Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheflo, O. A. - Scheidemann, P. - Scheinfelderkvæg - Schelon - Schenau - Schenkursk - Schenschin, A. A. - Schepel - Scherenen, Hermann - Scheria - Schering, A. - Scherl, A. - Scheur - Scheurleer, D. F. - Scheurrak - Schickele, René - Schiedermayer, L. - Schiefelbein - Schietfontein - Schievelbein, Friedrich Anton Hermann - Schiffa-Pas - Schil - Schilken - Schillings, M. - Schiltigheim - Schimmelmann, Magdalene Charlotte Hedevig - Schinnerer, Adolf Ferdinand - Schio - Schipbeek - Schippond - Schistova - Schivelbein - Schivelutsch - Schizoneurider - Schiøler, Victor - Schiøtz, H. A. - Schjelderup, H. K. - Schjelderup, K. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Følge heraf udtraadte S. og de to andre,
der havde dannet Mindretallet i »Byraaet«, 1.
Marts 1928 af Partiet. S. søgte nu Optagelse i
Det norske Arbejderparti; men paa Grund af
den Kampstilling, hvori han før havde staaet
til Partiet, nægtede Ledelsen foreløbig at
akceptere ham; først paa Forsommeren 1929 blev
hans Medlemsskab ordnet. Hans Stjerne i
Partiet er stigende. S. udgav 1928 en lille, klar og
velskreven Bog: »Lenin som politiker og
menneske«. 1930 blev han paany Medlem af A/S
Vinmonopolets Direktion.
Wt. K.
Scheidemann, P., fratraadte
Borgmesterembedet i Kassel 1925.
H. J-n.
Scheinfelderkvæg, se Kvægracer, S. 63.
Schelon, se Ilmen og Pskov.
Schenau, d. s. s. Zeisig, J. E.
Schenkursk, se Archangel.
Schenschin, A. A. Rettelse, L. 2 f. o.:
Afanasjewitsch læs: Afanasjevitsch
* Schepel [’skepə£], ældre hollandsk
Kornmaal = 1/4 Mud = 27,8 l, nu = Dekaliter.
* Scherenen, Hermann, tysk Dirigent, f.
21. Juni 1891 i Berlin, begyndte som
Orkesterspiller (Bratschist), blev 1914 Dirigent i Riga og
1918 i Berlin (»Neue Musikgesellschaft«), senere
i Leipzig og i Frankfurt a. M.; er nu ansat i
Königsberg, men foretager hyppige Kunstrejser,
paa hvilke han, der anses for en fremragende
Dirigent, navnlig opfører moderne Musik, for
hvilken S. har været en energisk Propagandist,
saaledes ogsaa ved at grundlægge Tidsskriftet
»Melos«. S. er ogsaa Komponist og Forf. af
»Lehrbuch des Dirigierens«.
W. B.
Scheria, se Verdenskrigen, S. 823.
Schering, A., blev 1928 Aberts Efterfølger
som Professor ved Berlins Universitet.
Scherl, A., død i Berlin 18. April 1921.
Scheur, se Nederlandene, S. 753.
Scheurleer, D. F., død 6. Febr. 1927 i Haag.
Scheurrak, se Zuidersøen.
* Schickele [’∫ekələ], René, tysk Forfatter,
f. 1883, kendt som Lyriker og Romanforfatter
— bl. a. den store Roman »Das Erbe am Rhein«
(1925—29) og den muntre Kærlighedshistorie
»Symphonie für Jasz« (1929). Af hans Skuespil
er især »Hans im Schnakenloch« ofte opført. Som
Udgiver af Tidsskriftet »Die weissen Blätter«
og i sine Værker er S. en Forkæmper for
Verdensfreden.
C. B-s.
Schiedermayer, L., udgav 1922 »Mozart,
sein Leben u. seine Werke«.
Schiefelbein, d. s. s. Schivelbein.
Schietfontein, d. s. s. Carnarvon.
* Schievelbein [∫i.fəlba^in], Friedrich
Anton Hermann, tysk Billedhugger, f. 1817
i Berlin, d. 1867 sammesteds, er særlig kendt
ved Frisen »Pompeji’s Undergang« (Neues Mus.
i Berlin) og Gruppen »Pallas underviser en
Yngling i Vaabenbrug« (Berlins Schlossbrücke).
