- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
990

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffelovsreform - Strafferegistre - Strait of Dover - Straits Settlements - Strakonice - Stralsund - Strand - Stranda - Strandbrokfugl - Strandby - Strande - Strandebarm - Strandegaards Red - Strandelhjørn - Strandeng - Strandlo - Strandryle - Strandskov - Strandvik - Strang - Strangford Lough - Stranraer - Strantz - Strasbourg - Strasburg - Straschiripka - Strassen Zur - Stratford on Avon - Strath of Eden - Stratonikeia - Stratonoff, Vsjévolod Viktorovitsch - Stratz, R. - Straubing - Straumsnes - Strauss, R. - Strava - Stravinsky, Igor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Straffelovsreform. Efter Vedtagelsen af Borgerlig Straffelov (vedtaget af Rigsdagen d. 10. Apr. og stadfæstet af Kongen d. 15. Apr. 1930, se Straffelov) har Danmark nu en paa moderne kriminalpolitiske Synspunkter hvilende Straffelovgivning. Med Hensyn til de i denne Lov indeholdte Bestemmelser henvises til Fængselsvæsenet, Sikkerhedsforanstaltninger samt til de særlige Artikler omhandlende dels de enkelte Forbrydelser, dels de indenfor Strafferetten forekommende almindelige Begreber. E. L-n. Strafferegistre. Bestemmelserne om Strafferegistre findes nu i Justitsministeriets Cirkulære af 20. Aug. 1925. Medens de tidligere Regler om S.'s Førelse i Hovedsagen bibeholdes, er nu foreskrevet, at Tilførsler til S., der er mere end 5 Aar gamle, ikke optages paa Straffeattesten, medmindre denne udstedes til Politiet eller Anklagemyndigheden eller under nærmere fastsatte Regler til Forsørgelsesvæsenet eller efter Justitsministeriets Bestemmelse til statslige eller kommunale Myndigheder. Denne Bestemmelse finder dog ikke Anvendelse, naar vedkommende er dømt for en i den offentlige Mening vanærende Handling, og det ikke fremgaar, at der er meddelt Æresoprejsning (s. d.). Ejheller, naar en Rettighed er fradømt (f. Eks. til at føre Motorkøretøj) eller et Paalæg er givet (f. Eks. Afholdspaalæg, s. d.), naar det ikke er oplyst, af Rettigheden er generhvervet, eller Paalægget er bortfaldet. Udstedes Straffeattesten til vedkommende selv, og denne er ustraffet eller Attesten efter Ovenstaaende ikke maa optage nogen Tilførsel, lyder den alene paa, at der ifølge Registrets Udvisende intet er til Hinder for, at han nyder sine borgerlige Rettigheder. E. L-n. Strait of Dover, d. s. s. Pas de Calais. Straits Settlements. Befolkningen anslaas 1926 til 1003754, hvoraf 618419 Mænd, 385335 Kvinder. Der fødtes 33694 og døde 32633. Fra Indien indvandrede 174795 Personer, fra Kina 348593. Der findes (1926) 17 engelske Statsskoler med 6693 Elever, 212 Statsskoler med asiatiske Sprog med 16138 Elever, 29 engelske statsunderstøttede Skoler med 13899 Elever, 16 asiatiske Skoler med 1602 Børn. Statens Indtægter og Udgifter var 1926 4,3 Mill. £ St. Indførselens Værdi beløb sig til 159,4 Mill. £ St., Udførselen til 142,7, navnlig Kautsjuk (57,6 Mill. £ St.), Tin (21,6 Mill. £ St.), Kopra (3,9 Mill. £ St.), Peber (1,6 Mill. £ St.), henkogt Ananas (0,8 Mill. £ St.), Spanskrør (0,6 Mill. £ St.), Sago (0,5 