- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - R - Raabaandsknob - Raade - Raade - Raaferskning - Raafosfater - Rågkaka - Raaharpiks - Raahe - Raalig - Raamses - Raasay - Raaslagge - Raasted, N. O. - Rab - Raba - Rabat - Rabban - Rabelais, F. - Rabinovisch, Joseph - Rabitznet - Racalmuto - Racconigi - Rachiopagus - Rachlew, A. - Račinsk - Racket - Radauti - Radautz - Radcliffe - Radeberg - Radek, Karl - Raderpulver - Radervand - Raderviskelæder - Radialfleksion - Radian - Radic, Stjepan - Radie - Radiocarpalled - Radioekko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

R

R = Gaskonstanten. Raabaandsknob, se Kællingeknob. Raade, Stationsby, Haderslev—Aarøsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.), Raade, Herred. Antagen Formue (1927) var 11,8 Mill. Kr. og Indtægt 2525000 Kr. M. H. Raaferskning, se Herdferskning. * Raafosfater er Raamaterialet til den meget omfattende Superfosfatindustri. Lejer af R. findes bl. a. paa Nordamerikas Østkyst, i Frankrig, Rusland, Tyskland, Spanien og Afrika. Navnlig det fra sidstnævnte kommende R., saakaldt Algierfosfat, har Betydning for den europæiske Superfosfatindustri. Formalet R. anvendes undertiden direkte som Gødning, men spiller paa Grund af sin Tungtopløselighed ikke nogen større Rolle som saadan. A. M. S. Rågkaka, se Brød, S. 174. Raaharpiks, se Fyrreharpiks. Raahe, d. s. s. Brahestad. Raalig, se Bramsejl. Raamses, d. s. s. Ramses. Raasay, se Hebriderne. Raaslagge, se Garslagge. Raasted, N. O. Fra 1924 Domorganist ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Fik 1928 det Anckerske Legat. A. H. Rab, d. s. s. Arbe. Raba, d. s. s. Raab. Rabat, Havnestad i fransk Protektorat Marokko, har 38044 Indb. (1926), hvoraf 13916 Europæere. R. blev fra 1925 Sæde for den franske Generalguvernør over Marokko. W. P. Rabban, se Rabbi. Rabelais, F. Rettelse, S. 812, Sp. 2, L. 22 f. o.: Lærer læs: Læge Rabinovisch, Joseph, se Ydre Mission, S. 536. Rabitznet, se Traadfletværk. Racalmuto, (1925) 13045 Indb. Racconigi, (1925) 9071 Indb. Rachiopagus, se Misfoster. Rachlew, A., blev i 1926 Dirigent for Filharmonisk Selskab, 1928 Dirigent for Herrekoret »Bel Canto« i Kjøbenhavn. A. H. Račinsk, d. s. s. Ratscha. Racket, d. s. s. Ranket. Radauti, (1927) 159496 Indb. Radautz, se Heste, S. 400. Radcliffe, (1927) 25340 Indb. Radeberg, (1925) 15662 Indb. * Radek, Karl (egentlig: Sobelsohn), russisk Bolsjevikfører, f. 1885 i Lemberg, Galizien, tilhørte fra 1904 det polske Socialdemokrati, virkede en Række Aar som polsk og tysk Journalist, blev efter den bolsjevikiske Revolution 1917 Leder af den mellemeuropæiske Afdeling i det russiske Folkekommissariat for udenrigske Sager. Som uofficiel Deltager i en tysk Kommunistkongres blev han udvist af Tyskland 1919. Han tilhørte indtil 1924 Centralkomitéen for det russiske Kommunistparti, men blev udelukket af Partiet som tilhørende Oppositionen 1927 og Januar 1928 forvist til Tobolsk. Han har udgivet en Række Skrifter paa Tysk om socialistiske Emner, bl. a. et om Lenin. H. J-n. Raderpulver, se Sandarak. Radervand, d. s. s. Raderlud. Raderviskelæder, d. s. s. Radergummi. Radialfleksion, se Haand. * Radian, Vinkelenheden i »det naturlige Vinkelmaal«, hvor Vinklen udtrykkes i Tal (se Vinkel). π R. = 180°; 1 R. = ca. 57°. J. K. E. * Radic ['radjitj], Stjepan, kroatisk Folkefører, f. 11. Juli 1871, d. 8. Aug. 1928, drev som Talsmand for den kroatiske Nationalitet og Rondestand Opposition først mod det ungarske, senere mod det serbiske Herredømme. Han stiftede 1904 det kroatiske Bondeparti, hvis Fører han senere var. Det lykkedes ham ikke at hindre, at den nye jugoslaviske Stat blev bygget paa Centralisation uden Selvstyre for Kroatien; en Tid lang drev hans Parti derefter en meget negativ Politik, og han lod sig endog gribe af fantastiske Planer om et fra Rusland ledet »Bonde-Internationale«. Novbr. 1925—April 1926 var han dog selv som Kultusminister Medlem af Regeringen i Belgrad. 20. Juni 1928 blev han dødelig saaret i den jugoslaviske Rigsdag (Skuptschinaen) ved Revolverskud fra en serbisk-radikal Deputeret. H. J-n. Radie, se Hjul (Dampskib). Radiocarpalled, se Haand. * Radioekko. Ingeniør Jørgen Hals (Oslo), Prof. C. Størmer (Oslo) og andre har (1928) iagttaget »Ekkoer« fra Radiosignaler, hvor Ekkosignalerne var forsinket indtil 30 Sekunder, ja maaske helt op til 4 à 5 Minutter. Der er endnu ikke fuld Enighed om, hvorledes disse Ekkosignaler fremkommer, men det er sandsynligt, at den af C. Størmer fremsatte Hypotese, ifølge hvilken Ekkoerne skyldes Radiobølgernes Tilbagekastning fra Ionisationslag ude i Verdensrummet, men indenfor Jordens magnetiske Felt, er rigtig. Til 30 Sekunders Forsinkelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free