- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nova Scotia - Nova Varos - Novellara - Nové Zamky - Novgorod - Novi - Novial - Novibasar - Novi Ligure - Novi Sad - Novocastello, N. de - Novo Cherkask

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nova Scotia, 54754 km2, hvoraf 935 km2 falder paa Søer og Vandløb, med c. 547000 Indb. (1928). I 1921 fandtes 266472 Mænd og 257365 Kvinder. 407618 var af britisk, 56619 af fransk Herkomst. Antallet af Analfabeter var 5,1 %. I 1926 fandtes 1768 offentlige Skoler med 3320 Lærere og 112391 Elever. Af de 4 Universiteter nævnes Dalhausie University i Halifax. N. S. har faaet en ny stor Landbrugsskole i Trouro. — Af Befolkningen bor 296799 paa Landet (1921). Af Agerbrugsarealet (1927) optog Havre 111534 acres (à 0,4047 ha), Hø og Kløver 522069 acres. Udbyttet var henholdsvis 3,7 Mill. Bushels og 844000 t (à 907 kg). Den betydelige Frugtavl gav bl. a. et Udbytte paa 927370 Tønder Æbler (1926). - Kvægholdet (1926) bestod af 55471 Heste, 146372 Malkekøer og 158572 Stk. andet Hornkvæg, desuden af 282458 Faar, 45343 Svin og 828173 Høns. Mejeriproduktionen (1926) havde 2,9 Mill. Doll. Værdi. — Fiskeriet er efter British Columbia Kanadas største. I 1927 var Værdien af Fiskeriprodukterne 10783631 Dollars, heraf falder 3,5 Mill. Doll. paa Torskefiskerierne, 3,3 Mill. Doll. paa Hummerfangsten, 1,7 Mill. Doll. paa Kullerfiskeriet, derefter følger Sild (549548 Doll.), Helleflynder (381720 Doll.), Makrel (285961 Doll.) og Laks (233189 Doll.). I Fiskeriet var 20000 Mand beskæftiget; den interesserede Kapital var 12,8 Mill. Doll. — Skovbrug. Skov optager c. 30000 km2. Værdien af Skovhugsten (1926) var 14,5 Mill. Doll., heri ikke medregnet Produktionen af Tjære (6,6 Mill. Gallons). — Mineralproduktionen (1926) havde en Værdi af 28792898 Dollars, af Kul og Jern blev der brudt henholdsvis 5,7 og 3,2 Mill. t. Af industrielle Virksomheder fandtes 1166 med 16093 Arbejdere med en Produktionsværdi af 64573092 Dollars (1924). N. S.'s Import og Eksport var i 1926 henholdsvis 21,4 og 50,5 Mill. Doll. Over Hovedhavnen Halifax importeredes i 1927 for 16,2 Mill. Doll. Varer og eksporteredes for 35,5 Mill. Doll. I 1925 indgik i Halifax' Havn Skibe paa 3497576 Netto Reg. t i oversøisk Fart og udgik Skibe paa 3698991 t. I 1926 fandtes 13000 km gode Veje og 2335 km Jernbane. — Grundet paa Befolkningens relative Tilbagegang i Forhold til de øvrige kanadiske Provinser er N. S. nu (1930) kun repræsenteret af 14 Medlemmer i Canada House of Commons. W. P. Nova Varos, (1921) 2358 Indb. Novellara, (1925) 10156 Indb. Nové Zamky, (1921) 19024 Indb. Novgorod, tidligere Guvernement i R. S. F. S. R.'s vestlige Del inden for det saakaldte Leningrad Territorium. Guvernementet blev 1. Oktbr 1927 indlemmet i Leningrad Regionen (s. d.) som Arrondissementerne N. og Borovichi. Ved Nedlæggelsen var det 52056 km2 med 1050604 Indb. (20,2 pr. km2). Det tidligere Distrikt N. var 11221 km2 med 248250 Indb. (1926), medens det nye Arrondissement N. har c. 661000 Indb. paa 30900 km2 (1927). Den tidligere Guvernementshovedstad, nu Arrondissementshovedstad N. har 31000 Indb. (1926). W. P. Novi, di Modena, (1925) 9231 Indb. * Novial er Navnet paa et internationalt Hjælpesprog, konstrueret af Otto Jespersen og fremstillet i Bøgerne An International Language (London 1928, ogsaa i tysk Oversættelse »Eine internationale Sprache«, Heidelberg 1928, og i forkortet dansk Udgave »Et Verdenssprog«) og N. Lexike med Oversættelse til Engelsk, Fransk og Tysk (London 1930). Alfabetet er simplere end i noget andet Kunstsprog, idet de to Bogstaver c og z, der udtales meget forskelligt i Natursprogene, helt er fjernede. I Grammatikken er det i Esperanto og Ido gennemførte Princip, at hver Ordklasse har sin bestemte Endelse, forladt, hvorved det f. Eks. er blevet muligt at beholde Ord som Primadonna, Pasha og Kolibri uforandrede, og at bruge Endelserne -o og -a for de to naturlige Køn, medens -e er Fælleskøn: Kusine Søskendebarn, Kusino Fætter, Kusina Kusine. De samme Endelser bruges ogsaa i Pronominerne: nule ingen, nulo ingen Mand, nula ingen Kvinde; le han eller hun (den), lo han, la hun. I Verberne bruges Hjælpeord i Stedet for Esperantos Endelser: ha usa har brugt, sal usa vil bruge, bli usa bruges, ha bli usa er blevet brugt o. s. v. Uden for Benævnelserne for levende Væsener bruges Endelserne -e, -a, -o saaledes, at f. Eks. texe er Væv, texa at væve, texo Vævning; nive Sne, niva at sne (det sner), nivo Snevejr. En Række andre fra Nationalsprogene tagne Afledningsendelser sikrer en regelmæssig og yderst let Maade at danne Hundreder af nye Ord paa. Ordforraadet er saa vidt muligt det i Forvejen internationale, og hvor intet saadant Ord findes, er den Stamme valgt, som vil volde mindst Vanskelighed, især for et europæisk Publikum. O. Jsp. Novibasar. (off. Novi Pazar) har 11207 serbiske muhammedanske Indb. N. var fra 20. Novbr 1915 til 11. Oktbr 1918 besat af Østerrigerne. W. P. Novi Ligure, (1925) 20035 Indb. Novi Sad, 1) Arrondissement (Srez) i Departement (Okrug) og Provins (Prokrajine) Banat (off.: Bačka i Baranja), har et Areal af 665 km2 med 54603 Indb. (1921), heraf var 11640 Serbo-Kroater, 16959 talte andre slaviske Sprog (ikke slovenisk, som kun taltes af 819), 13968 var tysk og 11145 magyarisk talende. Med Hensyn til Konfession var 25453 Lutheranere, 16289 romersk katolske og 11641 græsk ortodokse. — 2) Hovedstaden N. S. har 39147 Indb. (1921), hvoraf 16288 Serbo-Kroater, 12937 Magyarer og 6479 Tyskere. Af Indbyggerne tilhørte 14976 det græsk ortodokse, 14961 det romersk-katolske, 5628 det evangelisk lutherske og 2594 det jødiske Trossamfund. W. P. Novocastello, N. de, d. s. s. Neufchâtel, N. Novo Cherkask, (tidligere Novo Tscherkask), By i R. S. F. S. R. i Nordkaukasien, Arrondissementet Don I, har 62274 Indb. (1926). 1917—20 kæmpede Rødgardisterne og den hvide Hær om Byen, der da var Hovedstad i Don Fristaten og den antibolschevistiske Bevægelses Centrum. 7. Jan. 1920 blev den endeligt erobret af den røde Hær. W. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free