til Buegangene omkring Piazza di San Pietro. Grænsen gaar videre langs Foden af Peterskirkens Trappe til Via di Sagrestia og ad denne til Sagrestia (Peterskirkens Sakresti), hvorved Palazzo de S. Officio med omliggende Bygninger falder uden for P.'s Omraade (se dog nedenfor II₁₁). Grænsen gaar nu det korte Stykke langs de til Sagrestia hørende Bygninger og naar Viale Vaticano omtrent ved den gamle Porta Fabrica. Særlige Aftaler gælder for Piazza di San Pietro (Peterspladsen) og den foranliggende Piazza Rusticucci; i Praksis hører førstnævnte til P. og sidstnævnte til Byen Rom, men begge Pladser skal holdes offentligt tilgængelige under Tilsyn af Roms Politi og kan ikke omlægges eller lukkes uden fælles Aftale mellem P. og den italienske Stat. Fra gammel Tid tilhører de to Springvand paa Peterspladsen henholdsvis Paven og den italienske Konge; dette synes stadigt at være Tilfældet. Citta del Vaticano omfatter saaledes: 1) Vatikanet (se Artiklen Vatikanet i Bind XXIV, Spalte 600—603) med Vatikanets Haver; af vigtigere Bygninger ligger her Casino del Papa (Villa Pia), opført 1558—62 i Renaissancestil) af Piero Ligoria under Paverne Paul IV og Pius IV, og indvendigt dekoreret af Fed. Barocci og Santo di Tito. Villa Pio tjener siden 1924 som Sæde for Accademia pontificio dei Nuovi Lincèi. Endvidere findes her Casino Leo XIII, nu omdannet til Observatorium (Specola Vaticano) og Kirken Notre Dame de Lourdes, en interessant Kopi af Kirken og den hellige Grotte i Lourdes, skænket af franske Katolikker. — 2) Peterskirken med tilhørende Bygninger (Sagrestia o. a.). Se Artiklen Peterskirken. — 3) De mindre betydelige Kirker San Marta al Vaticano og San Stefano de Abessini beliggende ud til Piazza della Sagrestia og den lille tilstødende Piazza di S. Marta. — 4) Bag Peterskirken ved Via delle Fondamente, stødende op til Vatikanet og dets Haver, ligger Studio del Musaico, den pavelige Mosaikfabrik, grundlagt af Pietro Paolo de Christofori (d. 1743) og 5) videre ved Via della Zecca, la Zecca, den gamle pavelige Møntsmedie, nu omdannet til Skole for Tæppevæveri (Scuola Arazzi); endvidere som ovenfor nævnt foran Vatikanet. 6) Caserna Swizzeri (Schweizergardens Kaserne). — 7) I den sydlige Del af P.'s Omraade omtrent ved Østenden af Bebyggelsen bag Piazza della Sagrestia er Forarbejdet gjort til Anlæggelsen af en i Traktaten vedtaget Jernbanestation, hvorfor der er projekteret en Forlængelse af Jernbanelinien fra Station St. Pietro, og et tilsvarende Omraade uden for P. er eksproprieret til Plads for Vognpark, Godsstation m. m. Stationen sættes sandsynligvis ogsaa i Forbindelse med Roms projekterede Undergrundsbane. Hele Anlægget skal bekostes af den italienske Stat). Gruppe II. II₁. Basilica e Palazzo Apostoli Lateranense ed annessi con la Scala Santa (Laterankirken og Lateranpaladset med tilhørende Anneks, Scala Santa, [den hellige Trappe]) er beliggende i den sydligste Del af Byen Rom nær Porta San Giovanni, Omraadet begrænses af Piazza San Giovanni in Laterano i Nord, i Øst af forskellige Smaagader fra Via Ferratella til Bymuren, som begrænser Omraadet mod Syd indtil Piazza di Porta S. Giovanni i Vest. Til Scala Santa Vest for denne Plads medregnes den tilhørende Have ud mod Via Emanuele Filiberto og den lille Bygning Triclinio Leoniano, hvori siden 1743 rummes Kopierne af Mosaikerne fra Leo III's Hovedspisesal i det gamle Lateranpalads. — Angaaende Laterankirken (P.'s oprindelige Sognekirke) og Lateranet, se Artiklerne i Hovedbindet. — Lateranpaladset nævnes ejendommeligt nok her i Traktaten, skønt det allerede ved Garantiloven af 1871 var tillagt Paven, men det er dog, da denne ikke vilde betræde Byens Jord, aldrig blevet besøgt af nogen Pave fra 1871, indtil Konkordatet blev underskrevet her 11. Febr 1929. II₂. Basilica di Santa Maria Maggiore, den anden af Roms fire berømte Basilikaer, er beliggende i den østlige Bydel (Kortet til Artiklen Rom H—I 5—6) noget Syd for Hovedbanegaarden paa Piazza, d'Esquellino og Piazza d. S. M. Maggiore og ved tre af Roms Hovedfærdselsaarer, Via Cavour, Via Merulana og Via Carlo Alberto. — Kirken er omtalt under Artiklen Rom. II₃. Basilica di San Paolo con gli Edifici annessi (med tilhørende Bygninger). Til Adskillelse fra andre Pauluskirker i Rom tilføjes i Reglen fuori le mura, hvoraf fremgaar, at Kirken er beliggende uden for Murene, nemlig ved Via Ostiense omtrent 2,5 km Syd for Porta S. Paolo og liggende meget frit paa venstre Tiberbred. I Modsætning til II₂ er der ogsaa tillagt S. Paolo et ret stort omliggende Areal; saaledes et trekantet Jordstykke Nord for Kirken mellem Tiberen og Vejen til Ostia, desuden Pladsen Vest for Kirken ud mod Floden og Haverne Syd for Basilikaen op til det tilhørende Chiostro, i alt c. 7,5 ha. — Basilikaen er omtalt under Artiklen Rom. II₄. Palazzo Pontificio di Castel Gandolfo, d. s. s. det pavelige Palads i Castel Gandolfo (se ogsaa denne By i Leksikonet), tilhører allerede ifølge Garantiloven af 1871 Paven. Paladset, der er bygget af Carlo Maderna 1629 til Urban VIII, ligger i den sydøstlige Del af Castel Gandolfo og bestaar foruden Hovedbygningen, (der tjener til Alderdomshjem for Kardinaler) og et Par spredt liggende mindre Bygninger (Gæsteboliger m. m.) af to Haveanlæg (i alt c. 5,6 ha), henholdsvis Vest og Øst for Paladset. Det østlige Anlæg er ved Strada di San Antonio, som for øvrigt hører ind under Omraadet, men skal holdes aaben for offentlig Trafik, adskilt fra II₅. Villa Barberini in Castel Gandolfo. Denne Villa ligger paa Skraaningen mod Albanersøen omgivet af en pragtfuld Park, der strækker sig i en Længde af 1,5 km langs Bjergsiden og begrænses mod Søen af den herlige Egetræsallé, Galleria di Sopra, medens Galleria di Sotto danner den øvre Grænse; i det sydøstlige Hjørne naar Grunden omtrent ud til Hovedlandevejen Rom—Albano. Arealet kan anslaas til 40 ha og er saaledes kun lidt