nærværende Institut for Bibelforskning oprettedes først her 1909; til Instituttet knytter sig et Museum og et stort Bibliotek. Siden 1917 har Bygningen ogsaa været Sæde for Institutet for orientalske Studier. III₃. Palazzo dei Santi XII Apostoli ligger Syd for Piazza Pilotta og forannævnte III₂ og grænser selv mod Syd op til Kirken Santi Apostoli og Palazzo Colonna. Paladset er i Virkeligheden Klostret til ovennævnte Kirke og har været i Statens Besiddelse og fundet Anvendelse som Sæde for Korps- og Divisionskommandoen. I Forbindelsesgangen mellem Kirken og Klostret findes et Mindesmærke for Michelangelo, der blev begravet her 20. Febr. 1564, og hvorfra hans Lig senere hemmeligt førtes bort til Firenze. Ill₄. Palazzo annesso alla Chiesa di San Andrea della Valle, d. v. s. Paladset, der slutter sig til Kirken San Andrea della Valle (denne Kirke er ikke indbefattet i Traktaten). Den ret ubetydelige Bygning ligger paa Piazza de Valle Syd for Corso Vittorio Emanuelo og omfatter den nordlige Del af Karreen mellem Via de Chiavure og Via del Monte della Farina. (Paa Kortet til Artiklen Rom, D 5). III₅. Palazzo annesso alla Chiesa di San Carlo ai Catinari, et lille Palads, der ifølge Traktatens Ordlyd hører til Kirken San Carlo ai Catinari. Denne Kirke, der dog ikke er indbefattet i Traktaten, ligger ved Piazza Benedotto nær Via Arenula (Kortet til Artiklen Rom D 6), og Paladset omfatter Resten af det Kompleks, hvori Kirken ligger. III₆. Istituto archeologica. — Istituto Orientale — Collegio Lombardo — Collegio Russo. Disse fire Institutioner ligger samlede i et Bygningskompleks Øst for S. M. Maggiore (se II₂) mellem Piazza S. M. Maggiore og Via Napoleone III (Kortet til Artiklen Rom I 6), herunder hører ogsaa den til Hospital og Rekreationshjem omdannede Kirke Sant Antonio Abbáte. Det er denne Kirkes Kloster, der er indrettet til at rumme Istituto archeologico og øvrige Institutioner, eller, som dets fuldstændige Navn er: Pontificio Istituto di Archeologia Cristianono. (det pavelige Institut for kristen Arkæologi). Det er først oprettet 1926 og ledes af Professor I. P. Kirch. III₇. Palazzo di San Apollinare ligger ved Kirken og Pladsen af samme Navn kort Nord for den kendte Piazza Navona (Kortet til Artiklen Rom D 4). For øvrigt bestaar Paladset af to Bygningskomplekser, der lettest angives ved, at det ene danner Østsiden, det andet Sydsiden af Piazza San Agostini; de forbindes ved en lukket Bro over Gaden ved Hjørnet af Via de Pinacola. Den nordlige Halvdel af det førstnævnte Kompleks bestaar af Kirken San Apollinare, der her ifølge Traktaten er indbefattet. Kirken stammer fra 1552, men er ombygget af Fuga i 1750. I Gaarden til den tilstødende Del af Paladset findes en bekendt, prægtig Barokbrønd. Paladset tjener bl. a. som en højere Læreanstalt for Præster (Pontificio Seminario Romano) og Højskole for Kirkemusik. III₈. Casa di esercisi per il Clero in Santi Giovanni e Paolo (egentlig Øvelseshus for Præsteskabet i Kirken Santi Giovanni e Paolo). Klosterbygningr tilhørende de skoløse Klerikere af det hellige Kors og Kristi Lidelseskongregation (Passionisterne) og beliggende paa Monte Celia i den sydlige Del af Rom noget Syd for Colosseum (se Kortet til Artiklen Rom G 8) og stødende op til Kirken S. S. Giovanni e Paolo, der dog ikke er indfattet i Omraadet; dette begrænses i øvrigt mod Vest og Syd af henholdsvis Via Claudia og Via di S. S. Giovanni e Paolo, mod Sydøst af ovennævnte Kirke, mod Øst og Nord danner Resterne af Grundmuren for Tempio di Claudio Grænsen. Med disse antikke Murrester, der i øvrigt ikke er særlig betydelige, fører dog ogsaa i Fremtiden Ministeriet for offentlige Arbejder Tilsyn. Bygningerne toges i Brug af Passionisterne i 1868. Klostret indtager kun det sydøstlige Hjørne af Arealet, desuden findes lidt Haveanlæg, men det meste Jordtilliggende (godt 3 1/2 ha) er Cæliushøjens nøgne Klippegrund. (Litt.: Trattato e Concordato fra la Santa Sede e L'Italia Ekstraordinær Udgave af Gazzetta Ufficiale del Regno D'Italia [Nr. 130, Rom 5. Juni 1929]). W. P. Vatikanbyen, Città del Vaticano, er den romerske Bydel, hvor Vatikanet og Peterskirken ligger. Ved Pave Pius XI's Overenskomst med det fascistiske Italien af 11. Febr. 1929 (se Lateranforliget, Suppl.) anerkendte Italien ikke blot Pavestolens privatretlige Ejendomsret, men ogsaa dens offentligretlige Højhedsret over Vatikanbyen. Den saaledes oprettede pavelige Stat omfatter Vatikanets Paladser og Haver, Peterskirken og Peterspladsen, hvilken sidste dog normalt skal være aaben for Publikum og underkastet italiensk Politimyndighed (Art. 3). Hele Omraadet udgør c. 44 ha. Endvidere bevarer eller erhverver Pavestolen ifølge Laterantraktatens Artikler 13—16 Ejendomsretten til en Række uden for Vatikanbyen liggende Kirker og Paladser, deriblandt de store Patriarkalkatedraler San Giovanni in Laterano med Lateranpaladset, Santa Maria Maggiore og San Paolo, Palæet og Villa Barberini i Castel Gandolfo ved Albanersøen, Palazzo della Cancelleria og fem andre Paladser i Rom. Disse spredtliggende Bygningsværker, der bliver paa italiensk Grund, faar samme Forrettigheder som fremmede Gesandtskabshuse. 8 andre pavelige Bygninger uden for Vatikanbyens Omraade bliver kun fritaget for Skatter og Afgifter og sikret mod Ekspropriation. Vatikanets og Lateranpaladsets Samlinger for Kunst og Videnskab vedbliver at være offentligt tilgængelige (Art. 18). Italien paatager sig at sørge for Vatikanets Vandforsyning, Anlægget af en Banegaard (Stazione di San Pietro) og for dets Forbindelse med andre Stater ved Telegraf, Telefon, Radiotelegraf, Radiotelefon og Postvæsen (Art. 6). Endvidere er der lagt den Servitut paa Italiens til Vatikanbyen grænsende Omraade, at ingen Bygninger maa opføres eller bevares, fra hvilke det vilde være muligt at se ind i P., over hvis Territorium det ogsaa er forbudt at flyve (Art. 7). De i Vatikanbyen fast bosatte Personer, i alt