Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udførselskonventionen - Udgangspupillen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Udførsel af Brændsel og en halv Snes
andre Varegrupper, Forbud, som de
kontraherende Magter forbeholder sig at opretholde
midlertidigt, eller som med en enkelt Undtagelse
(rumænsk Petroleum) ikke spiller større Rolle
for Verdenshandelen. Tvistigheder om
Konventionens Forstaaelse afgøres ved Forligsmægling,
Voldgift eller Dom, dog med den væsentlige
Indskrænkning, at Spørgsmaal om de nævnte
tre Grupper Forbehold vedrørende
Opretholdelse af Forbud og Indskrænkninger netop er
undtagne, idet Schweiz og andre Lande ikke
vilde gaa med til at lade en Voldgiftsdomstol
prøve deres med veterinære Hensyn motiverede
Indførselsforbud. U. blev med tilhørende
Bilag, Protokol og Slutakt straks underskrevet
af 18 Stater, deriblandt de europæiske
Stormagter og Danmark og senere af yderligere
11 Magter, derunder Norge, Sverige og De
Forenede Stater.
Betingelserne for Konventionens Ikrafttræden
var henskudt til Fastsættelse paa en
Konference i 1928, der tillige skulde tage Stilling til
de Forbehold angaaende Opretholdelse af
Forbud, som der var Adgang til at anmelde inden
1. Febr. 1928. Paa denne Konference, der
holdtes i Genève 3.—11. Juli 1928, vedtog
Delegerede for U.’s Signaturmagter en
Tillægsoverenskomst med tilhørende Protokol, Deklaration
og Slutakt. Herved anerkendtes omkring en
Trediedel af de under den ovennævnte Gruppe
3) faldende Forbud, der var anmeldt siden
Hovedkonventionens Undertegnelse, og det blev
fastsat, at U. skulde træde i Kraft 1. Jan. 1930,
dersom 18 Stater havde ratificeret eller
tiltraadt den inden 30. Septbr 1929. Enhver af
de ratificerende eller tiltrædende Stater havde
dog paa Grund af de af U. berørte økonomiske
Interessers indbyrdes Afhængighed Ret til at
betinge sin Tilslutning af, at visse andre
Magter ratificerede eller tiltraadte, men uden at
kunne anføre andre end 14 i
Tillægsoverenskomsten opregnede Stater. Hvis Nordamerikas
Ratifikation udeblev ved Fristens Udløb, skulde
17 Staters Tilslutning være nok til at sætte U.
i Kraft, forudsat at de Magter, som maatte gøre
De Forenede Staters Ratifikation til Betingelse
for deres Tilslutning, ikke rejste Indsigelse
inden 15. Novbr 1929. Dette indviklede System —
Reglerne om U.’s Opsigelse er ligeledes meget
komplicerede — skyldes Ønsket om at faa de
flest mulige Lande til at slutte sig til U. og
samtidig gøre de færrest mulige Indgreb i
Princippet om Afskaffelse af Ind- og
Udførselsforbud.
De øjensynlige Ulemper, der er knyttet til
den i disse Overenskomster anvendte
besværlige og i sine Virkninger uoverskuelige Teknik,
forøgedes, da det viste sig, at de i
Tillægsoverenskomsten af 11. Juli 1928 fastsatte Betingelser
for Hovedkonventionens Ikrafttræden ikke blev
opfyldt ved Fristens Udløb. For at raade Bod
herpaa fandt i Paris en Konference Sted af
Repræsentanter for de Magter, som havde
ratificeret U. eller var villige dertil. Denne
Konference oprettede 20. Decbr 1929 en Protokol,
der foruden af Danmark og Norge blev
underskrevet af Stormagterne og flere andre Stater,
i alt 17, og som bestemte, at U. skulde træde
i Kraft mellem disse Magter til fastsat Tid, 1.
Jan. 1930, under Forudsætning af, at Polen og
Tschekkoslovakiet ratificerede inden 31. Maj
1930, en Frist, der senere blev forlænget til
henholdsvis 20. og 26. Juni samme Aar. Det fik
ringe Betydning, at Tschekkoslovakiet
ratificerede rettidigt, fordi dets Tilslutning var
betinget af, at U. ogsaa blev ratificeret af Polen,
som imidlertid afslog dette ud fra den
Betragtning, at det efter at have tiltraadt
Konventionen ikke havde Udsigt til at aftvinge
Tyskland de handelspolitiske Særfordele, det
ønskede. Polens Optræden medførte, at flere
Lande, deriblandt Tyskland og Schweiz, i
Overensstemmelse med Paris-Protokollen erklærede
U. for bortfaldet for deres Vedkommende.
Andre Magter, derunder Danmark, gav derimod
Afkald paa den stillede Betingelse om visse
Staters Tilslutning, saaledes at Konventionen er
gældende mellem Danmark, De Forenede
Stater, Holland, Japan, Norge, Portugal og
Storbritannien.
For at undgaa, at der i U. skulde blive taget
Forbehold med Hensyn til Huder, Skind og
Ben, hvoraf Udførslen er forbudt i mange
Lande, førtes 1927—28 en Række særlige
Forhandlinger om en Ordning for disse Varegrupper.
Resultatet blev, at der samtidig med
Tillægsoverenskomsten af 11. Juli 1928 og i nær
Tilknytning til denne og til selve U. blev vedtaget
to Overenskomster, den ene om Udførsel af
Huder og Skind, den anden om Udførsel af
Ben. Ved den førstnævnte Overenskomst
forpligter de deri deltagende Magter sig til ikke
at underkaste Udførslen af raa eller tilberedte
Huder og Skind noget Forbud eller nogen
Indskrænkning, af hvad Art nævnes kan. Told
eller anden Afgift af Udførslen maa ikke
bibeholdes eller indføres. Den anden Overenskomst
bestemmer, at Udførslen af raa og affedtede
Ben og Benaffald, Horn, Klove og Affald deraf
samt Læderaffald ikke maa underkastes
Forbud mod eller Indskrænkninger i Udførslen.
En bestaaende Udførselstold, der er højere end
3 schweiziske Francs pr. 100 kg, skal
nedsættes til dette Beløb. En Udførselsafgift mellem
1,50 og 3 Francs maa ikke forhøjes,
medmindre den anvendes i Forbindelse med et
Udførselsforbud (som bortfalder ved
Overenskomsten), og i saa Fald maa den kun forhøjes til
3 Francs. I øvrigt er det tilladt at bevare eller
indføre en Udførselstold paa ikke over 1,50
Franc.
Da ikke alle de 20 Magter, som underskrev
disse to Overenskomster, havde ratificeret dem
inden den derfor satte Frist, 1. Juli 1929, blev
man paa et Møde i Genève 29. Aug.—11. Septbr
1929 enig om at sætte dem i Kraft mellem
de 17, der havde ratificeret, deriblandt
Danmark, Sverige og de europæiske Stormagter.
(Litt.: De danske Delegeredes [J. Clan’s og
senere tillige William Borberg’s] af
Udenrigsministeren til Rigsdagen afgivne
Beretninger om de to Konferencer Oktbr—Novbr
1927 og Juli 1928 [Kjøbenhavn 1928]).
G. R.
Udgangspupillen, se fotografiske
Objektiver, S. 591.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
