- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
840

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oslo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I 1908 var den gennemsnitlige daglige Belægning paa de kommunale Sygehuse 832, i Aarene 1920-27 var de fra 1500-1880. Ved O. Sindssygeasyl paa Dikemark behandledes i 1927 863 Patienter, i 1925 837, i 1920 674, i 1910 500 og i 1908 399. Antal Tilfælde af veneriske Sygdomme var i 1927 3647, i 1920 2691, i 1910 2092 og i 1900 3297. Heldigvis fødes der færre og færre Børn med Syfilis. Af Ulykker indtræffer der adskillige, saaledes behandledes i 1927 ved den kommunale Lægevagtstation 9957 Tilskadekomne. Af disse var 71 faldet ned fra Bygninger, 317 var udsat for Uheld med Maskiner, 68 var overkørt af Vogne, 99 af Sporvogne, 179 af Cykler, 433 af Automobiler, 24 af Jernbaner, 1440 var udsat for forskellige Uheld paa Gaderne, 391 kom til Skade ved Slagsmaal, 3253 var skadet under Arbejde og 3682 af andre Aarsager. Lungetuberkulosen kræver de fleste Ofre aarlig, i 1907 døde der 505, og i 1927 353. Det er lykkedes at drive Sygdommen noget tilbage, Kommunen har sit Tuberkulosesanatorium paa Vardaasen i Asker, hvor der i 1928 ogsaa blev oprettet en Børneafdeling. Ved Drab og Mord døde i 1927 5 Personer, 4 Mænd og 1 Kvinde. Selvmord blev i 1927 begaaet af 29 Personer, 25 Mænd og 4 Kvinder. Gennemsnitlig begaas 20 Selvmord aarlig. Renligheden gaar stærkt fremad, hvilket fremgaar af Antal Friluftsbade ved de kommunale Bade og af Antal varme Bade; ligesom af det store Vandforbrug pr. Individ. Af offentlige Sygehuse var der i 1927 kommunale Sygehuse med 2452 Senge og 13206 indlagte Patienter med 686504 Sygedage. Rigshospitalet med 678 Senge, 6019 Patienter og 203634 Sygedage. Kvindeklinikken med 125 Senge, 2150 Patienter og 41326 Sygedage, Diakonissehuset med 69 Senge, 594 Patienter og 23192 Sygedage. Vor Frue Hospital med 100 Senge, 1363 Patienter og 27732 Sygedage. I 1929 blev Dr. Einar Fr. Lindboe's Klinik købt af Kommunen. Handelsflaaden. Industri. I 1908 var der i O. kun 645 industrielle Bedrifter, i 1928 var Antallet steget til 1400. Antallet af Industriarbejdere er øget fra 20000 til 30000. Borgerskabernes og Næringsrettighedernes Antal i de to sidste 10-Aar er gaaet ned fra 950 til 774. Vareomsætningen med Udlandet er øget fra 200 Mill. Kr. til 600 Mill. Kr. Handelsflaaden repræsenterede i 1908 380747 t, i 1928 850000 t, og Skibenes Antal er øget fra 357 til noget over 500. Sporveje. Byens Sporveje har gennemgaaet en rivende Udvikling. 1908 var Ruternes Længde 46,2 km. Antallet af befordrede Passagerer er øget fra 22 Millioner pr. Aar til over 70 Millioner. Den 28. Juni 1928 blev Undergrundsbanen Nationalteatret—Majorstuen aabnet for Trafik. Endvidere har O. Sporveje indsat 4 indenbys Omnibusruter. O. Sporveje og Forstadsbaner havde i Halvaaret 1929 33,9 Mill. Passagerer mod 35,9 Mill. i samme Tidsrum Aaret forud. Forstadsbanerne derimod viste Stigning fra 576744 i 1928 til 6152524 i