Jorden lagt under Haderslev Slots Ladegaard. Areal 139 ha. Ejer: Staten. N. J. Stendige, se Hegn. Stengærde, se Hegn. Stenhammar, K. V. E., d. 20. Novbr 1927 i Göteborg. Stenhugning, se Stenindustri. Stenkastning, se Fundering. Stenlille, Stationsby, Tølløse—Høng-Banen, 565 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Stenlærke, se Værlinger. Stenløse, Jernbaneholdeplads, Kjøbenhavn—Frederikssund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Stenness, se Pomona, S. 392. Stenops eller Nycticebus, se Halvaber, S. 723, Sp. 2. * Stensballe, Johannes Pedersen, dansk Driftsbestyrer, Politiker, f. 6. Juli 1874, blev cand. polyt. 1899, 1914 Driftsbestyrer for de fynske Privatbaner, en af Venstres Landstingsmænd 1920, var 1926—29 Trafikminister i Ministeriet Madsen-Mygdal og tillige Handelsminister 1928—29. H. J-n. * Stensgaard, Hovedgaard i Salling Herred, Nordvest for Faaborg, blev 1751 optaget i Stamhuset Hvedholm, nu Grevskabet Brahesminde. Hovedbygningen fra 16. Aarhundredes Midte. Areal 649 ha. Grevskabet Brahesminde omfatter foruden S. Godserne Hvedholm og Østrupgaard. Samlet Areal 775 ha Ager og 1235 ha Skov. N. J. Stensgaard, Stationsby, Odense-Faaborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Stenskvætte, d. s. s. Digesmutte. * Stensmark, Sædegaard i Randers Amt Nørre Herred, Nordøst for Grenaa, hørte i 13. Aarhundrede under Kronen, blev senere lagt under Benzon, solgtes derfra 1839. Areal 260 ha. N. J. Stenstrup, Stationsby, Odense—Svendborg-Banen, 705 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Stensved, Stationsby, Masnedsund—Kallehave-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Stenvad, Stationsby, Ryomgaard—Grenaa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Stepanovitj, Stepan, serbisk General, f. 1855. S. overtog 1909 som General Befalingen over en Division og var under Balkankrigen 1912—13 Chef for en Armé. Han var flere Gange Krigsminister og fik straks i Verdenskrigen Kommandoen over en Armé, der udmærkede sig ved Kolubara (Decbr 1914). Senere var han serbisk Overgeneral og kæmpede paa Saloniki-fronten. Død 29. April 1929. E. C. Stephansson, S. G., d. 9. Aug. 1927. * Stephens [sti.vnz], James, irsk Forfatter, f. 1882. Han er i Besiddelse af megen Humor og Fantasi, og hans Sind er gennemtrængt af Rigdommen fra den irske Mytologi- og Æventyrverden — Egenskaber, der alle tydelig viser sig baade i hans første Æventyrroman The Crock of Gold (1912), og de efterfølgende The Charwoman's Daughter (1912), The Demi-Gods (1914) og i hans Irish Fairy Tales (1926) og de korte Fortællinger Etched in Moonlight (1928). Mest af alt kommer dog disse Egenskaber til deres Ret i hans Bog Deirdre (1923), hvor han har genfortalt den berømte, gamle, irske Kærlighedshistorie, som var den en moderne Roman. De fleste af hans Digte viser de samme Sider af hans Talent, men i det længere Digt The Lonely God (i rimede Kupletter), der handler om Guds Følelser, efter at han har udstødt Adam af Paradiset, viser han en Styrke og digterisk Fantasi, der peger længere frem. Collected Poems (1926). E. B. Steppebrug, se Landbrug. Steppekvæg, se Kvægracer, S. 58. Steppeokse, se Antiloper. Stercorit, se Natriumammoniumfosfat. Sterilisation. Ved Lov af 1. Juni 1929 er der aabnet Adgang til Foretagelse af S. Tilladelse hertil meddeles af Justitsministeriet efter indhentet Erklæring fra Retslægeraadet og Sundhedsstyrelsen. Loven forfølger to Formaal. Det ene er Beskyttelse mod visse Sædelighedsforbrydelser, det andet er racehygiejnisk og socialt-humanitært. Til Opnaaelse af det første bestemmes det, at Personer, hvis Kønsdrifts abnorme Styrke eller Retning udsætter dem for at begaa Forbrydelser og derved fremkalder Fare for dem selv og for Samfundet, kan indgive Begæring om at faa foretaget et Indgreb i Kønsorganerne. Saadan Begæring kan kun indgives af Personer, der har opnaaet Myndighedsalderen, og forinden Foretagelsen af S. skal vedkommende af en Læge nøje vejledes om Indgrebets Følger. S. i Henhold til disse Regler vil navnlig faa Betydning overfor Personer, der trods tidligere Straffe ikke kan afholde sig fra at begaa visse Sædelighedsforbrydelser, saasom Voldtægt, Uterlighed mod Smaapiger og mod Drenge og unge Mandspersoner. Det er selvfølgeligt, at denne Bestemmelse vel nok udelukkende vil finde Anvendelse paa Mandspersoner, og der maa sædvanligvis, for at Formaalet kan opnaas, anvendes den Form af S., der indvirker paa Kønsdriften, nemlig Kastration. Ved dette Indgreb skulde man borttage den uimodstaaelige Tilskyndelse til at begaa de paagældende strafbare Handlinger, saaledes at der baade skabes større Retssikkerhed i Samfundet og det undgaas, at Straf Gang paa Gang anvendes overfor Personer, der paa dette Punkt har vist sig uforbederlige (se iøvrigt Sikkerhedsforanstaltninger). S. kan imidlertid ogsaa foretages paa Personer, der ikke frembyder en saadan Fare for Samfundet, nemlig paa psykisk abnorme Personer, som er anbragt under Forsorg af en Statsanstalt eller en anden i Medfør af Fattiglovens § 61 godkendt Anstalt til Forsørgelse af Aandssvage og Sindssyge, Forudsætningen er, at det maa anses for særdeles magtpaaliggende for Samfundet og gavnligt for dem selv, at de sættes ud af Stand til at faa Afkom. Indstillingen om Foretagelse af S. overfor disse Personer skal fremkomme fra Anstaltens Ledelse og kan kun fremsættes, saafremt de har naaet Myndighedsalderen. Hvis den