Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 1013 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarse - Tarsis - Tarske - Tarso - Tarsus - Tarsus - Tartaret - Tartaros - Tarum - Tasa - Taschkurgan - Tashkent - Taskul - Tasman-Bræen - Tasman Mountains - Tasso - Tat - Tatakoto - Tatardalen - Tatarernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik - Tatari - Tatariske Republik - Tatischtschev, V. N. - Tatunay - Tauber, Emmanuel - Tauber, Richard - Taubmann, O. - Taufsten - Taulov, J. B. - Taulov - Taunay, Nicolas Antoine - Taungs - Taunton - Tauragiai - Taurion - Taurokolsyre - Taurus - Taut, Bruno - Taut, Max

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tarse, se Heraldik, S. 289.

Tarsis, d. s. s. Tarshish.

Tarske, se Heraldik, S. 289.

Tarso, se Tibesti.

Tarsus, d. s. s. Tarsos.

Tarsus, (1927) 22058 Indb.

Tartaret, se Mont Dore.

Tartaros, se Teogoni.

Tarum, se Batavia og Java, S. 853.

Tasa, d. s. s. Teza.

Taschkurgan, se Chulm.

Tashkent, Hovedstad i Arrondissementet T.
(15225 km² med 674219 Indb. i den socialistiske
Sovjet-Republik Usbekistan), har 323613 Indb.
(1926), overvejende Usbeker, Russere, Kirgisere
og Tatarer. — T. var i det russiske
Kejserdømmes Tid Hovedstad i Generalguvernementet
Turkestan og blev efter Revolutionen
Hovedstad i Republikken Turkestan. Efter den nye
nationale Inddeling af Centralasien blev
Samarkand Hovedstad i den nydannede Republik
Usbekistan. T. er dog stadig Centralasiens
landbrugs-kulturelle Centrum og er i kraftig Vækst.
W. P.

Taskul, se Altai.

Tasman-Bræen, se New Zealand, S.
895.

Tasman Mountains, se New Zealand,
S. 894.

Tasso, d. s. s. Thasos.

Tat, se Fiskeredskaber, S. 153.

Tatakoto, se Tuamoto Øer.

Tatardalen, se Borsa.

Tatarernes Autonome Socialistiske
Sovjet-Republik (A. T. S. S. R.), føderativ Del af
R. S. F. S. R., hørende til den centrale Volga
Region og liggende omkring Volga og dens
Biflod Kama. Arealet er 68624 km² med 2594008
Indb. (1926) eller 37,8 pr. km². Af Befolkningen,
som Helhed, er 52,1 % Tatarer, 40,1 %
Russere, 4,9 % Chuvasker, 1,5 % Mordviner, og
forskellige mindre Folk udgør Resten. Paa Landet
er Tatarerne i noget større Overvægt, 54,6 %,
medens Russerne udgør 73,9 % af
Bybefolkningen (Tatarerne 22,7 %). Befolkningen lever af
Landbrug, i Byerne findes en Del Industri, der
især omfatter Forædling af
Landbrugsprodukter. — Tatarerne deltog i Revolutionen i 1917, og
29. Maj 1920 oprettedes T. Landet led stærkt
under Borgerkrigen og især i Hungeraaret 1921.
T. deles i 12 Kantoner, i Kantonen Arsk ligger
Kasan, der er Hovedstad og danner en
administrativ Enhed for sig ligesom det nærliggende
Jernbaneknudepunkt Judino (1407 Indb.). Kasan
har 179207 Indb. (1926), hvoraf 72 % Russere
og 24 % Tatarer. Kasan var en Tid i 1918 besat
af Czekoslovakerne (6. Aug.—2. Septbr.) og
truedes af Hvidgardisterne i 1919. I 1920 blev
den Hovedstad i T.
W. P.

Tatari, se Sassari.

Tatariske Republik, se Tatarernes
Autonome Socialistiske
Sovjet-Republik (Suppl.).

