I det 13. Aarhundrede saa de første Søkort Dagens Lys, udgivet af Italienere. Kompasset nævnes første Gang af Englænderen Professor Alexander Heckam og blev i 1205 begejstret omtalt af den franske Troubadour Guiot de Province. Olaus Magnus' carta marina af 1539 er det første Kort, hvorpaa Norges Kystkonturer er nogenlunde korrekt gengivet. Den svenske Kartograf Andreas Bureus udgav i 1626 et Kort over Skandinavien, som indtil langt ind i det 18. Aarhundrede dannede et Slags Grundlag for Fremstillingen af Norges Kort. Først i den sidste Del af dette Aarhundrede, under Kristian V's Regering, blev de første offentlige Kortarbejder over hele den norske Kyst foretaget af Skibsfører Jens Sørensen, der først udgav en Række Kort paa egen Bekostning, men senere blev ansat som Direktør og fik da kgl. Bevilling til Kortudgivelsen. Sørensen's Kort, der var bedre end de gamle, blev dog ikke benyttet, idet de laa opmagasineret i Admiralitetet helt til 1784, da de blev overført til det samme Aar oprettede Søkortarkiv. Hans Arbejder fik derfor ikke den Betydning for Koffardiflaaden, som de kunde have haft. Men han var den første, som satte System i Søkortmaalingen, og hans Virksomhed fik en stimulerende Betydning ved at vække Regeringens Interesse for dette Arbejde. Sørensen's 6 Kort over norske og danske Farvande manglede baade Bredde- og Længdeangivelse, og kan ikke sidestilles med de senere paa Grundlag af astronomiske Observationer og trigonometriske Metoder udførte Kortarbejder, der blev paabegyndt i 1773, da General Wilhelm v. Huth efter Andragende fik bevilget de fornødne Midler til en militær Opmaaling langs den svenske Grænse mellem Euningdal og Stene Skanse i Verdal. Da Søkortarkivet oprettedes i 1784, nedsattes en Kommission, bestaaende af General v. Huth, Professor Bugge og to Søofficerer for at planlægge Søkortmaalingen. Kystmaalingen blev paabegyndt i 1779, de to første Aar af Vibe, der saa afløstes af Søløjtnant I. C. Grove, som fortsatte uafbrudt helt til Aaret 1800, i hvilket korte Tidsrum han fik kortlagt og færdighydrograferet Kyststrækningen fra Haram ved Aalesund til Oslo og Svinesund. De saakaldte »Grove'ske drafter« udkom i 7 Kortplader 1791—1803 og blev helt til over Midten af 1800-Tallet benyttet under Kystsejladsen, idet der forfattedes Beskrivelser med Landfortoning til hvert Kort. Men hele Nord-Norge laa uden Kort. Først i 1824 bevilgede Stortinget Midler til dette Arbejdes Fremme. I 1844 var denne nordlandsk-finmarkske Kystmaaling færdig. Resultatet var 10 Kortblade over Kyststrækningen Haltenøy—den russiske Grænse. Fra 1835 blev der anstillet Observationer over Ebbe og Flod ved Vardø, Audenes og Salta-Kysten. I 1849 bevilgedes Penge til ny Kortlægning, af Strækningen Oslofjord—Jomfruland. I 1857 fremsatte Søløjtnant H. Wille Forslag om, at alle Kystkort skulde udgives i 1:50000, hvorefter alle Kystspecialkort ogsaa blev udført, og hvorefter hele Norges vidtstrakte Skærgaard nu er kortlagt. Dyblodning. Allerede i 1832 havde Hagerup paapeget Nytten af en Kortlægning af Kystbankerne, specielt for Fiskerierne, men ogsaa for Skibsfarten. Men først i 1842—45 bevilgedes