Vittorio-Veneto, se Verdenskrigen, S. 832. Wittow, se Rügen. Vittrup, Stationsby, Hjørring—Løkken-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Wittstock, (1927) 7575 Indb. Witwerk, se Amagersyning. Viuf, Stationsby, Kolding—Egtved-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Vivara, se Procida. Vivis, d. s. s. Vevey. Vizeu (portugisisk Viseu), Hovedstad i Distriktet V. i Provinsen Beira, har 8261 Indb. (1920). W. P. Vizzini, (1925) 20627 Indb. Vjasma, d. s. s. Vjazma. Vjatka. Ved Nyinddelingen af Rusland er der 1921 opstaaet den saakaldte V.-Region, 159058 km² med 3463018 Indb. (1926), hvilket giver 21,8 Indb. pr. km², omfattende 2 Territorier (det autonome Vjatkaomraade og det autonome Mariomraade [s. d. i Suppl.]) og Guvernementet V., 105178 km² med 2224653 Indb. (1926) eller 21,2 pr. km²; det deles i 9 Distrikter, hvoraf Distriktet V. (6194 km² med 266299 Indb.), Guvernements- og Distriktshovedstaden V. har 62097 Indb. (1926), hovedsagelig Russere. W. P. Vjatscharer, se Vjatka. Vjazma (Vjasma), Distriktshovedstad i Guvernementet Smolensk i Vestrusland (R. S. F. S. R.), har 19700 Indb. (1926). Vigtigt Centrum for Ruslands Smørfabrikation. W. P. Vjodr, d. s. s. Oder. Vlacho, d. s. s. Bukovac. Vladikavkas, (1927) 78347 Indb. Vladimir, Guvernement i det mellemste Rusland, i R. S. F. S. R., har ved Afgivelsen af en Landstrækning til Guvernementet Moskva faaet Arealet formindsket til 33123 km² med 1321099 Indb., eller 39,9 pr. km². Tekstilindustrien beskæftiger 67000 Arbejdere eller 75 % af Guvernementets Arbejdere (1926). Hjemmeindustri drives af c. 50 % af Bondefamilierne ved Siden af Landbruget. Guvernementet deles (1926) i 7 Distrikter: V. (6682 km² med 325858 Indb.), Alexandrov, Gorokhovec, Kovrov, Murom, Perejaslavl og Vjaznike. 2) Hovedstaden i ovennævnte Guvernement har 37000 Indb. (1926). W. P. Vladimir Volynskij, d. s. s. Wlodzimierz-Wolynski. Vladivostok, 1) Arrondissement i Kystprovinsen i Regionen det »Fjerne Østen« i R. S. F. S. R.'s asiatiske Del, har et Areal af 82234 km² med 572031 Indb. (1926) eller 7,0 pr. km². 2) Hovedstaden V. i ovennævnte Arrondissement har 107980 Indb. (1926) med Forstæder, uden disse 102454 Indb. V. spillede en stor Rolle under Verdenskrigen, idet den praktisk talt var den eneste russiske Havn, der laa uden for den tyske Blokade. Efter Krigen er dens Betydning som Handelsnavn stærkt stigende. Vareomsætningen var i 1925 allerede 2 1/2 Gange Omsætningen fra før Krigen og overgik endog Leningrads. — I Revolutionsaarene besattes V. af japanesiske og engelske Tropper i Apr. 1918. Den 29. Juni samme Aar rykkede Tschekkoslovakerne ind i V., og V. kom under Koltschak's Regering fra 29. Aug. 1918, indtil denne styrtedes i Jan. 1920, og Byen kom derved i den røde Hærs Besiddelse. I Maj 1921 foretog Hvidgardisterne, understøttet af Japanerne, en Modrevolution, men da Japanerne atter forlod V. i Aug. 1922, brød Revolutionen paa ny løs, og V. kom endeligt under Sovjets Herredømme 24. Oktbr. 1922. W. P. Wladyslaw, d. s. s. Vladislav. Vlaminck, M. de. I den Rump'ske Samling i Kunstmuseet i Kjøbenhavn ses flere af V.'s Værker, bl. a. et godt Flodlandskab. A. Hk. Vlardingen, se Mangkassar. Vlasca, (1915) 277711 Indb. * Vlasoff (Vlasov), Sergei Feodorovich, russisk Maler, f. 1859 i Leningrad, d. 1924 i Venezia. Efter at have taget Afsked som Artilleriofficer, dyrkede V. med fuld Kraft Landskabskunsten og opnaaede smukke Resultater i Tolkningen af finsk Natur; i Helsingfors' Atenæum ses »I Februar«. A. Hk. Vliestroom, se Zuidersøen. Vlieter, se Zuidersøen. Vlissingen, den i 1911 nedbrændte St. Jacobs eller Groote Kerk (Kirke) er nu genopbygget i sin gamle Skikkelse. M. H-n. Wloslavec, se Verdenskrigen, S. 795. Vltava, d. s. s. Moldau. Vocontii, se Vokontier. * Wodehouse [ rwo.udhaüs ], Pelham Grenville, engelsk Forfatter, f. 15. Oktbr 1881; Skolegang i Dulwich College. Har skrevet en Del Bøger om Skoledrenge, men har vundet sig et Navn som Forfatter til en lang Række humoristiske Short-story Samlinger og Romaner, hvoraf mange er oversatte til Dansk. De er rige paa usandsynlige og lattervækkende Begivenheder, og hvor han er bedst, har han tegnet en Række meget levende og morsomme Skikkelser, først og fremmest den eksemplariske Tjener, Jeeves, der med urokkelig Alvor klarer alle Situationer for sin ikke stærkt begavede Herre, Bertram Wooster, som i The Inimitable Jeeves (1924) og Carry on Jeeves (1925). Andre Værker: Picadilly Jim (1918), Jill the Reckless (1920), Meet Mr. Mulliner (1927), Mr. Mulliner Speaking (1929), Money for Nothing (1928) og Summer Lightning (1929). E. B. Vodskov, Stationsby, Frederikshavn—Aalborg-Banen, 243 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Voenius, d. s. s. Veen, O. v. * Woermann ['vø.'man] Karl, tysk Kunsthistoriker, f. 1844 i Hamburg, har særlig indlagt sig Fortjeneste ved det for sin Tid meget betydelige Værk »Geschichte d. Malerei« (sammen med Woltmann) og ved sin store »Geschichte der Kunst aller Zeiten u. Völker« (nyt Oplag i 6 Dele, 1922). A. Hk. Vogelia, se Rundskulpe. Voghera, (1925) 25780 Indb. Vognserup, d. s. s. Vognstrup. Vogt, H. C., d. 6. Marts 1928. * Wolna Dega, i Abessinien den højereliggende Del af Landet med tempereret Klima, dog ikke koldere end, at Vinavl er mulig. M. V.