<table> <td>Berwick<td r>26000 <td>Peebless<td r>14700 <td>Selkirk<td r>20100 <td>Roxburgh<td r>41400 <td>Dumfries<td r>74000 <td>Kirkcudbright<td r>34600 <td>Wigtown<td r>28500 </table> De større Byers Folketal er i 1929 følgende: Glasgow 106100, Edinburgh 429600, Dundee 172800, Aberdeen 159000, Paisley 88600, Greenock 78900, Motherwell 70100, Clydebank 47900, Coatbridge 46300, Hamilton 41500, Kirkcaldy 41100, Ayr 38000, Dunfermline 37900. Antallet af Fødsler, Dødsfald og Ægteskaber har i de senere Aar været: <table> <td><td c>Fødsler<td c>Dødsfald<td c>Ægteskaber <td>1925<td r>104137<td r>65507<td r>32456 <td>1926<td r>102449<td r>63780<td r>31253 <td>1927<td r>96672<td r>65830<td r>32553 <td>1928<td r>96815<td r>65263<td r>32955 <td>1929<td r>92876<td r>70917<td r>32992 </table> Fødslerne har været i Aftagen og udgør i 1929 kun 18,9 pro mille af Indbyggertallet. Dødsfaldene udgør 14,5 pro mille. H. S. * Skotte, Johannes Frederik Nicolai Friis, dansk Jernbanemand og Politiker, f. 1. Dec. 1874, 1891 Trafikelev, 1893 Trafikassistent, 1919 Kontrolør, socialdemokratisk Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1908—24, Raadmand 1919—24, Folketingsmand fra 1919, Trafikminister i Ministerierne Stauning 1924—26 og fra 1929. H. J-n. Skotterup, se Espergjærde. Skottetoget. Rettelse, L. 11 f. n.: Georg læs: George Skotvinger, se Dragt, S. 370. * Skousbo, Frederik Carl Christian Ernst, dansk Forfatter, f. 25. Septbr. 1871 i Lyngby. Var 1904—15 Medarbejder ved »Vort Land« og har været knyttet til en Række forskellige Blade. Debuterede 1901 med »Ind i Mørket«, »Lyse Johanne« (1906), »Stormen« (1908), »En Samfundsfjende« (1911), »Barnet« (1914), »En Ungkarlehistorie« (1922). Er væsentlig Almue skildrer. H. A. * Skovbjerg Bakkeø, den store Bakkeø i Jylland mellem Hedesletterne langs Storaa og Skjernaa. M. V. Skovbukke, se Antiloper, S. 819. Skovby, Herred, havde 1925 11818 Indb. Skovby, Sønderborg—Mommark-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skovby, Aarhus—Thorsø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Skovbygaard i Haderslev Herred, Øst for Haderslev. Areal 79 ha N. J. * Skovbølgaard i Lundtofte Herred, Sydøst for Aabenraa, er et gammelt Adelssæde. Tidligere Ejere Familierne Buchwald, Rantzau og Ahlefeldt. 1725 gik den over i borgerligt Eje. Areal 128 ha. N. J. Skover, se Drikkekar. Skovgaard-Petersen, C. A., har siden 1926 været knyttet til Berlingske Tidende. Han udgav 1928 »Hvorledes blev Nye Testamente til?«. A. Th. J. Skovhøns, se Fasaner. Skovkarpater, se Polen, S. 312. Skovlmaskiner, se Gravemaskiner, S. 62. Skovlovgivning. 18. Maj 1920 nedsatte Landbrugsministeriet en Kommission paa 15 Medlemmer med den Opgave at forberede en ny S. i Danmark. Kommissionens Arbejde er nu tilendebragt, og Betænkning afgivet i 1929. Angaaende Skattelovgivningens Betydning for Skovbruget i de senere Aar, se under Skovbruget »i Danmark« (Suppl.). C. M. M. S. i Norge. Værnskovlovene af 1908 og 1916 har ved en Tillægslov af 8. Juni 1928 faaet skærpede Bestemmelser. Der skal fastsættes Vedtægter og ansættes Opsynsmænd. Hvis ikke Herredsstyret sørger for dette, kan Kongen give Vedtægter og Landbrugsdepartementet midlertidig foretage de nødvendige Ansættelser. Statens og Fylkernes Skovfunktionærer er pligtige til at føre Overopsynet med Opsynsmændene og med, at Lovens Bestemmelser overholdes. K. Ø. Skovlunde, Jernbaneholdeplads, Kjøbenhavn—Frederikssund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skovnesle, se Stachys. Skovpiber, se Pibere. * Skovsbo, Sædegaard i Bjerge Herred, Sydsydvest for Kjerteminde, kendt fra omkring 1400. Hovedbygningen opført 1572—79, restaureret 1881. Areal 183 ha. N. J. Skovsbo, Jernbanehöldeplads, Faaborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Skovsgaard, Hovedgaard paa Langeland, kendt fra Midten af 15. Aarhundrede. Hovedbygningen opført 1889. Areal 287 ha. N. J. Skovsgaard, Stationsby, Aalborg—Fjerritslev-Banen, 419 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skovshoved, Sogn (Gentofte Kommune), havde 1925 5454 Indb. M. S. Skraatavl, se Heraldik, S. 293. skramhugge, Skrammaskiner, se Grubedrift, S. 167. Skrifos, se Grækenland, S. 204. Skrifte, aabenbart, se aabenbart Skrifte. * Skrike, Julius, dansk Legatstifter (1815—96), Cand. jur. 1838, Volontær i Generalauditoriatet, Auditør i Hæren 1846, i Flaaden 1854, afgik 1864. Han efterlod sin Formue, 1 1/2 Mill. Kr., til »Julius Skrikes Stiftelse«, der traadte i Kraft 1900 med en Kapital paa 2 Mill. Kr., hvoraf Renterne anvendes til Støtte af de forskellige Erhvervsgrene, unge Menneskers Uddannelse og andre almennyttige Formaal. P. E. Skringstrup, Jernbaneholdeplads, Aalestrup—Viborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skrjabin, d. s. s. Scriabine. Skrofler, d. s. s. Scrophulæ. Skrot, se Skrut. Skru, se Dør, S. 654. Skrubdrejning, se Hu1mejsel. Skrubhage, se Drejehage. Skrubstaal, se Drejestaal. skruebladet, se Blomst, S. 462. Skruetraad, d. s. s. Solenoide.