Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Toldvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straffebestemmelser for Smugleri. Ganske vist var
Situationen over for Smugleriet bleven bedret ved
Tysklands Ratifikation af Helsingfors-Traktaten, men
Vanskelighederne var dog fremdeles store. Det
finansielle Resultat af Loven var beregnet til
en Formindskelse af Toldindtægterne af c. 550000
Kr., men denne ubetydelige Lettelse i den
indirekte Beskatning havde kun spillet en ringe
Rolle over for de øvrige Formaal med Loven.
Loven blev stadfæstet den 31. Marts 1928, og
dens § 2 gav Finansministeren Bemyndigelse til
at lade Loven af 29. Marts 1924 med senere
Ændringer og Tilføjelser optrykke. Dette
Optryk, der altsaa indeholder den nugældende
Toldlov, foreligger i Finansministeriets
Bekendtgørelse af 11. Maj 1928, jfr. Anordning af 1.
Apr. 1928. I Tilslutning hertil er der i T.'s
Cirkulære Samling Nr. 3/1928 givet en Række
detaillerede Bestemmelser om Kontrollen med
Indførselen og Omsætningen af Spiritus og Vin,
derunder om Banderoleringen.
Som andre Love, der vedrører de gennem T.
oppebaarne Afgifter, mærkes Lov Nr. 280 af 17.
Decbr. 1928 om Tobaksafgifter og Lov Nr. 138
af 1. Juli 1927 om Handelsrejsende for
udenlandske Firmaer og Afgifterne for
Adgangsbevis (s. d.).
Den beregnede Toldindtægt for de vigtigste
Varegrupper I Aarene 1925—26:
<table>
<td><td c>1926<br>1000 Kr.<td c>1925<br>1000 Kr.
<td>Manufakturvarer<td r>25481<td r>21050
<td>Tobak og Tobakssurrogater<td r>16782<td r>12325
<td>Drikkevarer<td r>6366<td r>5638
<td>Kaffe og Kaffesurrogater<td r>4166<td r>3751
<td>Vogne og Vognmagerarbejde<td r>3714<td r>3292
<td>Metaller<td r>3665<td r>3790
<td>Papir<td r>2676<td r>2691
<td>Tømmer og Træ<td r>2204<td r>2255
<td>Sukker, Melasse og Sirup<td r>2126<td r>1412
<td>Frugter<td r>2059<td r>1860
<td>Spisevarer<td r>2005<td r>1790
<td>Gummier og Harpikser<td r>1986<td r>1672
<td>Glas<td r>1820<td r>1852
<td>Fodtøj<td r>1513<td r>1088
<td>Skind og Huder<td r>1510<td r>1520
<td>Jord, Ler og Sten m. v.<td r>1364<td r>1246
<td>Talg og Fedtarter<td r>1274<td r>806
<td>Maskiner og Maskindele<td r>1202<td r>1295
<td>Galanteri- og Bijouterivarer<td r>1080<td r>1195
<td>Olier og Oleïn samt Belysningsvædsker<td r>827<td r>949
<td>Krydderier og lignende Stoffer<td r>806<td r>501
<td>Krudt<td r>505<td r>374
<td>Te<td r>413<td r>371
<td>Instrumenter<td r>378<td r>401
<td>Andre Varer<td r>4643<td r>4059
<td r>Samlet Toldbeløb<td r>90565<td r>77183
</table>
Det danske T. omfattede i 1928 af fast ansat
Personale 1798 Tjenestemænd. Udgifterne til T.
opførtes paa Finanslovforslaget 1929—30 med
10757461 Kr.; heraf i Lønninger til T.'s
Tjenestemænd 6741127 Kr. Oppebørselerne ved T. har
været:
I Finansaaret 1927—28 i Sammenligning med
Finansaaret 1926—27:
<table>
<td><td c>1927—28<br>Kr.<td c>1926-27<br>Kr.
<td>Indførselstold<td r>86709000<td r>86597000
<td>Spiritusafgift<td r>1072000<td r>1196000
<td>Tillægsafgift paa Spiritus<td r>27573000<td r>28709000
<td>Afgift af indenlandsk tilvirket Vin m. m.<td r>577000<td r>536000
<td>Ølskat<td r>26175000<td r>28137000
<td>Sukkerafgift<td r>7145000<td r>7092000
<td>Stempelafgift af Cigarer og Cigaretter m. m.<td r>12868000<td r>12538000
<td>Omsætningsafgift af Cigarer og Cigarillos<td r>9536000<td r>10083000
<td>Afgift paa Omsætningen i Kafeer, Restaurationer m. m.<td r>14974000<td r>16182000
<td>Omsætningsafgift af Chokolade og Sukkervarer m. m.<td r>10208000<td r>10556000
<td>Omsætningsafgift af Motorkøretøjer (April—Juni)<td r>2219000<td r>2582000
<td>Indtægter efter Lov om Valutaforanstaltninger<td r>142000<td r>1981000
<td>Tillægsafgift af Vin<td r>2181000<td r>2228000
<td>Andre Indtægter<td r>2735000<td r>2617000
<td r>Tilsammen<td r>204114000<td r>211034000
</table>
De af Toldvæsenet siden 1. Juli 1927
opkrævede, Kommunernes Vejvæsen m. m.
tilfaldende Afgifter udgjorde: Omsætningsafgift af
Motorkøretøjer 4758000 Kr. (4680000 Kr.),
Afgift af Benzin 6823000 Kr., tilsammen 11581000
Kroner.
Norge. Uanset den under Krigen stedfundne
almindelige Toldforhøjelse af 50 % og det af
finansielle Hensyn indførte »Guldtoldtillæg« (der
dog sank med Kronens Opgang og bortfaldt fra
den 6. Februar 1928) fremkom der særligt fra
Landbruget og Hjemmeindustrien, som siden
Konjunkturomslaget efter Krigen havde
arbejdet under vanskelige Forhold, stærke Krav om
Beskyttelse mod den udenlandske Konkurrence.
Dertil kom, at den direkte Beskatning, der i
1924—25 var steget til 68 % af Statsindtægterne,
svigtede. Disse forskellige Forhold bevirkede, at
Stortinget i 1927 skred til en midlertidig
Revision af Toldtarifen. Den var karakteriseret ved
en ganske betydelig Forhøjelse af Tolden paa
Landbrugsprodukter, ligesom Luksustolden af
finansielle Hensyn gennemgaaende var forhøjet.
For Industriens Vedkommende var
Retningslinien mindre fast. Enkelte Satser var sat op,
andre nedsatte eller sløjfede. Den nye Tarif
fjerner sig fra det i 1922 indførte midlertidige
Værditoldsystem, der formentes at have
medført omfattende Misbrug og i det hele har været
Genstand for stærk Uvilje fra det norske T.'s
Side.
Den nugældende norske Toldtarif blev
vedtaget af Stortinget den 20. Juni 1928, ved kgl.
Kundgørelse af 22. s. M. sat i Kraft fra samme
Dag med Undtagelse af Satserne for Hvedemel
og et midlertidigt Toldtillæg for Sukker og
Kaffe, der traadte i Kraft den 1. Juli 1928.
Tarif en har fremdeles et midlertidigt Tillæg af
50 % af Toldbeløbet for de afgiftspligtige Varer.
Kun enkelte Varer som Frugter, Ris og Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/1058.html