Smorgan, Smorgon, se Verdenskrigen, S. 819 og 799. Smyrna, tyrkisk Vilajet i det vestlige Lilleasien, 12502 km² med (1927) 531579 Indb. Hovedstaden S. har 153847 Indb. Byen har lidt meget ved Udvekslingen af den græske Befolkning, og den største Del af den berømte Tæppeindustri er nu flyttet til Grækenland. M. V. Smyth, d. s. s. Smith. H. Smækken, se Dragt, S. 379. Smøreksporten fra Danmark foregaar kun m-eget sjældent direkte fra Mejerierne selv, men hovedsagelig gennem 3 store Eksportorganer, nemlig: 1) Eksportforeninger, som er oprettede og drives af Mejerierne selv som Andelsforetagender. Af saadanne Eksportforeninger findes for Tiden 11, hvorigennem Smørproduktionen fra 552 Mejerier sælges. 2) De engelske Firmaer, The Cooperative Wholesale Society Ltd. og Maypole Dairy Co., som Opkøbere for henholdsvis de engelske og skotske Brugsforeninger og de engelske Detaillister. Disse Firmaer modtager Smør fra omkring 450 Mejerier. 3) De private Smøreksportører som ligeledes køber og eksporterer Smør fra 4—500 Mejerier. Disse Eksportører handler for egen Regning og er for største Delen ældre Firmaer, som i Mejeribrugets første Dage tog denne Handelsvirksomhed op og ved et dygtigt Arbejde skabte Kendskabet til dansk Smør i Udlandet. I Aarene 1925—28 har Danmarks Ind- og Udførsel af Smør været følgende i Mængde og Værdi: <table> <td v2><td 2 c>Indførsel<td 2 c>Udførsel<td 2 c>Overskuds<br>udførsel <td c>Mill.<br>kg.<td c>Mill.<br>kg.<td c>Mill.<br>kg.<td c>Mill.<br>kg.<td c>Mill.<br>kg.<td c>Mill.<br>kg. <td>1925<td c>2,00<td c>8,28<td c>121,53<td c>577,07<td c>119,44<td c>566,44 <td>1926<td c>2,33<td c>6,17<td c>131,39<td c>430,56<td c>129,06<td c>423,12 <td>1927<td c>1,75<td c>4,77<td c>142,16<td c>447,75<td c>140,41<td c>439,80 <td>1928<td c>1,38<td c>4,07<td c>147,74<td c>463,90<td c>146,36<td c>458,44 </table> Det fra Danmark eksporterede Smør fordelte sig i 1928 procentvis paa følgende Lande: <table> <td>England<td r>70<td c>pCt. <td>Tyskland<td r>27<td c>— <td>Schweiz<td r>2<td c>— <td>Andre Lande<td r>1<td c>— <td><td r>100<td c>pCt. </table> A. P. H. Norge. Interessen for Smørproduktionen og Ostefabrikationen er stigende. I 1926 blev der produceret 3355 t Smør og i 1927 3245 t. Af Ost blev der i 1927 produceret 3077 t helfed, 1583 t halvfed, 746 t kvartfed og 1987 t mager Ost, samt af andre Sorter 76,7 t. Af Kasein 1393 t, af Gjedemyseost 2692 t og af Flødemyseost 715 t, samt af mager Myseost 2919 t. Priserne paa Smør i Gennemsnit i 1925 3,75 Kr. pr. kg, i 1926 3,83 Kr., i 1927 3,45 Kr. og i 1928 3,39 Kr. pr. kg. For Schweizerost var Priserne i de samme Aar 3,75, 2,47, 2,33 og 2,45 Kr. pr. kg. Ægte Gjedemyseost kostede i 1928 2,50 Kr. pr. kg, Flødemyseost helfed 1,61 Kr. og halvfed 0,95 Kr., Myseost 0,45 Kr. pr. kg, Der indførtes i 1927 659 t Ost og udførtes 405 t. I 1928 indførtes 496 t og udførtes 421 t. I 1927 indførtes 1139 t Smør og udførtes 11 t. I 1928 indførtes kun Halvparten, nemlig 695 t, ligesom Udførselen steg til 37 t. M. H. Smørenge, Jernbaneholdeplads, Rønne—Aakirkeby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Smøreskive, se Hjul, S. 561. * Smørfejl kan hidrøre fra Fejl ved Mælken eller være Behandlingsfejl, Syrningsfejl eller Holdbarhedsfejl. Det er Smørudstillingernes Opgave at konstatere mulige S. og at søge paavist Midler til de forskellige S.'s Afhjælpning. A. M. S. Smørnotering foregaar i Kjøbenhavn hver Torsdag. Repræsentanter for Handelsstanden og for Landbruget samles, først hver for sig for at afgøre, hvilken Pris for Smør der maa anses for den rigtigste. Derefter samles alle Repræsentanter til et Fællesmøde, hvor hver Gruppe af Repræsentanter saa fremsætter sit Pristal. Er Tallet nu det samme for begge Grupper, bliver det fastsat som Notering for Smør i den kommende Uge. Er de 2 Tal forskellige, bliver det Tal, som ligger nærmest ved den sidste Notering, fastsat som Noteringstal. A. P. H. smørsurt Ætyl, se Smørsyreætere. Smørsøger, se Smør, S. 817. Smørum, Herred, havde 1925 24562 Indbyggere. Snaasa, Herred. Antagen Formue 1927 var 12,5 Mill. Kr. og Indtægt 2507506 Kr. M. H. Snabeligler, se Igler. Snabler, se Dragt, S. 373, 374. snags, se Mississippi, S. 117. Snaijers, d. s. s. Snayers. Snake Range, se Nevada, S. 866. Snaremose, Jernbaneholdeplads, Rudkøbing—Bagnkop-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Snedum Aa, d. s. s. Sneum Aa. Sneeuw-Berge, se Kapland. Snefugl, se Værlinger. Sne-Ged, se Gemse, S. 540. Snegitter, d. s. s. Snestopper. Snehvide. Rettelse, Sp. 2, L. 2 f. o.: Bolte u. G. Polivka læs: Bolte u. G. Polika Snekkersten, som nu hører til det 1. Jan. 1928 fra Tikøb udskilte Kirkesogn Egebæksvang, havde 1925 1216 Indb. og er et yndet Sommeropholdssted. Børnesanatoriet er overtaget af Københavns Kommune til Børnehjem. M. S. Snekok, d. s. s. Sneværling, se Værlinger, S. 482. Snemus, se Markmus, S. 642. Snepperikser, se Bekkasiner. Snertingdal, Herred, Gudbrandsdal Politidistrikt, 2205 Indb. Antagen Formue 1927 var 8524 Kr. og Indtægt 1183000 Kr. M. H. Snesere, Stationsby, Næstved—Præstø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Sneslev, Stationsby, Køge—Ringsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Snestrup, Jernbaneholdeplads, Odense—Middelfart-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).