Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn), Fortegnelse over Kirkernes Godser og Indtægter - Bergens Kapitelsbog, se Absalon Pederssøn - Bergens Museum - Bergens Rimkrønike - Bergen Stift - Berger, Alfred von, tysk Videnskabsmand og Dramaturg, (1853- ) - Berger, Christian Johann, Læge, (1724-1789) - Berger, Henning, sv. Forf., (1872- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergens Kapitelsbog, se Absalon Pederssøn.
Bergens Museum grundlagdes 1825 efter
Initiativ af W. F. K. Christie. Under Museets
Administration ligger Samlinger, Bibliotek, bot.
Have, en Jordskælvstation, biol. Station,
Akvarium med Sælpark, Foredrag og Kursus samt
Udgivelse af forsk. Publikationer. Samlingerne
er dels naturhistoriske, dels historisk-antikvariske.
Biblioteket omfatter c. 60000 Bd væsentlig
videnskabelig Litt., Haandskrifter, Kort etc.
Den bot. Have er anlagt 1897 og 1898 og
indeholder væsentlig norske Træer og vildtvoksende
Planter. Den biol. Station, som er grundlagt
ved privat Indsamling, omfatter Laboratorier
og Akvarier. Der holdes hvert Aar »Foredrag
for Hvermand« (5 ugentlige Foredrag i
Vinterhalvaaret). Ligeledes har der jævnlig været
holdt Sommerkursus for Folkeskolelærere og
Kursus i Havforskning. Af Museets Publikationer
nævnes: det antikvariske Tidsskr. »Urda«
(1834—47), Aarsberetning (1884—92), Aarbog
(1893 ff.), »Skrifter« indeholdende større
Arbejder, G. O. Sars’ Værk An account of the
Crustacea of Norway (5 Bd udkommet), The
Michael Sars North Atlantic Deep Sea Expedition
1910 ved John Murray og Johan Hjort, samt
det populærvidenskabelige Tidsskr. »Naturen«
(siden 1887). Indtægterne bestaar af Bidrag af
Staten, Samlaget, Sparebank, Kommunen og af
Medlemskontingent. Desuden besidder Museet
en Række Legater, hvis Renter særlig anvendes
til videnskabelige Undersøgelser og Publikationer.
Museets ny Bygning indviedes 4. Juli 1867.
En større Udvidelse fandt Sted 1896—98. Af
Museets Direktører fortjener specielt at
nævnes Christie, Biskop Neumann, Dr. Danielssen
og Dr. Brunchorst. Siden 1906 er J. Holmboe
Museets Direktør. (Litt.: J. Brunchorst,
»B. M. 1825—1900« [Bergen 1900]).
K. F.
Bergens Rimkrønike, et omkr. 1560 affattet
norsk Skr., hvis Forfatter ikke kendes. Det
giver i versificeret Form en kortfattet
Fremstilling af Byens Historie og skabte derved en
for Norge helt ny Litteraturgren. Skr. er
genoptrykt i N. Nicolaysen’s »Norske Magasin«, I.
K. V. H.
Bergen Stift omfatter begge Bergenhusamterne
og af Romsdals Amt Søndmør Fogderi
og Aalesund By. Det deles i 15 Provstier med
75 Præstegæld og 7 Bymenigheder (Bergen og
Aalesund).
K. F.
Berger [↱bærgər], Alfred von, tysk
Videnskabsmand og Dramaturg, f. 30. Apr. 1853
i Wien som Søn af Statsmanden Johan Nepomuk
von B., d. 24. Decbr 1912. Han studerede først
Jura, men vendte sig derefter udelukkende mod
filosofiske Studier og blev 1894 udnævnt til
overordentlig Prof. 1887—90 var B. artistisk
Sekretær ved Burgteatret og modtog 1899
Stillingen som Direktør for det nyoprettede
»Deutsches Schauspielhaus« i Hamburg. Her vandt
han ved sine Iscenesættelser af tyske klassiske
Dramaer Ry som en af Tysklands fineste
og aandfuldeste Teaterledere i vore Dage. 1910
blev han efter Paul Schlenther Direktør for
Burgteatret, men der forundtes ham kun en
kort Virksomhed paa denne Scene, der altid
havde været hans Ønskers Maal. Bl. B.’s
litterære Arbejder maa fremhæves »Dramaturgische
Vorträge«, »Studien und Kritiken« og »Im
Vaterhaus, Jugenderinnerungen« samt Dramaet
»Oenone« og Fortællingen »Hofrat Eisenhardt«; Hans
samlede Værker udkom i 3 Bd 1913—14.
