Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statocyster - Statolither - Stator - Statsbanernes Gods- og Persontakster - Stats-Brandforsikringsfonden - Statsdyrskuekommission - Statsfængsel - Statsgæld - Statshaandbog - Statshingsteskuekommission - Statslaan - Statsregnskabsraad - Statsrevisor - Statsskuer - Statsvidenskabelig Eksamen - Statuario
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
* Statocyster [-’sy-], eller, som de mindre
rigtigt ogsaa stundom benævnes, Høreblærer,
er en Art Sanseorganer, der har en ret vid
Udbredelse i Dyreriget. I Almindelighed viser
de sig som vædskefyldte Blærer, dannede ved
Indkrængning fra Overhuden, med hvilken de
varigt kan staa i Forbindelse. De Celler, som
udklæder Blæren, er, enten alle eller kun en
Del af dem, forsynede med lange, haaragtige
Dannelser, som rager ind i Vædsken, og kan
paavirkes af et kalkagtigt Legeme, en Statolith,
som er afsondret inde i Blæren. De
paagældende Organer anses for at tjene Dyret under
dettes Bestræbelser for at holde sig i den
normale Stilling; efter den forskellige Hældning,
Dyret indtager, vil nemlig Statolithen
paavirke forskellige Dele af S.’s Væg, og denne
Pirring vil atter gennem de Nerver, der
omspinder Blærens Celler, blive ledet til det
centrale Nervesystem. I typisk Form findes S.
udviklede hos mange lavere Dyr, f. Eks. Meduser,
Orme og Bløddyr; de mangler dog heller ikke
hos Hvirveldyrene, men findes her, i Øret, i
Forbindelse med et virkeligt toneopfattende
Organ. Statolither findes selvfølgelig ogsaa her
og vil være velkendte fra Fiskeøret, hvor de,
som de saakaldte »Torskepander«, kan naa en
meget anselig Størrelse.
R. H. S.
Statolither, se Statocyster (Suppl.).
Stator, se elektriske Maskiner, S.
931.
Statsbanernes Gods- og Persontakster,
se Verdenskrigen, S. 880.
Stats-Brandforsikringsfonden. I Fonden
var pr. 31. Marts 1927 indtegnet Statsejendele
til et samlet Beløb af 1231 Mill. Kr., der
fordelte sig med 617 Mill. Kr. paa fast Ejendom
med Tilbehør, 559 Mill. Kr. paa Løsøre og 55
Mill. Kr. paa Skibe.
Chr. Th.
Statsdyrskuekommission, se Heste, S.
403.
Statsfængsel kan efter Ikrafttræden af
Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 ikke mere
idømmes (se nærmere Fængselsvæsen).
E. L-n.
Statsgæld. Efter Statistisk Aarbog 1929
udgjorde Statsgældende for efternævnte Lande
følgende Beløb, der, hvor intet bemærkes,
refererer sig til Aaret 1927: Danmark 1163 Mill.
Kr., Island 11 Mill. Kr., Norge 1568 Mill. Kr.,
Sverige 1816 Mill. Kr., Finland 2827 Mill. finske
Mark, Belgien 56191 Mill. frc., Tschekkoslovakiet
32011 Mill. Kr., Frankrig (1926) 487700 Mill. frc.,
Holland 2991 Mill. Fl, Italien 85440 Mill. Lire,
Storbritannien 7652 Mill. £, Schweiz 4914 Mill.
frc., Tyskland 8072 Mill. Rm. (denne Sum
vedrører kun Rigets og ikke Enkeltstaternes Gæld),
de Nordamerikanske Fristater 18510 Mill. Doll.,
Japan 5627 Mill. Yen.
C. T.
Statshaandbog. Rettelse, Sp. 2, L. 14—15 f.
o.: Udgiverne af S. er Kammerherre S.
Hennings’ Arvinger udgaar — Sp. 2, L. 30 f. o.:
448 læs: 791 — Sp. 2, L. 34 f. n.: gennemføres
læs: gennemføres saa godt som — Sp. 2, L. 24
f. n.: tilføjes: [Litt.: H. Kochendörffer:
Die dän. Hof- und Staatskalender i
»Nordalbingien«, V. Flensburg 1926].
