Plan for et nyt Vejsystem paa Island. Han byggede mange Broer, deriblandt de første Betonbroer i Island. Efter at Haandværkerskolen i Reykjavik oprettedes 1904, var Th. dens Forstander indtil 1911. 1921 valgtes Th. til Altingsmand i Reykjavik og fik snart ledende Indflydelse i Altinget. Han blev Finansminister 22. Febr 1904 i Jón Magnússon's Ministerium, og efter hans Død 1926 Førsteminister indtil i Aug. 1927. Th. er en af Islands mest begavede og praktiske ledende Mænd i det 20. Aarhundrede og med en usædvanlig finansiel Indsigt. Han har offentliggjort et dygtigt Arbejde om Deflation, »Lággengið« [Reykjavik 1924] og flere mindre Afhandlinger, hvoraf én, indeholdende en skarpsindig Redegørelse for Sølvets Værdi i Islands Sagatid, her bør nævnes (i Tidsskriftet »Vaka« [1927]). B. Th. M. Thornaby-on-Tees, (1927) 22020 Indb. * Thornberg, Julius, dansk Violinvirtuos, f. 13. Aug. 1883 i Helsingør, tilbragte flere Aar i Udlandet paa Studie- og Koncertrejser og blev 1910 Koncertmester ved Berlins »philharmoniske« Orkester; denne Stilling opgav T. under Verdenskrigen og blev Medlem af det kgl. Kapel, hvor han tidligere havde været ansat (1901—05) og endnu virker; ved Siden deraf optræder T. jævnlig som Koncertspiller. W. B. * Thorndike ['þå_ənda^ik], Sybil, engelsk Skuespillerinde, f. 1882 i Gainsborough, debuterede 1904 i Oxford, turnerede i England og Amerika og brød 1910 igennem i London. T.'s Navn er især knyttet til Shakespeare, og hun anses for at være en af hans bedste Fremstillere i Nutiden (Lady Macbeth, Imogen, Rosalinde), men hendes Repertoire er iøvrigt meget omfangsrigt. T. er gift med Instruktøren Lewis Casson. — T.'s Broder Arthur Russell T., f. 1885 i Rochester, debuterede 1904 i Cambridge, er ogsaa en meget kendt Shakespeare-Skuespiller. R. N. Thorne, (1927) 21250 Indb. Thornhill, By i Nithdale i Skotland, (1927) 12887 Indb. Thoroddsen, Thorvaldur. Rettelse: Side 391, efter L. 9 f. n. tilføjes: lige Selskaber i Udlandet. Efter T.'s Død udkom hans ufuldendte Erindringer. Thorpe, Th. E., d. Febr 1925. Thorsager By havde 1925 627 Indb. Thorseng, se Taasing. Thorshavn. Ved T.'s østre Vaag er Havnemolen og Anlægskajen langs Bugten færdigbygget; den smukke Forstrand med Byens mest maleriske Parti er dermed forsvundet og noget væsentligt af den ældste Bebyggelse viet til Udslettelse; ved Genopførelse af en Række Pakhuse ved Byens vestre Vaag er tilstræbt en Lighed med Tyskebryggen i Bergen. — Under Opførelse er en Bygning, som skal rumme Amtsbibliotek, samtlige færøske Embedsarkiver og et færøsk Museum. — Til de tidligere Blade er kommet Ugebladet »Føroya Socialdemokrat«, som støttes af det danske Socialdemokrati. — Et Matrikulskort er nylig optaget over Byen. (Litt.: Føroya adressubók 1928). M. R. M. Thorshøj, Stationsby, Hjørring—Hørby-Banen, 249 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Thorstein, se Salzburg. Thorsø, Stationsby, Langaa—Silkeborg-Banen, 448 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Thoruranin, se Uranbegmalm. Thorvaldsen, B., Rettelse: f. 13. Novbr 1768. Thospia, Thospitis, se Van. Thouars, (1926) 8181 Indb. thraciske Lag, se Tertiærformation, S, 277. * Thrap-Meyer, Johannes, norsk Forfatter (1898—1929), debuterede med nogle hektiske, farveglødende Vers i »Samtiden«, som røbede Talent i en tung, kæmpende Form, der gav Løfte om, at noget usædvanligt var i Frembrud. T.-M. rejste meget og modtog stærke Impulser af italiensk og fransk Litteratur, af den bitre Digterfilosof Leopardi og af Marcel Proust. Hans første Bog »Tusmørke«, som udkom i 1924, var uklar, men gærende i sin Form. Og den usædvanlige høstlige Klarhed, som han senere naaede i »Egoister« og »Anakreons død«, var sikkert haardt tilkæmpet. Men disse to Bøger gjorde ham med een Gang til en af Norges ypperste Forfattere. En norsk Digter, som havde de kulturelle Forudsætninger for den fineste subtile Sjæleanalyse. Ogsaa som Skildringer af Kristiania i 1890-Aarene vil hans sidste to Bøger have blivende Værd. Disse Bøger vakte den største Opsigt, og det manglede ikke paa Anerkendelse. T.-M. havde ved sin Død under Arbejde et 3. Bind i Tilslutning til »Anakreons død«. M. H. Thuanan, se Huë. Thulium, se Metaller (sjældne). * Thun (fransk: Thoune), By i Schweiz i Kantonen Bern, beliggende omkring den med Sluser regulerede Aareflod, 1,5 km efter dennes Udløb af Thuner See og ved Banelinierne Bern—Interlaken og T.—Montreaux. 18400 Indb. (1927), overvejende tysktalende og protestantiske. T. er en af Schweiz' største Garnisonsbyer (Artilleri og Infanteri) og har Militærskole, Kaserne, Tøjhus og Ammunitionsfabrik. T.'s Beliggenhed ved Mundingen af flere af Berner Oberlands Dalstrøg har gjort den til et betydeligt Turist- og Handelscentrum. I Byen holdes store Kvægmarkeder og drives en livlig Handel med Ost, Korn og andre Næringsmidler. Af Industriforetagender har T. Majolikafabrikker og Linnedvæverier. T. er iøvrigt en gl. By med krogede Gader og mange smukke middelalderlige Bygninger. Paa et Bjerg over Byen hæver sig det af Ringmur omgivne Zähringer-Kyburger Slot (fra 1182), hvorom Byen efterhaanden er vokset op; inden for dets Mure rummes ogsaa Amtsslottet fra 1429 og den gamle Sognekirke (nyopbygget 1738), fra hvis Kirkegaard der er et smukt Rundskue over Byen. W. P. * Thuok, annamitisk Alenmaal af forskellig Størrelse. Købmands-T. = 64 cm. Thur-Alper, se Sankt Gallen. Thureby, Stationsby, Køge—Næstved-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).