- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsarkiv, Norges - Rigsforsikringsanstalten - Rigshospitalet - Rigsret - Rihga - Riia Laht - Riisager, Knudaage - Rijn - Rilke, R. M. C. - Rilleskinne - Rim - Rima - Rimella - Rimestad, Chr. - Rimini - Rimmen - Rimitara - Rimnicul-Sarat - Rimnik - Rimsa - Rind Aa - Rindal - Rindell, A. - Rindell, A. - Rindom, Svend Peter Christian - Rinds - Rindsholm - Ring, Johannes - Ring, Pieter de - Ringe - Ringebu - Ringelspitz - Ringer-Locke's Vædske - Ringgaas - Ringkjøbing Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vil R.'s nuværende Lokaler muligens blive stillet til Raadighed for Statsarkivet, som for Tiden residerer i en Fløj af Stortingsbygningen. Wt. K. Rigsforsikringsanstalten. For Budgetaaret 1929—30 er bevilget 5842000 Kr., heraf som Statens Andel af Sygeforsikringspræmierne 5 Mill. Kr., som Bidrag til Fiskerforsikringen 238000 Kr., til Erstatning i Anledning af Ulykker 10000 Kr. og til Skadeserstatning ved Dødsfald, der skyldes Fiskerinæringens Udførelse, 18000 Kr. Wt. K. Rigshospitalet i Oslo har (1930) ved Udvidelse af de medicinske Afdelinger og af Øre-, Næse- og Halsafdelingen bragt sit Sengetal op i (sammen med Kvindekliniken) 800. Antallet af Assistentlæger var øget til 7 ved R. og 1 ved Kvindekliniken. Wt. K. Rigsret. Den første norske R.-sag efter 1884 var anlagt mod Ministeriet Abraham Berge, som ved R.'s Dom af 25. Marts 1927 blev frifundet. K. Ø. Rihga, d. s. s. Riga. Riia Laht, d. s. s. Riga-Bugten. * Riisager, Knudaage, f. 6. Marts 1897 i Port Kunda (Rusland) af danske Forældre. Student fra St. Jørgens Gymnasium, mathematisk-naturvidenskabeligt, Cand. polit. 1921. Studerede Musik hos Otto Malling og efter dennes Død hos Peder Gram, Violin hos Peder Møller. Studerede i Paris hos Paul le Flem (1923). Medlem i Kjøbenhavn af Bestyrelsen for »Unge Tonekunstneres Selskab« (Formand 1922—24), »Musikforeningen«, »Ny Musik« og »Dansk philharmonisk Selskab«. Debuterede 1919 med en Strygekvartet i Dansk Koncertforening. Kompositionen: »Benzin«, Ballet-Pantomime i 1 Akt, tre smaa Marionet-Balletter, dertil Orkesterværker: »Variationer over et Thema af Mezangeau«, Symfoni I og Symfoni II, Jabiru T. i Doxc, mekanisk Digtning, Ouverture til Holbergs »Erasmus Montanus«, »Introduzione di Traverso«, Ouverture. For Kammerorkester: »Dionysische Suite« og »Simfonietta« for Blæser-Oktet. Endvidere Kammermusik: Sonater og Strygekvartetter og Kammermusik for forskellige Stryger- og Blæserbesætninger. A. H. Rijn, d. s. s. Rhinen. Rilke, R. M. C., d. i Montreux 29. Decbr. 1926. »Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge« udkom i 1927 i dansk Oversættelse, »Gesammelte Schriften« (Leipzig 1928). (Litt.: P. Zech, »R. M. R.