Statshingsteskuekommission, se Heste,
S. 403.
Statslaan, se Verdenskrigen, S. 877.
Statsregnskabsraad, se Hovedrevisor
og Statsrevisor (Suppl.).
Statsrevisor. De nyeste Bestemmelser om
den danske Statsrevision er givne ved Lov Nr.
95 af 4. Apr. 1928, hvori bl. a. hjemles, at
Statsrevisorerne indtræder i det ved Lov Nr. 77 af
31. Marts 1926 om Statens Regnskabsvæsen og
Revision oprettede Statsregnskabsraad, der i
øvrigt bestaar af de 4 Hovedrevisorer og
Finanshovedbogholderen, samt ved en
Rigsdagsbeslutning af 4. Apr. 1928.
K. B.
* Statsskuer indførtes i Danmark ved Lov
af 1. April 1887 om Foranstaltninger til
Husdyravlens Fremme, og Bevillingerne hertil
opretholdtes, indtil det ved Lov af 10. Juli 1927
bestemtes, at de Funktioner, S. havde haft,
skulde varetages af de provincielle
Landboforeninger (Præmiering af Hingste 4 Aar og
derover og for Tyre over 3 Aar). Det samlede
Beløb til Præmiering ved S. ydedes af Staten og
administreredes af Statsskuekommissionen.
A. M. S.
Statsvidenskabelig Eksamen er omordnet
ved Anordning af 5. Apr. 1929. Fagene ved 1.
Del er nu: 1. Nationaløkonomi med
Finansvidenskab, 2. Danmarks Statistik, 3. Dansk
borgerlig Ret i Oversigt, 4. Økonomisk Historie
(særlig i det 19. og 20. Aarhundrede) og
propædeutisk Sociologi (med Statsteorier) samt 5.
Bedriftsøkonomi. De skriftlige Opgaver er de
samme som tidligere, men for at kunne
indstille sig til Eksamen maa vedkommende nu
ikke blot have gennemgaaet Kursus i
Bogholderi, men ogsaa fremlægge Bevis for at have
deltaget i 6 Skriveøvelser eller et dertil
svarende Diskussionskursus i Nationaløkonomi.
Foruden i de obligatoriske Fag kan der ved 1.
Del aflægges Prøve i saadanne Dele af
Matematikken, som er af Betydning for Studiet af
Nationaløkonomi og Statistik. Fagene ved 2.
Del er: 1. Nationaløkonomiens Teori, 2.
Statistikkens Teori, 3. Afsnit af Nationaløkonomiens
Politik efter Regler, der angives af Fakultetet,
samt 4. enten Statsforfatnings- og
Forvaltningsret med Næringsret samt Hovedpunkter af
Folkeretten eller Afsnit af dansk Formueret.
Den, der vælger Statsforfatningsret m. m., har
Adgang til yderligere at underkaste sig Prøve
i Sociologi med Statsteorier, hvilket da
medfører en Nedsættelse af Kravene i
Nationaløkonomiens Politik. For at kunne indstille sig
til 2. Del maa Kandidaten have deltaget
regelmæssigt i Laboratorieøvelser saavel i
Nationaløkonomi som i Statistik og have opnaaet en vis
Karakter for den derved udviste Flid og
Dygtighed og maa desuden have udarbejdet en
selvstændig Afhandling om et økonomisk,
sociologisk eller statistisk Emne, til hvis Udarbejdelse
beregnes en Tid af 3 Maaneder. Denne Opgave
træder i Stedet for den tidligere Opgave i
Specialet, medens de skriftlige Opgaver i øvrigt
stilles som efter de ældre Regler.
Hovedkaraktererne betegnes som »1. Karakter med
Udmærkelse«, »1. Karakter« og »2. Karakter«; »2.
Karakter« er ikke mere delt i to Grader. Der
er givet nye Regler om juridiske Kandidaters
Adgang til at tage S. E.
P. J. J.
Statuario, se Marmor, S. 652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
