Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 1032 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transkaukasien - transkontinental - Transmissionshjul - Transsylvanien - Transvaal - Transversalmaskine - Tranøy - Trapani - Trapezunt - Trappegitter - Tras-os-Montes - Trast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Republik, bestaaende af en Samling af Enkeltstater
og udgørende en Del af Sovjetunionen (S. S. S.
R.), har et samlet Areal af 184492 km² med
5860337 Indb. (1926) eller 31,7 pr. km².

T. bestaar af 3 føderative Republikker,
hvortil knytter sig 3 autonome Republikker og 2
autonome Omraader; de enkelte Dele fremgaar
af nedenstaaende Tabel:

	Areal km2	Indb.	pr. km2
Armenien	30948	879872	28,4
Azerbaidjan	84679	2314077	27,3
heraf:
Nakhichevan S. S. R.	5365	104960	19,6
Karabagh. autonome Omraade	4161	125299	30,1
Georgien	68865	2666388	38,7
heraf:
Abkasien S. S. R.	8111	201732	24,9
Adsharistan S. S. R.	2577	131608	51,1
Syd-Osseternes autonome Omraade	3708	87379	23,6

Af Befolkningen er 33,6 % Georgier, 24,1 %
Armenier, 23,1 % Azerbaidjanere (Tyrkere), 4,6
% Russere, 1,7 % Osseter, 0,8 % Abkaser,
endelig udgør forskellige kaukasiske og
europæiske Folkeslag Resten (12,1 %). Af
Befolkningen bor 1/5 i Byer. Se i øvrigt Artiklerne
om de enkelte Statssamfund samt Art.
Kaukasien. — T. dannede indtil Revolutionen
et Generalguvernement sammen med
Nordkaukasien med Hovedcentrum i Tiflis. Ved
Februarrevolutionen 1917 overtog den saakaldte
»Transkaukasiske Komité« Styret, og ved
Oktoberrevolutionen rev T. sig løs fra Rusland og
delte sig i tre nationalistiske Republikker:
Armenien, Azerbaidjan og Georgien. De to
førstnævnte blev Sovjetrepublikker i 1920,
Georgien først i Febr. 1921. Den 12. Marts 1922
sluttede de tre Republikker et Forbund, og
endelig den 12. Decbr. opstod T., der den 30.
Decbr. samme Aar blev et Led af
Sovjetunionen.
W. P.

transkontinental, se Pacifikbaner.

Transmissionshjul. Rettelse, L. 1 f. n.:
D. H.-B. læs: D. H. B.

Transsylvanien (ungarsk Erdely, tysk
Siebenbürgen), blev (1919) rumænsk Landskab
under Navriet Ardeal, 57807 km² med 2860000
Indb. (1925) eller 49 pr. km². Hovedstaden er
Cluj (Klausenburg), 105000 Indb. (1925).
W. P.

Transvaal. Den hvide Befolkning var ved
Tællingen i 1926: 608622. I 1921 fandtes 15991
Asiater og 32291 Blandinger. For hver 100
Kvinder fandtes blandt de Hvide 109,8 Mænd,
blandt de Farvede 131,0, og T. er hermed den
Provins i Unionen, der har flest Mænd.
Aarsagen hertil er naturligvis den, at Guld- og
Diamantminerne beskæftiger en saa stor saavel
hvid som farvet mandlig Befolkning. — De
vigtigste Kirkesamfund var i 1921 den
hollandske Kirke med 337208 Tilhængere, Anglikanere
193392. Metodister og Lutherapere havde særlig
deres Tilhængere blandt de Indfødte, nemlig
henholdsvis 37912 hvide og 143441 indfødte
Tilhængere og 4583 hvide og 136335 indfødte
Tilhængere. Af Jøder fandtes 33515, af Hinduer
17303. »Uden Religion« angives 1017924 af
Befolkningen at være. — Ved Slutningen af 1926
fandtes i T. 1162 Elementarskoler med 112294
Elever. Foruden højere Skoler og private
Skoler findes 7 Lærerhøjskoler, hvoraf 3 for farvede
Lærere, med 1068 Studerende. Den højere
Undervisning bibringer i øvrigt Witvatersrand
University i Johannesburg med 158 Professorer
og Lektorer og 1347 Studerende (1926), T.
University College i Pretoria med 85 Professorer
og Lektorer og 784 Studerende og Potcheistroom
University College med 20 Professorer og
Lektorer og 195 Studerende foruden flere andre
Colleges.

Agerbrug. 1927 var 3523218 acres Land
(à 0,4047 ha) under Kultur, heraf laa dog c. 1/8
brak. Af Kvæg holdtes (1925) 2862411 Stkr.
Hornkvæg, 4116490 Faar og 854525 Geder,
hvoraf 31513 var Angora Geder. — Minedrift.
Guldudvindingen gav i 1927 40055178 Pd. St.
Den totale Mineralproduktion for de vigtigste
Mineraler fra T.’s første Dage og indtil 1927
har været: Guld 918599764 Pd. St., Diamanter
42026073 Pd. St., Kul 36778219 Pd. St., Kobber
4478016 Pd. St. og Tin 5662548 Pd. St. T. har
saaledes haft næsten hele den sydafrikanske
Unions Produktion af Guld og Tin og
Halvdelen af Kulproduktionen; af de to andre
Mineraler mellem 1/5 og 1/6. —
Handelsomsætningen indgaar nu under Unionens (se
Sydafrikanske Union). Omsætningen med
Storbritannien opgives til 5,99 Mill. Pd. St. af
Eksporten og 7,17 Mill. Pd. St. af Importen.

T. sender til Unionens Senat 8 Medlemmer,
til House of Assembly 50. Provinsen selv styres
af en Administrator, der fører Forsædet i en
af 4 Medlemmer bestaaende Eksekutivkomité,
og et Provincial Counsil paa 50 Medlemmer. Af
Byernes Indbyggertal (1926) nævnes:
Hovedstaden Pretoria 82728 Indb. (heraf 54121 Hvide),
Johannesburg 301155 Indb. (170543 Hvide),
Benoni 49258 Indb. (14886 Hvide), Germiston 45479
Indb. (16459 Hvide), Krugersdorp 43481 Indb.
(14500 Hvide), Bocksburg 37684 Indb. (12121
Hvide), Brakpan 28445 Indb. (8445 Hvide) og
Potchefstroom 14603 Indb., hvoraf 9227 Hvide.
Historie. Urolighederne i Minedistrikterne
førte til en farlig Revolte i 1922. Ved Valgene
i 1924 sejrede Arbejdernes og Nationalisternes
Partier.
W. P.

Transversalmaskine, se Appretur,
S. 895.

Tranøy, Herred, Troms Fylke. (1928) 1893
Indb. Antagen Formue 1927 var 1367900 Kr. og
Indtægt 601030 Kr.
M. H.

Trapani, 1) Provins paa Sicilien
(Landskabet Sicilia), har et Areal paa 2509 km² med
427853 Indb. (1926) eller 170,5 pr. km². 2)
Hovedstaden T. har 78998 Indb., Forstæder
iberegnet (1926).
W. P.

Trapezunt, Trebisond, tyrkisk Vilajet i det
nordlige Lilleasien, 4630 km² med (1927) 293055
Indb. Hovedstaden T. ved Kysten har 24634
Indb.
M. V.

Trappegitter, se Bøjning, S. 421, og
Interferens, S. 447.

Tras-os-Montes, d. s. s.
Traz-os-Montes.

Trast, d. s. s. Trost.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>