Den i Straffeloven af 1866 værende absolutte Adskillelse mellem visse bestemte tyvagtige Handlinger, de saakaldte grove T., for hvilke der var foreskrevet en særlig streng Straf, og andre T., de saakaldte simple T., er forladt i den Forstand, at Loven nu opstiller en almindelig Straf for T. med Adgang for Domstolene til under særlige Omstændigheder at bringe en forhøjet eller en nedsat Straf i Anvendelse. Det maatte nemlig erkendes, at en mere eller mindre skarp Sondring mellem to Slags T., af hvilke den ene altid maatte betragtes som særlig strafværdig, paa Forhaand maatte være forfejlet. Selvfølgelig kan et T. af visse bestemte Genstande eller udført paa en særlig Maade almindeligvis siges at være særlig farligt, men det behøver ikke at være Tilfældet, og omvendt kan et T. udøvet paa en Maade og rettet mod Genstande, der ikke henhører til dem, Loven fremhævede i sine Bestemmelser om groft T., udmærke sig ved en betydelig Farlighed. Loven gaar da den Vej at opgive den tidligere anvendte Opregning og nævner en Del Eksempler, der uden at være bindende for Domstolene dog yder disse Vejledning, naar de skal afgøre det enkelte Tilfældes Grovhed, Farlighed eller Strafværdighed. Der opstilles saaledes en Normalstraf for T., nemlig Fængsel indtil 2 Aar, i Gentagelsestilfælde indtil 3 Aar (§ 285). Men Straffen kan stige indtil Fængsel i 6 Aar, hvis Tyveriet er af særlig grov Beskaffenhed, saasom paa Grund af den Maade, hvorpaa det er udført, eller fordi det er udført af flere i Forening eller under Medtagelse af Vaaben og lignende, eller paa Grund af de stjaalne Genstandes betydelige Værdi eller de Forhold, under hvilke de befandt sig. Paa samme Maade kan Straffen stige, hvis Tyverierne er begaaet i større Antal (§ 286). Tilsvarende findes en Bestemmelse om, at Straffen kan nedsættes til Hæfte (s. d.) eller Bøde, eller under i øvrigt formildende Omstændigheder endog helt bortfalde, hvis T. findes at være af særlig ringe Strafværdighed paa Grund af de Omstændigheder, hvorunder det er begaaet (§ 287). I Modsætning til, hvad der tidligere var foreskrevet om et saadant, saakaldt undtaget T., er der altsaa ikke fastsat en bestemt, mindre Straf for dette, men derimod aabnet en Adgang for Domstolene til at nedsætte Straffen under det for T. ellers fastsatte. E. L-n. Tzakoner, d. s. s. Tsakoner. Tækkefade, se Service. Tælle, se Talg. Tællings-Enhed, se Industristatistik. Tændrør, se Motorvogn, S. 361. Tärna, se Folkehøjskoler. Tærskel, se Stemmeværk. Tøffel, se Fodtøj, S. 330. Tøjbom, se Vævning. * Tøjstrup, Sædegaard i Gudme Herred, Vestsydvest for Nyborg, kendt fra Begyndelsen af 14. Aarhundrede. Hovedbygningen opført 1893. Areal 162 ha. N. J. Tölgyes, se Rumænien. Tølløse, Stationsby. Tølløse—Høng-Banen, 948 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Tømmerby, Jernbaneholdeplads, Fjerritslev—Thisted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Tømmermaaling. Norsk Lov af 22. Juni 1928 tager Sigte paa at gennemføre ensartet og fuldt betryggende Maaling af alt Tømmer, som sælges til Forædling eller til industrielt Brug. I dette Øjemed skal der i ethvert Flødningsdistrikt dannes en Tømmermaalingsforening, som er en Fællesorganisation for Distriktets Tømmerkøbere og -sælgere. Foreningens Styre bestaar af et lige Antal Repræsentanter for Købere og Sælgere. Alt Salgstømmer maales i metriske Enheder — overensstemmende med et af Kongen fastsat Reglement — af Tømmermaalere, som antages og afskediges af Tømmermaalingsforeningens Styre. Samtlige Udgifter vedkommende T. udlignes paa det maalte Tømmer og udredes med en Halvdel af Køber og en Halvdel af Sælger. (Litt.: Østberg, »Norsk Bonderet«, IV [Oslo 1926]). K. Ø. Tømmerup, Jernbaneholdeplads, Amagerbro—Dragør-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Tønder, Købstad, havde 1925 5866 Indb. og Forstaden »T. Slots- og Frigrund« 155. Af andre Tilføjelser kan nævnes: Kommunens Indtægter og Udgifter var 1927—28 henholdsvis 607000 (1925-26: 777000) Kr. og 585000 (1925-26: 674000) Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 4,400 (1926: 3,831) Mill. Kr. og 8,305 (1926: 3,677) Mill. Kr. — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 20,283 Mill. Kr., hvoraf 3,957 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 25,214 Mill. Kr. — Telegraf- og Telefonstation er nu i Posthuset. M. S. Rettelse: Paa Kortets Maalestok skal staa m for km. Tønder, se Fyrtøj. Tønder Amt. Det landbrugsmæssigt dyrkede Areal, i alt 711,7 km², var 1927 anvendt saaledes, at der til de forskellige Høstafgrøder m. m. benyttedes følgende Antal km²: Kornsorter til Modenhed 226,1 (deraf Hvede 1,9, Rug 45,5), Rodfrugter 64,2, andre Høstarealer 0,8, Brak 3,3, Grønfoder, Græsning og Høslæt 417,3. Desuden fandtes der til Høslæt uden for Agermarken 193,3 km². — Af de vigtigste Husdyr var der 1927: 9604 Heste, 73913 Stkr. Hornkvæg (deriblandt 26079 Malkekøer og 12544 Stude) og 56436 Svin. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 107,858 Mill. Kr., hvoraf 57,863 Mill. Grundskyld. Samme Aar var Bygningsassurancen 103,851 Mill. Kr. — Ved denne Vurdering fandtes Ejendomsforholdene paa Landet saaledes, at der var af større Gaarde (12 Tdr. Hartkorn og derover): 71 med i alt 1230,1 Tdr. Hartkorn, 8918 ha (7,2 ha pr. Td. H. K.), Vurderingssum 9,274, Grundværdi 6,724, Bygningsassurance 5,419; af Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hartkorn): 1703 med i alt 5657,9 Tdr. Hartkorn, 75302 ha (13,3 ha pr. Td. H. K.), Vurderingssum 58,319,