskoler er der 6 for Infanteriet og en for hver af Specialvaabnene med de samme Standkvarterer, som de tidligere Underofficersskoler havde. Skolerne er 1-aarige, undtagen for Ingeniørvaabnet og Feltartilleriet, hvor de er 2-aarige for ikke Studenter. Fæstningsartilleriet har en egen 4-aarig teknisk Skole. Som Elever optages: Middelskoleelever og Studenter eller Folk med tilsvarende Uddannelse. De udeksaminerede Elever bliver beskikket til værnepligtige Sergenter. De, som har Realartium, kan konkurrere om at blive optaget paa den 2-aarige Krigsskole og bliver derefter Løjtnanter. De, som ønsker en Stilling, svarende til de tidligere Underofficerer, beordres til 1 à 2 Aars Prøvetjeneste ved Garden eller andetsteds, og bliver efter bestaaet Prøve fastlønnet Fændrik. Resten af de skoleuddannede Befalingsmænd bliver værnepligtige Befalingsmænd. Krigsskolen (s. d.) bestaar af 2 Klasser à 17 Elever. For at komme ind, fordres Eksamen fra en Befalingsmandsskole samt Eksamen Artium paa Reallinien. Andre Skoler. Den militære Højskole meddeler højere militærvidenskabelig Undervisning, og er 2-aarig. Hærens Rideskole har et Kursus paa 7 1/2 Maaned, obligatorisk for Kavaleriets og Feltartilleriets fastlønnede Befalingsmænd. Og et andet, lige saa langt, Kursus for Kavaleriets fastlønnede Befalingsmænd. Infanteriets og Feltartilleriets m. v. Skydeskoler forbliver som ved den gamle Ordning. Infanteriets Vinterskole blev fast Institution med 24—30 Dages Varighed. Desuden haves Ingeniørvaabnets Radioskole, Hærens Flyveskole (1-aarig), Hærens Musikskole, Befalingsmandskursus for Studenter ved N.'s tekniske Højskole. Værnepligtsmassen og dens Fordeling. Man regner med et aarligt Rekrutkontingent paa 16500 Mand. Heraf udskrives til Hæren c. 9600 stridende, 1000 ikke-stridende og 1000 hjælpedygtige. Til Flaaden udskrives der c. 1700 stridsdygtige og 300 hjælpedygtige. Vaabenøvelser. Øvelsestiden for de forskellige Vaaben er fastsat saaledes: Infanteri og Hjulryttere 60 Dages Rekrutskole + Regimentssamling i 2 Perioder à 24 Dage, tilsammen 108 Dage, Kavaleriet 90 + 48 = 138 Dage, Feltartilleriet og det tunge Artilleri 90 + 48 = 138 Dage, Bjergartilleri og Luftværn 60 + 48 = 108 Dage, Betjeningsmandskab ved Artilleriet 48 + 48 = 96 Dage, Fæstningsartilleriet 60 + 48 = 108 Dage. Flyvesoldater 30 + 3 X 40 = 150 Dage, Intendanturen 90 + 30 = 120 Dage, Sanitetssygebærere 48 + 48 = 96 Dage, Sygevogtere 90 + 30 = 120 Dage, Veterinærkorpset 180 Dage, Automobilkorpsets Befalingsmandselever 48 + 72 = 120 Dage, Chauffører og Mekanikere 48 + 72 = 120 Dage, Troppetræn 90 Dage, Haandværkere, Kokke og Militærarbejdere 96—138 Dage. Rekrutskoler holdes i Almindelighed hvert Aar ved Afdelingerne. Regimentssamlinger holdes hvert andet Aar, saaledes at der hvert Aar bliver Regimentssamling ved Halvparten af Afdelingerne. Skytter og Idrætsmænd. Soldater, som paa Forhaand paa betryggende Maade legitimerer, at de tilfredsstiller Fordringerne til Idrætsmærket og samtidig til 2. Klasses Skytter, fritages for Deltagelse i de første 12 Dage af Rekrutskolen, hvis denne har en Varighed af 72 Dage og derover. Er Rekrutskolen kortere, sættes Fritagelsen til 8 Dage. For Rekrutskoler under 60 Dages Varighed gives der ingen Fritagelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free