Mill. £ S.t), Tapioka (0,5 Mill. £ St.). Samme Aar indgik i Havnene 11898 Skibe med 19 Mill. t foruden 31272 indfødte Fartøjer med 1,1 Mill. t. M. V. Strakonice, (1921) 7723 Indb. Stralsund, (1925) 39469 Indb. Strand, Herred. Antagen Formue 1927 var 8045000 Kr. og Indtægt 2417300 Kr. M. H. Stranda, Herred. Antagen Formue 1927 var 3594500 Kr. og Indtægt 967275 Kr. (Litt.: J. Gjærde: »S. Eit minneskrift til hundredaarsdagen« [Aalesund 1914]). M. H. Strandbrokfugl, d. s. s. Strandhjejle, se Brokfugle, S. 67. Strandby, Stationsby, Frederikshavn—Skagen-Banen, 605 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Strande, Stationsby, Lemvig—Thyborøn-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Strandebarm, Herred. Antagen Formue 1927 var 3599334 Kr. og Indtægt 713175 Kr. M. H. Strandegaards Red, se Fakse Bugt. Strandelhjørn, Stationsby, Haderslev—Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Strandeng, d. s. s. Sylteng. Strandlo, se Brokfugle. Strandryle, se Præstekraver. Strandskov, Jernbaneholdeplads, Horsens—Odder-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Strandvik, Herred. Antagen Formue 1927 var 3029731 Kr. og Indtægt 107000 Kr. M. H. * Strang [∫traŋ], Garnmaal, i Hessen 12 Gebund à 120 Traade = 2592 m, i Østerrig 3600 Wiener-Alen = 2805 m for Lærredsgarn, ellers 2338 m, for Bomuldsgarn 7 Gebinde à 100 Traade = 1159 m og for Uldgarn 7 Gebinde à 50 Traade = 614 m. H. J. N. Strangford Lough, se Down. Stranraer, (1927) 5779 Indb. Strantz, se Verdenskrigen, S. 806. Strasbourg har 174492 Indb. (1926), udgør samtidigt 1 Arrondissement, S.-ville, 78 km2, der deles i 4 Kantoner og 1 Kommune. Efter Vaabenstilstanden 11. Novbr 1918 ankom Præsident Poincaré den 10. Decbr til S. og modtoges under store Festligheder. W. P. Strasburg, 2) S. in der Uckermark. (1927) 6235 Indb. Straschiripka, d. s. s. Canon, J. Strassen Zur, d. s. s. Zurstrassen. Stratford on Avon, (1927) 9912 Indb. Strath of Eden, se Fife. Stratonikeia, se Eski-Hissar. Stratonoff, Vsjévolod Viktorovitsch, Professor i Astronomi ved det russiske videnskabelige Institut i Berlin, der blev aabnet 1923, og som er grundlagt af de i 1922 fra Sovjetrusland udviste Videnskabsmænd. J. M. V. H. Stratz, R. Blandt hans senere Arbejder kan nævnes »Kinder der Zeit« (1924), »Der mysteriöse Kavalier« (1925) og hans Livserindringer »Schwert und Feder« og »Reisen und Reifen«. Ausgew. Werke 1. og 2. Reihe. C. B-s. Straubing, (1925) 23055 Indb. Straumsnes, Herred. Antagen Formue 1927 2767889 Kr. og Indtægt 465335 Kr. Nordmøre Husmoderskole ligger paa Kvamsvaag. M. H. Strauss, R., af hans seneste Værker skal nævnes »Panathenä'enzug« (for Klaver — venstre Haand — og Orkester), Operaerne »Die Ägyptische Helena« (1928) og »Arabella« (1929) og »Die Tageszeiten« for Mandskor og Orkester. W. B. Strava, se Wilno, S. 187, Sp. 2. Stravinsky, Igor, hans seneste Værk — i den nævnte arkaiserende Stil — er det sceniske Oratorium Oedipus rex. (Litt.: L. V. Henry, »S.«; B. de Schloezer, »I. S.« [1926]). W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/1018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free