* Statocyster [-'sy-], eller, som de mindre rigtigt ogsaa stundom benævnes, Høreblærer, er en Art Sanseorganer, der har en ret vid Udbredelse i Dyreriget. I Almindelighed viser de sig som vædskefyldte Blærer, dannede ved Indkrængning fra Overhuden, med hvilken de varigt kan staa i Forbindelse. De Celler, som udklæder Blæren, er, enten alle eller kun en Del af dem, forsynede med lange, haaragtige Dannelser, som rager ind i Vædsken, og kan paavirkes af et kalkagtigt Legeme, en Statolith, som er afsondret inde i Blæren. De paagældende Organer anses for at tjene Dyret under dettes Bestræbelser for at holde sig i den normale Stilling; efter den forskellige Hældning, Dyret indtager, vil nemlig Statolithen paavirke forskellige Dele af S.'s Væg, og denne Pirring vil atter gennem de Nerver, der omspinder Blærens Celler, blive ledet til det centrale Nervesystem. I typisk Form findes S. udviklede hos mange lavere Dyr, f. Eks. Meduser, Orme og Bløddyr; de mangler dog heller ikke hos Hvirveldyrene, men findes her, i Øret, i Forbindelse med et virkeligt toneopfattende Organ. Statolither findes selvfølgelig ogsaa her og vil være velkendte fra Fiskeøret, hvor de, som de saakaldte »Torskepander«, kan naa en meget anselig Størrelse. R. H. S. Statolither, se Statocyster (Suppl.). Stator, se elektriske Maskiner, S. 931. Statsbanernes Gods- og Persontakster, se Verdenskrigen, S. 880. Stats-Brandforsikringsfonden. I Fonden var pr. 31. Marts 1927 indtegnet Statsejendele til et samlet Beløb af 1231 Mill. Kr., der fordelte sig med 617 Mill. Kr. paa fast Ejendom med Tilbehør, 559 Mill. Kr. paa Løsøre og 55 Mill. Kr. paa Skibe. Chr. Th. Statsdyrskuekommission, se Heste, S. 403. Statsfængsel kan efter Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 ikke mere idømmes (se nærmere Fængselsvæsen). E. L-n. Statsgæld. Efter Statistisk Aarbog 1929 udgjorde Statsgældende for efternævnte Lande følgende Beløb, der, hvor intet bemærkes, refererer sig til Aaret 1927: Danmark 1163 Mill. Kr., Island 11 Mill. Kr., Norge 1568 Mill. Kr., Sverige 1816 Mill. Kr., Finland 2827 Mill. finske Mark, Belgien 56191 Mill. frc., Tschekkoslovakiet 32011 Mill. Kr., Frankrig (1926) 487700 Mill. frc., Holland 2991 Mill. Fl, Italien 85440 Mill. Lire, Storbritannien 7652 Mill. £, Schweiz 4914 Mill. frc., Tyskland 8072 Mill. Rm. (denne Sum vedrører kun Rigets og ikke Enkeltstaternes Gæld), de Nordamerikanske Fristater 18510 Mill. Doll., Japan 5627 Mill. Yen. C. T. Statshaandbog. Rettelse, Sp. 2, L. 14—15 f. o.: Udgiverne af S. er Kammerherre S. Hennings' Arvinger udgaar — Sp. 2, L. 30 f. o.: 448 læs: 791 — Sp. 2, L. 34 f. n.: gennemføres læs: gennemføres saa godt som — Sp. 2, L. 24 f. n.: tilføjes: [Litt.: H. Kochendörffer: Die dän. Hof- und Staatskalender i »Nordalbingien«, V. Flensburg 1926]. Statshingsteskuekommission, se Heste, S. 403. Statslaan, se Verdenskrigen, S. 877. Statsregnskabsraad, se Hovedrevisor og Statsrevisor (Suppl.). Statsrevisor. De nyeste Bestemmelser om den danske Statsrevision er givne ved Lov Nr. 95 af 4. Apr. 1928, hvori bl. a. hjemles, at Statsrevisorerne indtræder i det ved Lov Nr. 77 af 31. Marts 1926 om Statens Regnskabsvæsen og Revision oprettede Statsregnskabsraad, der i øvrigt bestaar af de 4 Hovedrevisorer og Finanshovedbogholderen, samt ved en Rigsdagsbeslutning af 4. Apr. 1928. K. B. * Statsskuer indførtes i Danmark ved Lov af 1. April 1887 om Foranstaltninger til Husdyravlens Fremme, og Bevillingerne hertil opretholdtes, indtil det ved Lov af 10. Juli 1927 bestemtes, at de Funktioner, S. havde haft, skulde varetages af de provincielle Landboforeninger (Præmiering af Hingste 4 Aar og derover og for Tyre over 3 Aar). Det samlede Beløb til Præmiering ved S. ydedes af Staten og administreredes af Statsskuekommissionen. A. M. S. Statsvidenskabelig Eksamen er omordnet ved Anordning af 5. Apr. 1929. Fagene ved 1. Del er nu: 1. Nationaløkonomi med Finansvidenskab, 2. Danmarks Statistik, 3. Dansk borgerlig Ret i Oversigt, 4. Økonomisk Historie (særlig i det 19. og 20. Aarhundrede) og propædeutisk Sociologi (med Statsteorier) samt 5. Bedriftsøkonomi. De skriftlige Opgaver er de samme som tidligere, men for at kunne indstille sig til Eksamen maa vedkommende nu ikke blot have gennemgaaet Kursus i Bogholderi, men ogsaa fremlægge Bevis for at have deltaget i 6 Skriveøvelser eller et dertil svarende Diskussionskursus i Nationaløkonomi. Foruden i de obligatoriske Fag kan der ved 1. Del aflægges Prøve i saadanne Dele af Matematikken, som er af Betydning for Studiet af Nationaløkonomi og Statistik. Fagene ved 2. Del er: 1. Nationaløkonomiens Teori, 2. Statistikkens Teori, 3. Afsnit af Nationaløkonomiens Politik efter Regler, der angives af Fakultetet, samt 4. enten Statsforfatnings- og Forvaltningsret med Næringsret samt Hovedpunkter af Folkeretten eller Afsnit af dansk Formueret. Den, der vælger Statsforfatningsret m. m., har Adgang til yderligere at underkaste sig Prøve i Sociologi med Statsteorier, hvilket da medfører en Nedsættelse af Kravene i Nationaløkonomiens Politik. For at kunne indstille sig til 2. Del maa Kandidaten have deltaget regelmæssigt i Laboratorieøvelser saavel i Nationaløkonomi som i Statistik og have opnaaet en vis Karakter for den derved udviste Flid og Dygtighed og maa desuden have udarbejdet en selvstændig Afhandling om et økonomisk, sociologisk eller statistisk Emne, til hvis Udarbejdelse beregnes en Tid af 3 Maaneder. Denne Opgave træder i Stedet for den tidligere Opgave i Specialet, medens de skriftlige Opgaver i øvrigt stilles som efter de ældre Regler. Hovedkaraktererne betegnes som »1. Karakter med Udmærkelse«, »1. Karakter« og »2. Karakter«; »2. Karakter« er ikke mere delt i to Grader. Der er givet nye Regler om juridiske Kandidaters Adgang til at tage S. E. P. J. J. Statuario, se Marmor, S. 652.