Tatischtschev, V. N. Rettelse, S. 115, Sp. 2,
L. 9—10 f. o.: Bd 1—2 blev udg. 1768—73, Bd 3
kom 1784, og først 1848 udgaves af Pogodin Bd
4. — læs: Bd 1—3 blev udg. 1768—74, Bd 4 kom
1784, og først 1848 udgaves af Pogodin, Bd 5. —

Tatunay, se Bæltedyr, S. 380.

* Tauber, Emmanuel, dansk
Personalhistoriker (1776-1847), f. i Horsens, blev
Student 1793 og var Lærer ved forskellige lærde
Skoler, 1811—45 Rektor i Aalborg. Han udgav
1840—44 en Samling af biografiske Notitser om
Aalborg Skoles Dimittender; hans
»Personalhistoriske Notitser om Embeds- og
Bestillingsmænd i Aalborg« udkom først 1879—80.
P. E.

Tauber, Richard, tysk Sanger, f. 1892,
debuterede som lyrisk Tenor 1923 og har
været knyttet til Statsoperaerne i Berlin og Wien,
er bl. a. ogsaa optraadt i Kjøbenhavn paa Det
kgl. Teater og i Koncertsalen; T. er siden
nærmest gaaet over til Operetten.
W. B.

Taubmann, O., d. 5. Juli 1929 i Berlin.

Taufsten, se Hessen.

Taulov, J. B., se Thaulow (Slægt).

Taulov, Stationsby,
Fredericia—Kolding-Banen, 338 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Taunay [to’næ], Nicolas Antoine,
fransk Maler, f. 1755 i Paris, d. 1830 sammesteds.
T., uddannet i Paris under Lépicié m. fl., i Rom
som Akademi-Pensionær, en Tid i Brasilien, hvor
han stiftede en Kunstskole, blev højtskattet af
Datidens Publikum for sine Historiebilleder (hvor
af bl. a. »Petrus Eremitten« kom til Louvre),
»Henrik IV og Sully« (Mus. i Nantes),
»Bonaparte modtager Fanger« (Versailles) etc.
A. Hk.

Taungs, se Betschuanerland.

Taunton, By i det sydlige England, (1927)
24560 Indb.

Tauragiai, d. s. s. Tauroggen.

Taurion, se Vienne, Haute.

Taurokolsyre, se Galde, S. 334.

Taurus, se Tyren.

* Taut, Bruno, tysk Arkitekt, f. 1880 i
Königsberg. Gennem Artikler og en lang Række
Bøger om moderne Bygningskunst og gennem
sine Byggearbejder er T. naaet at blive en af de
mest omtalte Mænd indenfor moderne
Arkitektur. Han har bestandig søgt at udnytte nye
Muligheder i Bygningskunsten, først ved Brug af
moderne Materialer: Glas- og Jernbygning paa
Byggeudstillingen i Leipzig 1913, Glashuset,
Werkbundsudstillingen i Köln 1914, senere ved
kras Anvendelse af Farver. Som Stadtbaurat i
Magdeburg (kun et enkelt Aar, 1921—22) lod
han en Mængde Façader af ældre Bygninger
bemale med rene, stærke Farver. Det er iøvrigt
vanskeligt at se nogen Linie i hans
Bygningskunst. Hans propagandamæssigt formede Bøger
har vundet stor Udbredelse og sat en Mængde
vigtige Spørgsmaal under Debat:
Byplanproblemer, Standardisering, Hjemmenes
Rationalisering og lignende. Hans væsentligste
Byggearbejder er: »Halle für Stadt und Land«, Magdeburg,
Boligkarréer i Berlin ved Schillerpark, Britz
og andre Steder, Gehag-Haveby, Zehlendorf,
Berlin. Litterære Arbejder bl. a.: »Die
Stadtkrone« (1919), »Alpine Architektur« (1920),
»Der Weltbaumeister« (1920), Tidsskriftet
»Frühlicht« (1921), »Die neue Wohnung« (1924), »Ein
Wohnhaus« (1927), »Bauen« (1927).
S. E. R.

* Taut, Max, tysk Arkitekt, Broder til
foregaaende, f. 1884 i Königsberg. Virksomhed i
Berlin. Har opført Kontorbygninger for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>