Tschernojarsk, d. s. s. Tschernyi Jar. Tschernyhiw, d. s. s. Tschernigov. Tschimsian, d. s. s. Chimesyan. Tschirikov, E. N. Rettelse, S. 885, Sp. 1, L. 6 f. o.: under russisk Jødeforfølgelse læs: under en russisk Jødeforfølgelse Tschischim, se Cassia. Tschitah'en, se Gepard. Tschitschierne, se Sufisme. Tschitschiva-Bugten, se Japan, S. 806. Tschulym, se Ob. Tschwi, se afrikanske Sprog, S. 269. 2. Tse-Hsi, d. s. s. Tsu-Hsi. Tset-htve, se Akjab. * Tsétsefluen (Glossina morsitans), en til Muscidæ hørende Stikflue, der i Sydafrika anretter uhyre Skade paa Heste og Kvæg ved under sit Stik at overføre en særdeles farlig Blodparasit, en Flagellat (s. d.) Trypanosoma Brucei, fra det ene Individ til det andet. Ogsaa den Mennesket angribende Sovesyge (s. d.), der ligeledes skyldes en Trypanosom, synes i alt Fald delvis at overføres gennem T. R. H. S. Tshamshaun, se Bagindien, S. 511. * Tshanak-Kalé, tyrkisk Vilajet paa begge Sider af Dardaneller-Strædet, 1450 km² med (1927) 26224 Indb. paa den europæiske Side, 7590 km² med 157267 Indb. paa den asiatiske Side. Hovedstaden T. K. har 8315 Indb. M. V. Tshandra, se Himalaja, S. 466, og Tshinab. Tshangkiakou, d. s. s. Kalgan. * Tshankiri [t∫-], Kengeri, tyrkisk Vilajet i Lilleasiens Indre. 8665 km² med (1927) 156588 Indb. Hovedstaden T. har 8847 Indb. M. V. Tshangpaishan, se Mantshuriet. Tshany, se Tomsk, S. 592. Tshekiang, Chekiang, (1926) 13950000 Indb. Tshemkent, d. s. s. Tshimkent. Tshengalpat, d. s. s. Chengalpat. Tshengri, d. s. s. Kjangari. Tshentabun, d. s. s. Tshantabon. Tshi Shima, se Japan, S. 805. Tshokai San, se Japan, S. 807. * Tshorum [t∫-], tyrkisk Vilajet i det nordlige Lilleasien, 11240 Indb. med (1927) 247602 Indb. Hovedstaden T. har 19739 Indb. M. V. Tshoshi, (1925) 52336 Indb. Tshuj, d. s. s. Tshu. Tshungho, se Jang-tse-kiang. Tshungkiang, (1926) 622000 Indb. Tshusen, d. s. s. Chusan. Tsiamdo, se Tibet, S. 434. Tsi-Hi, d. s. s. Tsu-Hsi. Tsing-hai, d. s. s. Kuku-Nor. Tsingtau, (1926) 269900 Indb. (med Opland). Tsitsi Shima, d. s. s. Peel Ø. * Tsjang-tso-lin, kinesisk Militær og Politiker, f. c. 1875 i Nordkina, d. 4. Juni 1928 ved Mukden. — I en ung Alder vandt T. Ry som Banditfører i Nordmansjuriet, under den russisk-japanske Krig 1904—05 kæmpede han for Japan, men senere indtraadte han i den regulære Hær og blev 1911 Militærguvernør i Fengtien (Mukden), hvor han søgte at undertrykke den republikanske Bevægelse. T. blev derefter Militærguvernør i Sydmansjuriet, og eftersom Centralstyret svækkedes efter Juan-sji-kais Fald 1916, gjorde han sig mere og mere uafhængig. I 1917 bistod han Tuan-tsji-jui (s. d.) med at kue General Tsjang-hsuns Forsøg paa en Restauration af Mansju-Kejserdømmet. 1919 blev han Generalinspektør for de 3 Mansjuprovinser, 1920 Marskalk. Efterhaanden beherskede han foruden hele Mansjuriet ogsaa Peking og en Del af Tsjili-provinsen. Apr. 1922 indgik T. Forbund med Sun-jat-sen i Sydkina, men led Nederlag overfor den centralkinesiske General Wu-pei-fu og fordreves fra Peking. Han trak sig derefter tilbage til sit faste Punkt Mukden, indtil han Oktober 1924 sluttede Forbund med den »kristne« General Feng-Ju-Hsiang (s. d.). I Forening fordrev de Wu og installerede en ny Regering i Peking med Marskalk Tuantsji-jui som Chef. Imidlertid fik Feng Magten i Peking, medens T. holdt sig til Mansjuriet. I 1925 slog han paany Wu-pei-fu's Tsjili-hær, men blev forraadt af sin Allierede, General Feng, der vedblev at beholde Magten i Peking. Foraaret 1926 allierede T. sig med sin gamle Fjende Wu og fordrev nu Feng og Tuan fra Peking. T. besad nu Magten i hele Nordkina, hvor han energisk søgte at befæste sin Stilling, bl. a. ved at bekæmpe Kommunismen og bryde den sovjetrussiske Indflydelse. Foraaret 1928 indledede Syd- og Mellemkinas Generaler et stort Felttog mod ham (se Kina, Historie). T. rømmede Peking uden Kamp og vendte tilbage til Mukden, men døde undervejs som Følge af et Bombeattentat mod hans Jernbanetog (4. Juni 1928). Hans Søn Tsjang-hsueh-liang overtog Magten i Mansjuriet efter Faderens Død. F. de F. Tsjin-kiang, d. s. s. Chin-kiang. Tsubu Shoto, se Japan, S. 806. Tsubu Shoto, se Riukiu Øerne. Tsurajuki, se Japan, S. 827. Tsurajuki, Kino, se Japan, S. 826. Tsurugaoka, (1925) 31830 Indb. Tsurugi Jama, se Japan, S. 807. Tsu Shima, se Japan, S. 806. Tsu-Shima-Strædet, d. s. s Korea Strædet. Tsushima-Strømmen, se Kuro Shio. Tsusovaja, se Kama. Tua, se Bolivia. Tua, se Traz-os-Montes. Tuam, (1926) 2980 Indb. Tuamoto-Øer, (1926) 4276 Indb. * Tuan-tschi-jui, kinesisk Militær og Politiker, f. i Anhui c. 1865. T. fik sin Uddannelse i Militærskolen i Pei-jang. Under Reformarbejdet efter Bokseropstanden deltog han i Reorganisationen af Nordarmeen, og fulgte Juan-sji-kai som Vicekonge i Hukuang Provinsen og Chef for I. Armé. Da Mansjudømmet begyndte at staa for Fald, var T. en af de Militærledere, der undertegnede den betydningsfulde Memorial af Jan. 1911, der opfordrede Mansjukejseren til at abdicere, og efter Oprøret blev han Novbr. 1912 Krigsminister i