Republik, bestaaende af en Samling af Enkeltstater og udgørende en Del af Sovjetunionen (S. S. S. R.), har et samlet Areal af 184492 km² med 5860337 Indb. (1926) eller 31,7 pr. km². T. bestaar af 3 føderative Republikker, hvortil knytter sig 3 autonome Republikker og 2 autonome Omraader; de enkelte Dele fremgaar af nedenstaaende Tabel: <table> <td><td c>Areal km²<td c>Indb.<td c>pr. km² <td>Armenien<td r>30948<td r>879872<td r>28,4 <td>Azerbaidjan<td r>84679<td r>2314077<td r>27,3 <td><tab>heraf: <td>Nakhichevan S. S. R.<td r>5365<td r>104960<td r>19,6 <td>Karabagh. autonome Omraade<td r>4161<td r>125299<td r>30,1 <td>Georgien<td r>68865<td r>2666388<td r>38,7 <td><tab>heraf: <td>Abkasien S. S. R.<td r>8111<td r>201732<td r>24,9 <td>Adsharistan S. S. R.<td r>2577<td r>131608<td r>51,1 <td>Syd-Osseternes autonome Omraade<td r>3708<td r>87379<td r>23,6 </table> Af Befolkningen er 33,6 % Georgier, 24,1 % Armenier, 23,1 % Azerbaidjanere (Tyrkere), 4,6 % Russere, 1,7 % Osseter, 0,8 % Abkaser, endelig udgør forskellige kaukasiske og europæiske Folkeslag Resten (12,1 %). Af Befolkningen bor 1/5 i Byer. Se i øvrigt Artiklerne om de enkelte Statssamfund samt Art. Kaukasien. — T. dannede indtil Revolutionen et Generalguvernement sammen med Nordkaukasien med Hovedcentrum i Tiflis. Ved Februarrevolutionen 1917 overtog den saakaldte »Transkaukasiske Komité« Styret, og ved Oktoberrevolutionen rev T. sig løs fra Rusland og delte sig i tre nationalistiske Republikker: Armenien, Azerbaidjan og Georgien. De to førstnævnte blev Sovjetrepublikker i 1920, Georgien først i Febr. 1921. Den 12. Marts 1922 sluttede de tre Republikker et Forbund, og endelig den 12. Decbr. opstod T., der den 30. Decbr. samme Aar blev et Led af Sovjetunionen. W. P. transkontinental, se Pacifikbaner. Transmissionshjul. Rettelse, L. 1 f. n.: D. H.-B. læs: D. H. B. Transsylvanien (ungarsk Erdely, tysk Siebenbürgen), blev (1919) rumænsk Landskab under Navriet Ardeal, 57807 km² med 2860000 Indb. (1925) eller 49 pr. km². Hovedstaden er Cluj (Klausenburg), 105000 Indb. (1925). W. P. Transvaal. Den hvide Befolkning var ved Tællingen i 1926: 608622. I 1921 fandtes 15991 Asiater og 32291 Blandinger. For hver 100 Kvinder fandtes blandt de Hvide 109,8 Mænd, blandt de Farvede 131,0, og T. er hermed den Provins i Unionen, der har flest Mænd. Aarsagen hertil er naturligvis den, at Guld- og Diamantminerne beskæftiger en saa stor saavel hvid som farvet mandlig Befolkning. — De vigtigste Kirkesamfund var i 1921 den hollandske Kirke med 337208 Tilhængere, Anglikanere 193392. Metodister og Lutherapere havde særlig deres Tilhængere blandt de Indfødte, nemlig henholdsvis 37912 hvide og 143441 indfødte Tilhængere og 4583 hvide og 136335 indfødte Tilhængere. Af Jøder fandtes 33515, af Hinduer 17303. »Uden Religion« angives 1017924 af Befolkningen at være. — Ved Slutningen af 1926 fandtes i T. 1162 Elementarskoler med 112294 Elever. Foruden højere Skoler og private Skoler findes 7 Lærerhøjskoler, hvoraf 3 for farvede Lærere, med 1068 Studerende. Den højere Undervisning bibringer i øvrigt Witvatersrand University i Johannesburg med 158 Professorer og Lektorer og 1347 Studerende (1926), T. University College i Pretoria med 85 Professorer og Lektorer og 784 Studerende og Potcheistroom University College med 20 Professorer og Lektorer og 195 Studerende foruden flere andre Colleges. Agerbrug. 1927 var 3523218 acres Land (à 0,4047 ha) under Kultur, heraf laa dog c. 1/8 brak. Af Kvæg holdtes (1925) 2862411 Stkr. Hornkvæg, 4116490 Faar og 854525 Geder, hvoraf 31513 var Angora Geder. — Minedrift. Guldudvindingen gav i 1927 40055178 Pd. St. Den totale Mineralproduktion for de vigtigste Mineraler fra T.'s første Dage og indtil 1927 har været: Guld 918599764 Pd. St., Diamanter 42026073 Pd. St., Kul 36778219 Pd. St., Kobber 4478016 Pd. St. og Tin 5662548 Pd. St. T. har saaledes haft næsten hele den sydafrikanske Unions Produktion af Guld og Tin og Halvdelen af Kulproduktionen; af de to andre Mineraler mellem 1/5 og 1/6. — Handelsomsætningen indgaar nu under Unionens (se Sydafrikanske Union). Omsætningen med Storbritannien opgives til 5,99 Mill. Pd. St. af Eksporten og 7,17 Mill. Pd. St. af Importen. T. sender til Unionens Senat 8 Medlemmer, til House of Assembly 50. Provinsen selv styres af en Administrator, der fører Forsædet i en af 4 Medlemmer bestaaende Eksekutivkomité, og et Provincial Counsil paa 50 Medlemmer. Af Byernes Indbyggertal (1926) nævnes: Hovedstaden Pretoria 82728 Indb. (heraf 54121 Hvide), Johannesburg 301155 Indb. (170543 Hvide), Benoni 49258 Indb. (14886 Hvide), Germiston 45479 Indb. (16459 Hvide), Krugersdorp 43481 Indb. (14500 Hvide), Bocksburg 37684 Indb. (12121 Hvide), Brakpan 28445 Indb. (8445 Hvide) og Potchefstroom 14603 Indb., hvoraf 9227 Hvide. Historie. Urolighederne i Minedistrikterne førte til en farlig Revolte i 1922. Ved Valgene i 1924 sejrede Arbejdernes og Nationalisternes Partier. W. P. Transversalmaskine, se Appretur, S. 895. Tranøy, Herred, Troms Fylke. (1928) 1893 Indb. Antagen Formue 1927 var 1367900 Kr. og Indtægt 601030 Kr. M. H. Trapani, 1) Provins paa Sicilien (Landskabet Sicilia), har et Areal paa 2509 km² med 427853 Indb. (1926) eller 170,5 pr. km². 2) Hovedstaden T. har 78998 Indb., Forstæder iberegnet (1926). W. P. Trapezunt, Trebisond, tyrkisk Vilajet i det nordlige Lilleasien, 4630 km² med (1927) 293055 Indb. Hovedstaden T. ved Kysten har 24634 Indb. M. V. Trappegitter, se Bøjning, S. 421, og Interferens, S. 447. Tras-os-Montes, d. s. s. Traz-os-Montes. Trast, d. s. s. Trost.