C. B-s.
Berger, Christian Johann, Læge, f. 14
Aug. 1724 i Wien af danske Forældre, d. 2. Apr.
1789 i Kiel. Han blev opdraget i Tyskland, til
han 1741 kom til Kbhvn, hvor de bekendte
Kirurger Simon Crüger og Wohlert tog sig af ham.
1743—46 studerede han Fødselsvidenskab i
Strassburg, vendte atter tilbage til Kbhvn og
afsluttede sin kir. Eksamen 1750. 1758 blev han
Prof. i Anatomi ved Kunstakademiet, 1759
Assessor i Jordemoderkommissionen og Stadsaccoucheur.
S. A. blev han Dr. med. 1761 skænkedes
Fødselsstiftelsen til Univ., og B. blev da Prof.
i Fødselsvidenskab ved Univ. og sattes i Spidsen
for Stiftelsen. — B.’s Bet. i dette Afsnit af hans
Liv knytter sig navnlig til hans udmærkede
Disputats, der er banebrydende i Fødselsvidenskaben;
men det er gaaet ham her som paa andre
Punkter af hans Virksomhed, at han har været
glemt. Hans Elev, Matthias Saxtorph, fik i
lange Tider Æren, og det er først i 19. Aarh.,
at B. er sat paa sin rette Plads. Foruden ved
sin Virksomhed som Lærer i Fødselsvidenskab
gjorde han sig fortjent ved at docere Kirurgi,
og hans Forelæsninger herover er til Dels
gengivne næsten ordret i Callisen’s Kirurgi — uden
at B. har faaet Æren herfor. — I Struensee’s
Regeringsperiode har B. spillet en meget stor
Rolle, idet han synes at være Ophavsmanden
til saa godt som alle Struensee’s Medicinalreformer.
B. blev Livlæge, Meddirektør ved
Opfostringsanstalten og Frederiks Hospital; men ved
Struensee’s Fald blev han fængslet og dømt til
at forvises til Aalborg med Pension. Et Par Aar
efter blev han Prof. i Kiel, men hans Arbejdskraft
var da betydelig svækket, og han døde
efter gentagne apoplektiske Anfald. Sit
Bibliotek og en Sum Penge testamenterede han til
Kiels Univ. (Litt.: Jul. Petersen, »Lægen
C. J. B.« [[»Historisk Tidsskr.« 1891]; G. Norrie,
»Nogle Bemærkninger i Anledning af Jul.
Petersens Afh.« o. s. v. [»Hospitalstid.« 1892];
E. Ingerslev, »Matthias Saxtorph og hans
Samtid« [1913]).
G. N.
Berger [↱bærjər], Henning, sv. Forf., f. i
Sthlm 22. Apr. 1872. B. har opholdt sig omtr.
10 Aar i Amerika; uddannede sig først til
Maler, men opgav snart Kunsten for Litteraturen
og debuterede 1901 med et Bind Noveller,
der skildrede Livet i Amerika, især hans
udvandrede Landsmænds. De vandt straks Interesse,
og B. vendte nu tilbage til Europa. Siden 1908
har B., der er gift med en dansk Dame, været
bosat i Kbhvn. Han har allerede en ret anselig
Produktion at se tilbage paa; med Undtagelse
af eet Skuespil (»Syndafloden«) udelukkende
Romaner og Noveller. (Romaner: »Ysaïl«
[1905]; »Ur en ensams dagbok« [1908];
Romancyklen »Drömlandet«, »Bendel & Co.« og »Fata
Morgana« [1909—11]; »John Claudius’ äfventyr«
[1912]; »Den andra sidan« [1914]; Novellesamlinger:
»Där ute« [1901]; »86 Clark Street« [1903];
»Ridå« [1903]; »Drömmen om helvetet« [1906];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