der 10000 Daler til Oplodningsarbejder. Det blev dog snart indstillet igen, men saa atter genoptaget i 1864, da et Oplodningsdampskib »Hansteen« blev anskaffet. Arbejdet med Oplodning fortsattes fra 1867 til 1895, da Russergrænsen var naaet. De moderne Kort er meget nøjagtige. De Grundlinier, som danner Basis for alle senere Observationer, opmaales direkte, saa nøjagtigt at ikke Fejlene paa en nautisk Mil (1852 m) overskrider 1,8 mm. Chefen for de første Dyblodninger var senere Admiral og Statsraad H. S. Hagerup, derpaa Statsraad Ketil, J. M. Motzfeldt og Kommandørkaptajn, Chef for Søkortværket 1893—1914, S. Müller. Den nuværende Chef er Marinekaptajn E. S. Bjørset. (Se ogsaa Norge, geografiske Forhold, S. 786, Suppl.). M. H. * Norges Vandkraftkilder fremgaar af hosstaaende Tabel I, opført for hvert Fylke (Amt) efter Vasdragsvæsenets officielle Statistik for 1922. Der kan dog sikkert regnes med, at Norge har 16—18 Millioner H. K. som udnytbar Vandkraft, en Kraft, over hvilken der kan disponeres Dag og Nat hele Aaret igennem for Storindustri, Haandværk, Landbrug og det borgerlige Behov eller med andre Ord til den almindelige Elektricitetsforsyning: Tabel I. Efter den officielle Statistik af 1922. <table> <td c>Fylke<td c>Folkemængde<td c>Udnytbar<br>Vandkraft<br>H. K.<td c>H. K.<br>pr.<br> Indb.<td c>Udbygget<br>H. K. ved<br>Lavvande<td c>% <td>Østfold<td r>160000<td r>351000<td r>2,19<td r>211917<td r>60,4 <td>Akershus og Oslo<td r>438000<td r>80000<td r>0,18<td r>48637<td r>60,8 <td>Hedmark<td r>150000<td r>327000<td r>2,18<td r>16834<td r>5,1 <td>Opland<td r>130000<td r>782000<td r>6,02<td r>34363<td r>4,4 <td>Buskerud<td r>137000<td r>908000<td r>6,62<td r>91653<td r>10,1 <td>Vestfold<td r>124000<td r>30000<td r>0,24<td r>4323<td r>14,4 <td>Telemark<td r>125000<td r>1069000<td r>8,54<td r>381108<td r>35,? <td>Aust-Agder<td r>75000<td r>336000<td r>4,48<td r>48417<td r>14,4 <td>Vest-Agder<td r>83000<td r>688000<td r>8,30<td r>49371<td r>7,2 <td>Rogaland<td r>166000<td r>1136000<td r>6,85<td r>75697<td r>6,7 <td>Hordaland<td r>248000<td r>1762000<td r>7,12<td r>158069<td r>9,0 <td>Sogn og Fjordane<td r>90000<td r>1412000<td r>15,70<td r>47827<td r>3,4 <td>Møre<td r>158000<td r>650000<td r>4,12<td r>16770<td r>2,6 <td>Sør-Trøndelag<td r>166000<td r>347000<td r>2,09<td r>24572<td r>7,1 <td>Nord-Trøndelag<td r>89000<td r>418000<td r>4,70<td r>35966<td r>8,6 <td>Nordland<td r>173000<td r>1565000<td r>9,05<td r>71441<td r>4,6 <td>Troms<td r>90000<td r>262000<td r>2,91<td r>5575<td r>2,1 <td>Finmark<td r>44000<td r>167000<td r>3,79<td r>1824<td r>0,9 <td>Hele Landet<td r>2646000<td r>12290000<td r>4,64<td r>1324364<td r>10,8 <td>Revid 1928<td r>min<td r>16000000<td r>6,05<td r>1500000<td r>9,4 </table> Man ser af denne Tabel, at Vestlandsfylkerne: Rogaland, Hordaland, Sogn- og Fjordane og til Dels Møre er de rigeste paa Vandkraft, men man ser ogsaa, at kun en mindre Del af den er udnyttet. Den egentlige industrielle Udnyttelse af Vandkraften knytter sig til den første Tekstilindustri fra 1845, men den vokser i større Grad fra 1870'erne, da de første Træsliberier oprettedes.