særlig dertil indrettet Bygning. Et Museum vil blive aabnet i den nærmeste Fremtid. — En kommunal Administrationsbygning med Mødesal for Sogneraadet samt Kontorer for Kæmner og Kommuneingeniører er opført 1919 (Bygningsinspektør A. V. C. Eckhaussen); et Alderdomshjem er opført 1919—22 (samme Arkitekt). Der er Gas- og Vandværk; Elektricitetsselskabet »O.« faar ogsaa Strøm fra Kraftstationen. Dommerbolig er opført 1919 med Bolig og Kontorer for Dommeren i 53. Retskreds (Hads Herred) og Bolig for Politimesteren i 40. Politikreds (Arkitekt Harald Nielsen, Kjøbenhavn). — »Cementfabrikker« rettes til »Cementvarefabrikker«. Postkontor og Telegrafstation har faaet egen Bygning, opført 1928 (Arkitekt V. Puc jun., Aarhus). — »Banken for O. og Omegn« samt »Hads Herreds Landbobank« rettes til »O. Bank, oprettet 1898, Bygning opført 1899«, og »O. Landbobank, oprettet 1906, egen Bygning 1914« (Arkitekt Sv. Sølling, Kjøbenhavn). Paa Kirkegaarden ligger Maleren la Cour begravet. M. S. Oddernes, Herred. Antagen Formue 1927 var 14,0 Mill. Kr. og Indtægt 3259000 Kr. Statens Skovskole ligger paa Mosby. Tuberkulosehjem paa Øvre Kongsgaard og Ebenezer Barnehjem paa Jægersborg. M. H. Odderspidsmus, se Potamogalidæ. Odderøen. Befæstningen blev ved Hærordningen af 1930 stillet i Reserve og Kommandantstillingen ophævet. M. H. Odd Fellows, se (ogsaa) Friendly Societies. Odenkirchen, (1927) 20076 Indb. Odense Købstad havde 1925 52376 Indb. Ifølge Folketællingen 1. Apr. 1929 var der 54424 Indb. Til de tidligere anførte Forstæder maa føjes »Snapind« i Paarup Sogn med 430 Indb., saa at Forstædernes hele Befolkning 1925 var 15472. — Af andre Tilføjelser og Ændringer til den tidligere Beskrivelse skal nævnes: Over O. Aa fører nu en 6. Bro, »Palnatokebroen« mellem Skt. Jørgensgade og Nyborg Landevej. En 5. Sognekirke, »Thomas Kingos Kirke«, er 1922—23 opført ved Bülowsvej (Arkitekt kgl. Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen). O. havde i 1928 258 Gader og Stræder, i alt 96,5 km. Foruden Jernbanelinier Straaler ogsaa Landeveje ud til alle Sider fra Byen. — I Slottet har ogsaa Amtsvejinspektøren Kontor, Kommunekassereren derimod paa Raadhuset. O. har nu 5 Pastorater, idet der er oprettet et Thomas Kingos Sogn; endvidere er Skt. Hans' Landsogn udskilt som særligt Kirkesogn med egen Kirke, »Fredens Kirke« paa Skibshusvej (Arkitekt P. V. Jensen-Klint). — Det kgl. Borgmesterembede er nedlagt 1926. — »Klaragade« skal overalt være »Klaregade«. Angaaende Bygninger og Institutioner: Udvidelsen af Museet (1897—98) bestaar kun af 1 Fløj. O. Bys offentlige Læsesal hører nu under Centralbiblioteket. O. Amts og Bys Sygehus er 1927—28 udvidet med 2 større Bygninger (Arkitekt N. Jacobsen) med Plads til yderligere 105 Patienter. Den kommunale Badeanstalt er opført 1921—22 (Arkitekt Hjalmar Kjær). De offentlige Slagtehuse og Kødkontrollen har ikke længere Forbindelse med Eksportslagteriet, idet der 1925—26 ved Rugaardsvej er opført et stort offentligt Slagtehus (Arkitekt Ingeniør L. Damgaard) med baade Kød- og Mælkekontrol. »National« er ombygget 1927—28 (Arkitekt A. Eriksen). »Paladsteatret«, Vestergade, er opført 1923 (Arkitekt Hj. Kjær) med 753 Siddepladser. I Stedet for de 1925 nedbrændte ældre Træbygninger ved Havnen er der nu opført moderne brandsikre Pakhuse og en stor Silobygning. Angaaende Fabrikker m. m. samt Handelsvirksomheder: Nedlagt er: »Dansk Elektro-Aktieselskabs« Fabrik, Gustav Krüger & Co.'s Klædefabrik, O. Privatbank og »Den danske Andelsbank«. — Tilføjelser: Arbejdernes Aktiebageris Bygning, opført 1922-23 (Arkitekt Hj. Kjær); Maskinfabrikken »Phønix«, grundlagt 1889, har 85 Arbejdere; A/S »Dæhnfeldt«, nu A/S »L. Dæhnfeldt og Theodor Jensen«, har c. 120 Funktionærer og Arbejdere (Markerne ved Stige er nedlagte); Laur. Andersen's Kulforretning er grundlagt 1866; I. I. Larsen's Korn- og Foderstofretning; O. nye Silopakhus; Fyns Andels-Foderstofforretning (Filial); O. Staalskibsværft (ved Kanalen), grundlagt 1918 af Skibsreder A. P. Møller, har til Udgangen af 1928 bygget 8 Damp- og 23 Motorskibe med henholdsvis 27600 og 180700 t Dødvægt og beskæftiger 75 Funktionærer og c. 900 Arbejdere; O. Vinkompagni (Th. Andersen); Joh. Weimann: Fabrik for Skindklæder. Andre Forhold. I Havnen indgik 1927 fra Indlandet 963 Skibe med 93620 t Gods, og fra Udlandet 1285 Skibe med 476079 t; samme Aar udgik til Indlandet 993 Skibe med 35986 t Gods og til Udlandet 1241 Skibe med 42687 t. — 1925 fuldførtes en Ophalingsbedding for Skibe indtil 500 t Vægt. — Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 6,947 (1927—28: 6,9) og 6,007 (1927—28: 6,7) Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 27,361 (29,2) og 18,987 (18,8) Mill. Kr. — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 230,003 Mill. Kr., hvoraf 71,798 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 214,558 Mill. Kr. — O. har 2 Gange ugentlig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Hamburg og 1 Gang ugentlig med Newcastle og Leith samt omtrent maanedlig Skib fra Liverpool og Antwerpen. Historie. Skt. Knud's Kloster var meget anset (1147 indtraadte Erik Lam som Munk); det samlede efterhaanden en meget stor Formue og udøvede tillige paa mange Maader en storslaaet Velgørenhed. Hovedbygningen bestod af 3 sammenhængende Fløje, som stødte op til Kirkens Sydside og omsluttede en Fratergaard. Efter Reformationen fik Kongens Kansler Klosteret som Len; senere beboedes det af Private, efter 1720 af Stiftamtmænd. 1913 hærgedes det af en betydelig Ildebrand, og 1915 erhvervede Kommunen det tilbageværende (den saakaldte »Hempel'ske Gaard«) af Kaptajn Eigil Jørgensen. Under Ledelse af Arkitekt Vald. Schmidt genopbyggedes Klosteret,