første Halvaar af 1929. I 1927 var Linjelængden 36,17 km og Ruternes Længde 92,59 km. Antal Vognkilometer var 10029909 km, og der blev befordret 73,1 Mill. Passagerer med en Billetafgift af 10,8 Mill. Kr. Forstadsbanernes Længde var i 1927 28,61 km og Ruternes 34,2 km, deraf falder paa Ekebergbanen 5,6 km og 8,0 km, paa Holmenkol-Tryvannsbanen 12,59 km og 11,7 km. Paa Smestadbanen 2,13 km og paa Bærumsbanen 8,29 og 12,38 km. Der blev paa disse Baner befordret 11,8 Mill. Passagerer, som betalte 3,7 Mill. Kr. i Billetter. Bærumsbanen, som først havde sin Endestation ved Haslum, blev i 1930 forlænget til Kolsaas. Østensjøbanen kom i Drift 1928 til Opsal. Rutebiltrafikken. Forstæder. Strøgene omkring Byen er knyttet til denne ved Forstadsbaner og Rutebiler, bliver stadig tættere bebygget og gaar næsten i eet med den. Her skal nævnes en Del Tal fra 1920: Ryenengen—Simensbraaten—Ekeberg har 1269 Indb., Bryn 4210, Grønvold 1057, Sinsen—Hasle—Økern 3445, Grefsen-Disen 3419, Nydalen 2611. Ullevaal—Taasen 2746, Majorstuen—Frøen—Vinderen 3694, Smestadgrænsen 731, Skøyen 1335, Bygdøy 1322, tilsammen 25839 Indb. Disse Strøg havde i 1910 kun 9077 Indb. Andre tæt bebyggede Dele omkring Byen er: Oppegaard med (1920) 1299 Indbyggere, Kullebunn 2206, Ljansbruket 171, Ljabro—Haukelo—Prinsdal 291, Ljan 947, Nordstrand 3400, Bækkelagshøgda 2220, Abildsø 524, Opsal 610, Grorud 2364, Stovner 310, Høibraaten 1106, Lørenskog 1678, Strømmen 2886, Kjeller 127, Lillestrøm 5741, Solemskogen 154, Kjelsaas—Myrerskogen 1453, Holmenkollen 577, Slemdal 2008, Rød 405, Vestre Holmen 246, Nedre Bestum 800, Ullern 1095, Lilleaker 1613, Lysaker 3053, Fornebo 300, Stabehk med Grav 5994, Fossum 277, Høvik med Værket 2732, Blommenholm 957, Sandvika 2494, Bærumsværk 234, Hvalstad 290, Asker 184, Kapselen 172, Volden 382, Vettrestranden 142, Fjellstrand 381, Steilene 178, Flaskebekk 194, Langøene 155. Tilsammen 53600. De samme Strøg havde i 1910 kun 28105 Indb. O. med Forstæder faar da i 1920 337922 Indb. Efter de nye Bilruters Oprettelse erobrer O. stadig mere af Byens Omegn. Bilruter gaar nu fra O. til Abilsø Skole (6 km), Bygdø 7,5 km, Dikemark 30 km, Drammen 45 km, Drøbak 38 km, Enebakk 50 km, Fenstad 58 km, Kraakstad 36 km, Geilo 256 km, Græsbanen 7,5 km, Lommedalen 32 km, Hobøl 43 km, Filtvedt og Holmsbu 88 km, Sundvolden—Hønefoss—Jevnaker 75 km, Grorud 11 km, Nittedal 25 km, Hakadal 34 km, Grua—Lunner—Jevnaker 77 km, Kolbotn 28 km, Kraakstad 35 km, Nesøen 17 km, Lillestrøm 22 km, Nannestad 60 km, Oppegaard 23 km, Røa 8 km, Skar i Maridalen 10 km, Skarnes 78 km, Slemmestad 33 km, Snarøya 10 km, Sandvika 14,2 km Sørkedalen 20 km. Trøgstad 70 km, Vikesund 75 km, Østersjö 7,5 km, m. fl. Steder. Rutebiltrafikken har skudt en stærk Fart. Hele Akershus Fylke havde i 1928 111 regulære Ruter, deraf 85 som berørte O. I 1927 var i hele Fylket 215 Busser i Drift med 3000 Siddepladser. Disse Tal var i 1928 øget til 255 Biler med 3700 Pladser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free