B. C. opretter Senderstationerne og betaler den tekniske Drift. Selskabet kontroleres af G. P. O. (General Post Office), men Ledelsen er overladt det private Initiativ. Licensen er 10 sh., af hvilken Skattevæsenet faar fra 10 % progressivt med 10 % pr. aarlig Million-Afgift. Lytterne er ikke repræsenteret i Ledelsen. Postvæsenet faar 12,5% for Opkrævning af Licens og for Administration. Lytterantal c. 2,8 Millioner. I Modsætning til i Danmark har man i ovennævnte Lande undgaaet at give Lytterne Repræsentationen i »Raadene«. Udviklingen i de forskellige Lande synes at pege hen imod en Tendens til at udarbejde Radioprogrammerne ud fra ensartede Synspunkter, med Hensyntagen til de rent nationale Interesser indenfor hvert enkelt Land, og det synes naturligt, at en Virksomhed som R., hvis Produkter er offentlig tilgængelige for enhver, reguleres ud fra disse Synspunkter. M. G. Radiopunktur, se Radiumbehandling, S. 861. Radiotelefoni. Den stærke Udvikling er fortsat. Radiotelefonforbindelsen mellem Europa og Nordamerika og dens Tilknytning til det almindelige Telefonnet paa begge Sider af Atlanterhavet er tilvejebragt. Hidtil har Forbindelsen været opretholdt ved Hjælp af lange Bølger, men i Løbet af kort Tid vil ogsaa Kortbølgestationer træde i Virksomhed. Ogsaa med de andre Verdensdele er der etableret Forbindelse ved Hjælp af Kortbølgestationer. Radiofonien har udviklet sig meget stærkt, saaledes at det, ikke mindst her i Europa, kniber med at skaffe det ønskede Antal af forstyrrelsesfri Bølgelængder. Nogen rationel Løsning af denne Vanskelighed er endnu ikke funden. P. O. P. Radiotelegrafi. Udviklingen i de senere Aar er navnlig præget af de korte Bølgers Anvendelse til Telegrafi (og Billedoverføring) over de lange Afstande. Det har vist sig, at Svækkelsen ved Bølgernes Udbredelse langs Jordens Overflade og i Atmosfæren er størst for Bølgelængder omkring 100—300 m. For ganske korte Bølger er Svækkelsen derimod meget ofte ganske ringe. Der er saaledes registreret Signaler med Bærebølger mellem 15 og 20 m, der har løbet 3 til 4 Gange rundt om Jorden. Svækkelsen er i Almindelighed desto mindre, jo kortere Bølgelængden er; men der er paa den anden Side en Grænse for, hvor langt man kan gaa ned med Bølgelængden. Denne Grænse afhænger af Ionisationstilstanden i den højere Atmosfære. De for korte Bølger trænger igennem Ionisationslaget og gaar tabt ved Udstraaling til Verdensrummet. Jo stærkere Ionisationen er, desto kortere Bølger kan der anvendes. Ionisationen skyldes i Hovedsagen Solen og er derfor stærkere ved Dag end ved Nat. Ved Dag ligger den lavere Grænse for Bølgelængden i Nærheden af 8,5 m, ved Nat omkring 18 m. (Litt.: P. O. Pedersen, Propagation of Radio Waves [Kjøbenhavn 1927]). P. O. P. Radiumbehandling. Rettelse S. 862, Sp. 2. Lin. 7 f. o.: 10 ÷ 10, læs: 10^÷10 — Radiumstationens Emanatorium er nu nedlagt Radnor, Landsby i det midterste Wales, Radnorshire, (1927) 2639 Indb. Radom. 1) Tidligere russisk Guvernement, nu indgaaet i polsk Wojwodi Kielce, hvori nu findes et Arrondissement R., 2026 km² med 193439 Indb. (1921). — 2) Hovedstaden i ovennævnte Arrondissement havde 61599 Indb. (1921), hvoraf 24465 af jødisk Nationalitet. W. P. Radoslavov, V., d. 21. Oktbr 1929. Radshmahal Bjerge, se Forindien, S. 461, 2. Radshshahi (Rajshahi). 1) Division i indobritisk Provins Bengal, 49820 km² med 10345664 Indb. (1921), hvoraf 6349689 Muhammedanere, 3487125 Hinduer, 420739 Aandedyrkere, 58104 Buddhister og 25351 Kristne. — 2) Distriktet i ovennævnte R. har 1489675 Indb. (1921). W. P. Raemakers, Louis. R., der var Lærer ved Tegneskolen i Wageningen (ikke, som anført i Bind XIX, Wageingen), blev især kendt ved Tegningssuiterne: The Great War in 1916, The Great War in 1917 og Devant l'histoire. A. Hk. Rafa, se Verdenskrigen, S. 823. Raffaelo, d. s. s. Rafael. * Rafn, Aage, dansk Arkitekt, f. 21. Apr. 1890 i Kjøbenhavn. Gennemgik Kunstakademiet med Afgang som Arkitekt 1919. Erhvervede 1921 Akademiets store Guldmedaille. Sammen med Arkitekt K. Fisker har R. tegnet Stationsbygningerne paa Gudhjem-Almindingbanen i 1916. Fra 1919 tegnede R. paa Politigaarden og overtog efter Prof. Kampmann's Død 1920 den kunstneriske Ledelse sammen med Arkitekt H. J. Kampmann. I 1924 fik R. Præmie ved Konkurrencen om en Byplan for Hanstholm. Kjøbenhavns Kommunes Præmie for god Bebyggelse 1921. R. er Leder af Kunstindustrimuseets Skoler. Korreponderende Æresmedlem af The Royal Instiiute of British Architects. C. B-r. Ragay-Bugten, se Luzon. Ragebøl, Stationsby, Sønderborg—Tinglev-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Raggi [ra'dзi], Niccolò Bernardo, italiensk-fransk Billedhugger, f. 1790 i Carrara, d. 1862 i Paris. R. studerede under Bartolini i Firenze og Bosio i Paris (hvor han blev naturaliseret). R. udførte en stor Mængde monumentale Arbejder: Ludvig XVI (Bordeaux), Henrik IV, Montesquieu (Justitspaladset i Bordeaux), Marmorstatuen H. Capet o. a. i Versailles-Museet, Bayard (Grenoble), Christoffer Columbus (Genua), kirkelige Skikkelser til Madeleine-Kirken i Paris, Kirken i Limoges (S. Clotilde) etc. A. Hk. Ragnit, (1927) 7662 Indb. Ragusa, R. superiore, By paa Sicilien, Provinsen Siracusa, (1925) 10894 Indb. Ragusa (off. Dubrovnik). 1) Arrondissement (srez) i Provinsen Dalmatien (Dalmacija) i Jugoslavien, 778 km² med 38184 Indb. (1921). Befolkningen er næsten udelukkende serbo-kroatisk og romersk-katolsk (2247 græsk-ortodokse). 2) Arrondissement-Hovedstaden R. paa den dalmatiske Kyst og med Bane til Sarajevo og Zagreb, har 8239 Indb. (1921). 10 km sydøstligere