Frysepunkt). Tilsættes en Krystal af det paagældende eller et dermed isomorft Stof (Podning), fryser der straks saa meget, at Temperaturen stiger til Frysepunktet. U. og Krystaldannelse ved Podning vises lettest ved Fiksersalt (Natriumthiosulfat). Vand, hvoraf Luften er udkogt, kan afkøles til c. ÷ 20° uden at fryse, men en svag Rystelse fremkalder straks Frysning. J. K. E. Underarmpulsaare, se Blodkar. Underart, se Art. Underbaadsmand, se (ogsaa) Kvartermester. undereutektisk, se hærde, S. 95. Undergrundspakker, se Tromle. Underløb, se Kanal, S. 476. Undermast, se Bramstang. Underret. Rettelse, L. 14 f. o.: Underretsdommer (stundom forkortet til Underdommer eller blot Dommer) læs: Dommer Underslæb er et i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 indført nyt Forbrydelsesbegreb. For U. straffes (§ 278) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget Vinding, 1) tilegner sig en fremmed rørlig Ting, der er i hans Varetægt (naar den dog ikke er kommet det derved, at han har fundet den, eller ved Ejerens Forglemmelse eller paa anden lignende tilfældig Maade). Dette vil saaledes gælde, hvis Tingen er givet ham til Laan, Leje eller i Forvaring, 2) fragaar Modtagelsen af Pengelaan eller andet Laan til Eje, eller af en Ydelse, for hvilken der skal svares Vederlag, f. Eks. en paa Kredit købt Ting, 3) uretmæssig forbruger ham betroede Penge, selv om han ikke er forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen Formue. Af Interesse er det her, at Loven ikke medtager den i Straffeloven af 1866 § 254 indeholdte særlige Bestemmelse, hvorefter det i Tilfælde af Forbrug af betroede Penge beroede paa den Forurettede, om han vilde have Sagen forfulgt, og at alt Strafansvar bortfaldt, saafremt den Skyldige inden Dom i 1. Instans overgaar ham, erstatter, hvad han saaledes har forbrugt. Det siges om denne Regel i Kommissionsudkastet af 1912 til Loven, at denne Bestemmelse savner moralsk Berettigelse og medfører i sin Anvendelse uheldige og depraverende Virkninger. Det kan forvirre Begreberne, at der eksisterer en lovhjemlet Adgang til at købe sig fri for Straf, og en saadan Bestemmelse giver ublu Krav, der stilles til Forbryderens Slægt og Venner, en saadan Afstivning, at det hyppigt vil være disse vanskeligt at undlade at opfylde saadant Krav om økonomisk Bistand til Dækning af de bortsvindlede Midler. Loven indeholder dog en Bestemmelse om, at Paatale kan bortfalde, saafremt U. er forøvet mod nogen af den Skyldiges Nærmeste, og dette kan ogsaa ske, hvis Handlingen efter sin Beskaffenhed har en særlig ringe Strafværdighed (ringe Beløb og lignende), og den Forurettede begærer det. Straffen for U. er Fængsel indtil 2 Aar, i Gentagelsestilfælde indtil 3 Aar, men den kan under ganske særlige Omstændigheder (ringe Strafværdighed) nedsættes til Hæfte (s. d.) eller Bøde eller efter Omstændighederne helt bortfalde. Er U. begaaet i Udførelsen af offentlig Tjeneste eller Hverv, kan Straffen forhøjes med indtil det halve. E. L-n. Understed, Jernbaneholdeplads, Aalborg—Frederikshavn-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Undervandsbaade. De i Washington-Traktaten af 6. Febr 1922 opstillede Regler om Krigsførelse med U. har nu faaet en heldigere Affattelse i London-Traktaten af 22. Apr. 1930 mellem de fem store Flaademagter: Nordamerikas Forenede Stater, det britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan. Traktatens Artikel 22 bestemmer, at U. i Forhold til Handelsskibe skal overholde de folkeretlige Regler, som gælder for andre Krigsskibe. Bortset fra det Tilfælde, at et Handelsskib vedholdende nægter at lægge bi efter sædvanligt Varsel eller yder aktiv Modstand mod Visitation, maa en U. saa lidt som et andet Krigsfartøj ikke sænke eller ødelægge det anholdte Skib uden forud at have bragt dets Passagerer, Besætning og Skibspapirer i Sikkerhed. I denne Henseende er Anbringelse i Redningsbaadene ikke tilstrækkeligt, med mindre Passagerernes og Besætningens Redning under Hensyn til Hav- og Vejrforhold er sikret ved Kystens Nærhed eller ved Tilstedeværelsen af et andet Skib, der kan tage dem om Bord. Disse Regler har de ovennævnte Sømagter ved Traktaten anerkendt som gældende Folkeret. G. R. Undjer, se Djandjaro. Undset, S., fik i 1928 den litterære Nobelpris af Svenska Akademien. Foruden de før nævnte Bøger har U. udgivet den historiske Roman »Olav Audunssön og hans börn« I—II (1927). I 1929 udgav U. igen en Virkelighedsskildring fra Nutiden, Romanen »Gymnadenia«, hvor hendes Propaganda for Katolicismen træder tydeligere frem end nogen Sinde før. En Barnekomedie af U. »Östen for sol og vesten for maane«, bygget over Asbjörnsens Eventyr, blev opført paa det nye Teater i Oslo Julen 1929. U. er født i Kallundborg (ikke i Kolding). E. S-n. Undsigelse. Efter Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 kan den blotte Fremsættelse af en Trusel være strafbar, idet den, som paa en Maade, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig Frygt for eget eller andres Liv, Helbred eller Velfærd, truer med at begaa en strafbar Handling, straffes med Bøde, Hæfte (s. d.) eller Fængsel indtil 2 Aar. En saadan Bestemmelse alene er imidlertid ikke tilstrækkelig betryggende, og Loven indeholder da ogsaa Hjemmel til at anvende anderledes indgribende Foranstaltninger over for den, der undsiger nogen anden eller truer med særlig farlige Handlinger eller, som Loven siger, med Brand eller anden Ulykke (§ 75). Naar Straf i et saadant Tilfælde enten er udelukket (f. Eks. hvis Gerningsmanden er sindssyg) eller ikke kan antages at yde tilstrækkelig Sikkerhed, kan Retten ved Dom paalægge den Truende at foretage, hvad Retten finder nødvendigt for at sikre mod Truslens Udførelse, f. Eks. foreskrive, at han skal tage Ophold et bestemt Sted. Retten kan imidlertid ogsaa træffe Beslutning