egner sig til at overtage Døgnets ujævne Belastning, mens Holsfossen i Hallingdal 200 km fra O. egner sig til at overtage den ujævne Aarsbelastning. Elektricitetsvandfald vil kunne udbygges for følgende Kraftydelser: Holselven: Djupvand-Strandefjord 10000 KW., Strandefjord-Velland 115000 KW., Djupedalsfoss 15000 KW. og Mölnedals-Slettemofoss 29000 KW. Tilsammen 169000 KW. Hallingdalselven: Torpe-Golsfossene 60000 KW. Snarumselven: Kaggefoss 19000 KW. Glommen: Mørkfoss-Solbergfoss 2/3 70000 KW og Fossumfoss 21000 KW. Tilsammen 91000 KW. Nordmarken: Björnsjöfossene 7000 KW og Skærsøfossene 10000 KW. Tilsammen 17000 KW. Alt i alt 356000 KW. Teatre, Kinematografer. Teatrene i O. har ligesom i andre Byer siden 1923 arbejdet under store økonomiske Vanskeligheder og i Konkurrence med Kinematografteatrene. 1930 var der følgeride Teatre i Virksomhed: Nationalteatret, Det nye Teater, som blev aabnet Foraaret 1929, Det norske teatret og Centralteatret; Casino, som drev Operette og Revyteater, blev købt af Kommunen 1928 og omdannet til Biografteater. »Balkongen«, et Teater, startet af Fru Agnes Mowinckel i Brødrene Hals' Koncertlokale — Chat noir's tidligere —, opførte i Løbet af 1927—28 moderne Samfundsstykker. I 1928 blev det omforandret og kaldet Figaro. Mayolteatret i den gamle Studentersammndsbygning gav 1923—25 Revyer. Chat noir Revyteater forlagde i 1927 sin Virksomhed til Det gamle Tivoliteater. Folketeatret, hvortil er bevilget store Summer, er endnu ikke (1930) paabegyndt, ej heller Pladsen fastslaaet. Friluftsteatret paa Folkemuseets Grund paa Bygdø har været drevet hver Sommer af A. Heiberg. »De to smaa Kroner« var nærmest et Revyteater i Chat noir's gamle Lokale. Oslo Teater holdt to Vintersæsoner til i Sportshallen paa Kampen. Bjørneviks Teater startedes i 1929, og Fru Inga Bjørnson drev enkelte Gange Børneteater, omkring 1928—29. Et Teatermuseum blev startet 1922 paa Initiativ af Sekretær ved Nationalteatret P. Bull, men det har endnu intet Lokale (1930). Revyer har flere Aar i Træk været opført paa Casino Teater som Gæstespil af Ernst Rolf. Cirkus Norbeck har hvert Aar givet Forestillinger i et Telt, opført paa »Bedstefar«-Grunden, eller ved Hagenbeck's Besøg i 1929 paa Filipstad-Grunden. Spørgsmaalet om Opera er stadig uløst. Kinematograferne var oprindelig et privat Foretagende. Kommunen opkøbte efterhaanden Aktier, saa det blev en Mellemting mellem privat og kommunal Drift i 7 Aar, indtil Kommunen i 1926 købte samtlige Kinoer. 1929 erhvervede den ogsaa Colosseum og lejede Kinopalæet, beliggende i Aker, men tæt ved Bygrænsen. Bruttoindtægten af Byens Kinoer i første Halvaar af 1929 var 1750799 Kr. mod 1728522 Kr. i 1928. Antal Besøgende var i 1929 1375881 mod 1394106 i 1928. Bad. Christiania Bad blev nedlagt i 1929, og samtidig blev Torvegadens Bad færdig efter Ombygningen. Af andre kommunale Bade haves Bislet med Svømmehal og Svømmekursus, Sagenes Bad, Enerhaugens Badstuebad, Markvejens Bad, Kampens Duschbad, Ryenbergvejens Brusebad, Kampens og Rodeløkkens Friluftsbad samt af Søbadehuse: Nordstrand Bad, Norges Livredningsselskabs Bad paa Hovedøen, Sjølyst paa Filipstad, Oslo Svømmestadion paa Filipstad, Hovedøens Bad og Sandvika Søbadehus. Udstrækning. Byen Christiania havde i Henhold til Reskript af 25. Nov. 1735 efter foretagen Opmaaling et Areal af 555,2 ha. Ved Lov af 5. Aug. 1857 blev den fra 1. Jan. 1859 udvidet til 948,29 ha, og ved Lov af 12. Maj 1877 blev den atter udvidet fra 1. Jan. 1878 til et Areal af 1598,79 ha, hvori er indbefattet Akershus Fæstningsgrund med 30,6 ha. Først i 1923 blev der dog foretaget en nøjagtig Detailberegning af Arealet og dets Fordeling. Der var da af bebygget Grund 593,2 ha. Af Gader, Pladser, Brygger 314,5 ha. Jernbaner 109,4 ha. Parker 110,1 ha. Andre Haver 100,6 ha. Dyrkbar Jord og Eng 178,6 ha. Kirkegaarde 25,7 ha. Vand 19,5 ha. Anden Grund 217,8 ha. Spørgsmaalet om hel eller delvis Sammenslutning med Aker Kommune blev behandlet af en Kommission i 1929—30, men er endnu ikke afgjort (1930). Af beboede Huse var der i 1925 7792, deraf 6900 almindelige Beboelseshuse med 240279 Beboere. Der var 59554 Beboelseslejligheder med 156778 beboede Rum. Paa samme Tid var der 4140 lejesøgende Familier ved det kommunale Lejegaardskontor. De anmeldte Byggearbejderes Antal har i Aarene 1920—26 været gennemsnitlig 1300. Udstrækning, Bebyggelse. Den aarlige Husleje var i 1925 for 1 Værelse 283 Kr., for 2 Værelser 467 Kr., for 3 Værelser 700 Kr., for. 4 Værelser 1002 Kr., for 5 Værelser 1426 Kr., for 6 Værelser 1845 Kr., for 7 Værelser 2351 Kr., for 8 Værelser 2804 Kr. Den hjemmehørende Folkemængde var i 1927 253423, deraf var 113490 Mænd. Dette viser en Tilbagegang af 493 fra Aaret forud, medens Tilbagegangen fra 1923 og fremefter var ca. 1000 pr. Aar. Af Udlændinge var der i 1925 8142 Svenskere, 1517 Danskere (deraf 24 Islændere), 141 Finnere, 425 Russere, 59 Polakker, 1202 Tyskere, 57 Hollændere, 20 Belgiere, 312 Englændere, 161 Franskmænd, 38 Schweizere, 58 Østerrigere, 219 fra det øvrige Europa og 984 fra Amerika samt fra de øvrige Verdensdele 186. Tilsammen 13521. Indflytningen til O. var i 1927 17856 og Udflytningen 12424. Der udvandrede samtidig 7499 Mennesker. I 1920 var der 852 Jøder i Oslo og af Katolikker 982. Byggerivirksomheder. Folkemængden i O. gik i Kalenderaaret 1928 ned med 483 til 252940 pr. 1. Jan. 1929. I Aarets første 6 Maaneder var der anmeldt 9293 varige og 2571 midlertidige Indflyttere og samtidig 5715 varige Udflyttere. I samme Tidsrum blev der indgaaet 1336 Ægteskaber, heraf 1032 kirkelige og 304 borgerlige. Der var samtidig 143 Separationer og 161 Skilsmisser mod henholdsvis 151 og 196 i 1928. Tilvækst af Beboelseslejligheder var