Tagalog, d. s. s. Tagaler. Taganrog, tidligere By i ukrainsk Guvernement Donez, nu Arrondissementshovedstad i R. S. F. S. R.'s sydligste Del, i den saakaldte nordkaukasiske Region (hørende til Afsnittet Azu Stepperne inden for dette). Byen har 86465 Indb. (1926). Arrondissementet T. er 5350 km² og har 268410 Indb. (1926). W. P. Tagant, se Sahara. Tagdug, se Tronhimmel. Taggeskulpe, se Takkeklap. Tagliacozzo, (1925) 9475 Indb. Tagmakrel, se Makrelfisk, S. 457. Tagore, R., besøgte for anden Gang Danmark i Sommeren 1930 og holdt ved denne Lejlighed nogle Forelæsninger paa den internationale Højskole ved Helsingør. Samtidig blev der foranstaltet en Udstilling af T.'s Malerier i København.

R. Tagore.

Tagstrossedrift, se Grubedrift, S. 167. Tagula, se Louisiadearchipel. Tahiti har (1926) 8585 Indb. Der er 63 Folkeskoler med 91 Lærere og 3750 Elever, en højere Folkeskole og en Mellemskole i Papeete. (Litt.: G. Calderon, T. [London 1921]; R. Keable, T. [London 1925]). M. V. Tahu, d. s. s. Taihu. Taiarabu, se Tahiti. * Tai-Ku (Taikupu), By i det sydøstlige Korea ved Jernbanen fra Søul til Fusan, har (1925) 72127 Indb., hvoraf 22143 Japanere. M. V. Taikwa-Reformen, se Japan, S. 832. * Taikyu-fu, japansk Navn for Tai-Ku i Korea. M. V. Tailhade, L., d. 1919. Taillefern, G., Rettelse: skal være Tailleferre. * Taimyr [taj'mir] Archipel (tidligere Nikolaj II's Land), bjergfuld Øgruppe i det nordlige Ishav Nord for Kap Tsheljuskin, bestaaende af fire Øer, hvoraf de to nordvestligste og største sammenfattes under Navnet Severnaja Semlja (Nordland), medens de sydøstlige hedder Starokajdakovskij Ø og Lille Taimyr Ø. Øerne synes opbyggede af Phyllit og old red Sandstene, men er i øvrigt ikke nøjere undersøgt. De opdagedes 4. Septbr 1913 af den med Isbryderne »Vaigatsch« og »Taimyr« udsendte Opmaalingsekspedition. T. fik dengang Navnet Nikolaja Vterogo Semlja eller Nikolaj II's Land. W. P. Tain, (1927) 1477 Indb. Tainionkoski, se Vuoksi. Taipin San, se Riukiu Øerne. Taira, se Japan, S. 832. Taischir Ola, se Altai. * Tait [tæ_it], Arthur Fitzwilliam, engelsk-amerikansk Maler, f. 1819 i Livesey Hall (nær Liverpool), d. 1905 i New York, tog efter at have uddannet sig paa Kunstskolen i Manchester, men mest paa egen Haand, 1850 til New York, hvor han blev Medlem af det amerikanske Nationalakademi. I sit Speciale, Jagt- og Dyrebilleder (Faar, Hunde), opnaaede han stor Anseelse. A. Hk. Taito, se Japan, S. 806. Tajumulco, se Guatemala. Takamatsu, (1925) 71897 Indb. Takaoka, (1925) 42660 Indb. Takapuna, se Devonport. Takasaki, (1925) 45698 Indb. Takata, (1925) 30897 Indb. Takejima, se Japan, S. 826. * Taker ['tæ_ik_ə], den engelske Betegnelse for Vekselmodtageren, den til hvem en Veksel fra først af er udstedt. J. Th. Takeu, d. s. s. Takao. Takin'en, se Gemse, S. 540. Tal, se Godavari. Talefilm har vundet en saa almindelig Udbredelse, at Talefilmsanlæg monteres i de allerfleste Biografteatre. De til Handlingen knyttede Lyde eller Ledsagemusikken kan enten være optaget paa selve Filmsstrimlen (»Movietone«) eller paa særlige Grammofonplader (»Vitaphon«). I sidstnævnte Tilfælde maa man sørge for, at Grammofonpladen sættes i Gang og roterer med en Hastighed, som nøjagtig svarer til Filmens, hvilket enten kan gøres ved, at Kinomaskinen og Pladen, hvorpaa Grammofonpladen ligger, er mekanisk forbundne, eller, hvad der er det nyeste, man anvender elektrisk Styring af begge Dele. Et moderne Talefilmsanlæg bestaar af en eller to Kinomaskiner med Tone-Projektorer (se Films, Fig. 1), Pladespillerne for Grammofonplader, Forstærkere, Højttalere samt de nødvendige Omformere, Akkumulatorbatterier og Relaiser. G. S. S. Talegalle-Høns, se Tallegalla-Høns. Talgtiter, se Talg. Talidschi, se Talisch. Tallapoosa, se Alabama. Tallberg, A., d. 8. Jan. 1928, har endvidere skrevet »Vår moderna konstgrafik 1895—1920« (1920). 1919—26 var T. Vice-Professor i Raderekunst ved Kunsthøjskolen. A. Hk. Tallin har 128238 Indb. (1928). T. er Hovedcentret for en Række af Estlands Industrigrene, Mølleri, Sko- og Læderindustri, Metalindustri, Skibsbygning m. m. T. er Udgangspunkt for Estlands Jernbanenet og Samlingssted for en Række Flyveruter: T.—Stockholm, T.—Helsinki, T.—Leningrad, T.—Riga—Königsberg o. s. v. T. har Estlands største Havn, der dog er tilfrosset c. 45 Dage (i Gennemsnit for 20 Aar) af Aaret, Havnen kan anløbes af Skibe paa indtil 10,5 m's Dybgaaende, og der findes 4654 m Kajplads, store Dokanlæg, Kornelevatorer o. s. v. I Havnen indgik i 1927 i oversøisk Fart 1504 Skibe paa 701811 Nett.-Reg. T. og udgik 1475 Skibe paa 689432 Nett.-Reg. T. eller 68,5 % af hele Estlands søgaaende Handel, hertil kommer den kystgaaende Fart, i hvilken der indgik 1458 Skibe paa 78087 Nett.-Reg. T. (der udgik 1476