Under et Ophold i Rusland udførte han
dekorative Værker for Vinterpaladset og
Isak-Katedralen i Leningrad.
A. Hk.
Schiffa-Pas, se Muzaïa.
Schil, d. s. s. Jiulu.
Schilken, d. s. s. Schiltigheim.
Schillings, M., traadte 1925 tilbage fra
Ledelsen af Statsoperaen i Berlin og blev 1928
Chef for Operaen i Königsberg.
Schiltigheim, (1926) 19226 Indb.
* Schimmelmann, Magdalene
Charlotte Hedevig, Grevinde, Skønaand, f. 10.
Aug. 1757 i Norge, d. 2. Decbr. 1816. Datter af
en Oberstløjtnant Schubart ægtede hun 1782 den
senere Minister Heinrich Carl Schimmelmann,
hvem hun blev en glimrende Støtte ved sin
alsidige Personlighed og sine fremragende
Evner. Hun blev med sin Interesse for de skønne
Kunster den trofaste Ven for Baggesen,
Oehlenschläger, Schiller og Niebuhr, og
Schack-Staffeld priste hende ved hendes Død som »de
danske Skjaldes Moder«.
H. J-n.
* Schinnerer, Adolf Ferdinand, tysk
Maler og Grafiker, er f. 1876 i Schwarzenbach
a. Saale. S., der har malet Landskaber og
Figurbilleder, har vundet Navn ikke mindst ved
grafiske Arbejder, som Raderingssuiten
»Bethesda Dam« og Litografier (Illustrationer til
Strindberg).
A. Hk.
Schio, (1925) 15779 Indb.
Schipbeek, se Overijssel.
* Schippond [’skipont], ældre hollandsk
Vægt = 300 Ponden.
Schistova, d. s. s. Svištov.
Schivelbein, (1927) 8447 Indb.
Schivelutsch, se Kamtshatka.
Schizoneurider, se Bladlus.
* Schiøler, Victor, f. 7. April 1899 i
Kjøbenhavn, Elev af sin Moder Augusta Schiøler,
senere af I. Friedmann og A. Schnabel i
Berlin, debuterede som Koncertspiller 1914 og kom
hurtig i første Række blandt danske
Koncertpianister; har fra 1919 foretaget talrige
Koncertrejser i Udlandet (Tyskland, Paris, London
etc.). — S. er fra 1930 ansat som Leder af
Opera og Ballet ved Det kgl. Teater.
W. B.
Schiøtz, H. A., d. 8. Decbr 1927.
Schjelderup, H. K., har ladet publicere
»Referat av forelæsninger over filosofiens
historie. 1. Oldtiden og middelalderen« (1926).
Plans »Psykologi« (1927) har tiltrukket sig
megen Opmærksomhed, særlig ved sit Forhold til
d>e nyere psykologiske Retninger i Amerika og
Østerrige (S. Freud), og er bleven oversat til
Tysk.
Wt. K.
Schjelderup, K. V., skrev bl. a. »Liv og
dogme« (udgivet 1925 af Det norske
Studentersamfund i Bogen »Autoritet og kristenfrihet«),
»Religion og religioner« (1926) og »Die Askese. Eine
religionspsychologische Untersuchung« (1928).
Febr. 1928 meldte han sig som (eneste) Ansøger
til Værøy og Røst Sognekald i Lofoten; men
Kirkedepartementet meddelte ham, at hverken
denne eller eventuelle andre Ansøgninger fra
hans Side om gejstlige Embeder for Tiden vilde
blive taget i Betragtning, da der ikke
formentes at være lovlig Adgang hertil. I en senere
udsendt Redegørelse motiverede Departementet
sin Holdning med S.’s teologiske Standpunkt,
saaledes som det særlig var kommet til Orde i
hans Bog »Hvem Jesus var«. Episoden gav
Anledning til en livlig Diskussion i Pressen og til
en Interpellation i Stortinget, hvor dog
Kirkeministerens Standpunkt vandt Medhold. Sept.
1927 stiftede S. under stor Tilslutning
»Landslaget for frilynd kristendom«, hvis første
Formand han er, og 1929 udgav han som et Led i
Foreningens Publikationsserie en Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
