pulverisere Stykker af disse, udrøre Pulveret i lunkent Vand, Sennepsolien vil da snart røbe sig ved sin Lugt. A. M. S. Raritan, (1920) 4457 Indb. * Rarotonga, den største af de new-zealandske Cook Øer med (1926) 3936 Indb., Station for traadløs Telegrafi. M. V. Ras Addar, d. s. s. Bon. Raschi, d. s. s. Rashi. Ras Daschan, se Abessinien. Rases, d. s. s. Razi. Rasgrad, d. s. s. Razgrad. Ras Hafun, se Somali-Landet. * Rašin ['ra∫in], Alois, tschekkoslovakisk Politiker, f. 18. Oktbr 1867, myrdet 18. Febr 1923, var under det østerrigske Herredømme Talsmand for det »ungtschekkiske« Parti baade i den bøhmiske Landdag og i det østerrigske Deputeretkammer, blev 1916 dødsdømt for Højforræderi, men 1917 benaadet, virkede indtil 6. Juli 1919 og atter fra Oktbr 1922 med Dygtighed som den nye tschekkoslovakiske Stats Finansminister. H. J-n. Raskan Darja, se Tarim. Rask Mølle, Stationsby, Horsens—Thyregod-Banen, 245 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Rask-Ørsted Fondet, Danmarks internationale videnskabelige Fond, oprettet af Staten ved Lov af 14. Oktbr. 1919 til Støtte for dansk Videnskab i Forbindelse med mellemfolkelig Forskning. Fondets Kapital bestaar af 5 % rentebærende Statsobligationer til Beløb 5 Mill. Kr. Bestyrelsen bestaar af en Komité paa 21 Medlemmer, valgt paa 4 Aar, af: Undervisningsministeriet (2), Rigsdagen (8), Videnskabernes Selskab (2), Universitetets Lærerforsamling (6), Polyteknisk Læreanstalt (1), Landbohøjskolen (1) og Carlsbergfondets Direktion (1). Komitéen raader over den aarlige Rente af Fondets Kapital, og hvad der ikke disponeres over i det enkelte Aar, henlægges til et Reservefond for Fondets Drift. Over Renterne af Reservefondet raades af Komitéen, over Reservefondet kan der kun raades med Samtykke af Undervisningsministeren og over Grundfondet kun ved Lov. Om Fondets Virksomhed udgives der aarligt en Beretning til Undervisningsministeriet og til Rigsdagen. Tanken om Oprettelsen af saadanne videnskabelige Fond i Norden, blev fremsat af Professor Frederik Stang (s. d.) paa det nordiske interparlamentariske Møde i Oslo 1917, hvor han holdt et Foredrag om Norden som Centralsted for international Videnskab. I Norge oprettedes i 1919 »Statens videnskabelige Forskningsfond« med en Kapital paa 3 Mill. Kr. I Sverige førte Arbejdet ikke til noget Resultat. P. R. Rasmussen, A. H. M., afgik som Direktør for Maskinistundervisningen ved opnaaet Aldersgrænse 1925. C. B-h. Rasmussen, Emil. Senere Bøger: »Paa flygtende Fod«, »Mens Stormene gaar«, »Den hvide Ørn«, »For Guds Ansigt«, »Madonna fra Positano«. J. Cl. * Rasmussen, Lauritz, dansk Politiker, f. ved Fredericia 22. Novbr 1862, uddannedes som Typograf og var 1898—1918 Redaktør af »Horsens Social-Demokrat«, 1906—10 og fra 1913 Medlem af Folketinget, hvor han 1917 blev Socialdemokraternes Finanslovordfører. 1918—24 var han Direktør for de kgl. Døvstummeanstalter og Statsrevisor, 1924—26 Forsvarsminister i det første Ministerium Stauning, fra 1929 i det andet. I sidstnævnte Egenskab har han forelagt Forslaget om Hærens og Flaadens Ophævelse og Erstatning af et Vagtværn og en Statsmarine. P. E. Rasmussen, N. J. D. V., f. 31. Juli (ikke 31. Apr.), har i 1925 udgivet »Mellemskolebarnet«. H. A. S. * Rasmussen, Steen Eiler, dansk Arkitekt, f. 9. Febr. 1898 i Kjøbenhavn, Medlem af Akademiraadet fra 1922. Lektor i Byplanlægning ved Akademiet fra 1924; Redaktør af »Architekten« fra 1927. Har særlig beskæftiget sig med Byplaner, har sammen med Arkitekt Knud H. Christiansen for Ministeriet for offentlige Arbejder udarbejdet Planen til en By ved Hirtshals 1919-23. C. B-r. Rasmussen, W. R. Et stort Arbejde var den arkitektoniske Udsmykning af Tønsberg Sjømandsskole, 12 frontalt holdte Vindues-Karyatider, som paa en vellykket Maade slutter sig til Bygningen. I 1926 vandt R. den endelige Konkurrence om Eidsvoldsmonumentet for Oslo. Motivet var en høj, massiv Søjle med horizontale Baand, som skildrer Norges Historie. Det hele kronet af en Løve, og ved Foden af Søjlen fire Ulve. Den endelige Udformning og Placering af Monumentet er endnu ikke bestemt. Modelleringen er under Udførelse. S. W. Rasova, se Verdenskrigen, S. 812, Sp. 2. Rass, d. s. s. Rask. Rastatt har (1925) 14003 Indb. Amtsstad i Landskommissariatdistriktet Karlsruhe. 1917—18 Genstand for flere franske Luftangreb. M. H-n. Ratack-Gruppen, se Marshall-Øerne. Rathenow, (1925) 27588 Indb. Rathjul, se Haandhjul. Rathkeale, (1926) 1550 Indb. Rathmines, (1926) 39984 Indb. * Rathsack, Svend, Billedhugger, f. 8. Septbr. 1885 i Fredericia. I Malerlære, Elev af Teknisk Skole og derefter af Akademiets Malerklasser med Afgang herfra 1907. Fik 1909 Lille Guldmedaille for Maleriet »Samson og Dalila«. Ophørte at male 1913 og blev Billedhugger. Har foretaget Rejser til Algier, Frankrig, Java og Spanien, Har udstillet paa Charlottenborg 1908—09 og 1911—12, paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 1909, 1915 og 1919, blev Medlem af Frie Udstilling 1918. Hovedværker: Manden (Kunstmuseet), Draperet Kvinde (Kunstmuseet), Mindesmærke for Sømænd forlist under Verdenskrigen (Langelinie), Adam (Aarhus). J. St. Ratibor, (1925) 40959 Indb. Ratingen, (1927) 152881 Indb. Rationering, se Verdenskrigen, S. 896. Ratka, se Tokayer Vin. Ratlam har 85489 Indb. (1921), hvoraf 47972 Hinduer, 22871 Aandedyrkere, 9879