« (1930). C. B-s. Rilleskinne, se Sporveje. Rim. Rettelse, Sp. 1, L. 6 f. n.: Steputar læs: Steputat Rima, se Niger. Rimella, (1925) 900 Indb. Rimestad, Chr., disputerede 1927 for Doktorgraden med en Afhandling om Baudelaire. J. Cl. Rimini, 57530 Indb. (1921). Rimmen, Stationsby, Frederikshavn—Skagen-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Rimitara, se Tubuai-Øer. Rimnicul-Sarat, se Verdenskrigen, S. 813. Rimnik, d. s. s. Valcea. Rimsa, d. s. s. Rimsza, P. Rind Aa, se Skjern Aa. Rindal, Herred. Antagen Formue 1927 var 5,2 Mill. Kr. og Indtægt 1082140 Kr. M. H. Rindell, A., blev 1918 Prokansler for Åbo Akademi og trak sig 1919 tilbage fra sit Professorat i Helsingfors. S. P. Rindell, A. Rettelse, L. 8 f. n.: Kalcium læs: Kalcium- * Rindom, Svend Peter Christian, dansk Skuespiller og Forfatter, f. 30. Juni 1884 i Kjøbenhavn. Student 1902. Har skrevet en lang Række Skuespil, der ikke udmærker sig ved større Originalitet, men ved træffende Karakteristikker indenfor Folkeskuespillet og Komedien; han slaar ofte over i det sentimentale. Har bl. a. skrevet »Fred paa Jorden« (1915), »Det sorte Faar« (1917), »Tyrannens Fald« (1919), »Wienerbarnet« (1923, med et da aktuelt Emne) etc. H. A. Rinds Herred havde 1925 14156 Indb. Rindsholm, Stationsby, Langaa—Viborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Ring, Johannes, realiserede 1927 sin Plan om Rejsningen af et Alderdomshjem for Scenekunstnere, idet Huset, som er beliggende paa Bispebjærg bag Grundtvigskirken, blev indviet 8. Septbr. s. A. Samtidig fratraadte R. Ledelsen af Sktiespillerforeningen og udnævntes til Æresmedlem. Hans Hustru Maria R., dansk Skuespillerinde, optraadte ikke paa Grund af svækket Syn i sine sidste Aar; hun døde 2. Jan. 1929 i Kjøbenhavn. R. N. * Ring (Ryng, Ryngt), Pieter de, hollandsk Maler, f. 1615 i Leiden, d. 1660 sammesteds. R., Elev af J. D. de Heem, 1648 Mester i Lukas-Gildet i Fødebyen, var en fremragende Stillelivsmaler. Værker af R. i Kunstmuseet i Kjøbenhavn, Wallace Collection i London, Dresdens Galleri, Rijksmuseet i Amsterdam, Museet i Frankfurt a. M. m. v. A. Hk. Ringe, Stationsby, havde (1925) 1659 Indb. — Af andre Ændringer og Tilføjelser skal nævnes: Der er 3 Læger; »De gamles Hjem« har 9 Pladser, Fattiggaarden 6 Lemmer, et nyt Amtssygehus, opført 1923—24 (Arkitekt Andreas Jensen), har 31 Senge; i Byen er der ogsaa Brugsforening, Jernstøberi og Maskinfabrik samt 2 Maskinsnedkerier. — Rebslageri, Savskæreri og Ostefabrik udgaar. M. S. Ringebu, Herred. Areal 1254,2 km2. Antagen Formue 1927 var 17,0 Mill. Kr. og Indtægt 3275000 Kr. Paa R. ligger Fylkesskolen. M. H. Ringelspitz, se Sankt Gallen. Ringer-Locke's Vædske, d. s. s. Locke's Vædske. Ringgaas, se Ænder, S. 763. Ringkjøbing Amt har et Areal af 4662,3 km2, hvoraf Landdistrikterne 4614,9 km2, og 1925 var der 151801 Indb., altsaa 33 pr. km2, heraf i Landdistrikterne: 119605 eller 26 pr. km2. — Det dyrkede Areal, ialt 241297 ha, anvendtes 1927 saaledes: Kornsorter 95809 ha (heraf Hvede 1895 ha og Rug 28549 ha). Rodfrugter 44933, andre Høstarealer 809 ha, Brak 5935 ha, Grønfoder, Græsning og Høslæt 93811 ha.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free