Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bersot, Ernest, fr. Filosof og Forf., (1816-1880) - Bersærk kaldtes i den nordiske Oldtid en Kæmpe, som kunde faa et eget Raseri - Bersærkergang - Bert, Paul, f r. Fysiolog og Politiker, (1833-1886 - Bertall, Pseudonym for Charles Albert d 'Arnoux, fr. Tegner, (1820-1883) - Bertani, Agostino , ital. Politiker (1812-86) - Berteaux, Maurice, fr. Krigsminister, (1852-1911) - Bertel, dansk Mandsnavn, indvandret fra Tysk (opr. Bertold) - Berteljern ell. Bertlejern, se Børtlejern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
philosophie et de morale (1864, 2 Bd), Morale et
politique (1868), Études et discours (1879) og
Questions d’enseignement (1880). (Litt.: Scherer,
Un moraliste. Étude et pensées d’E. B.
[1882]).
S. Ms.
Bersærk kaldtes i den nordiske Oldtid en
Kæmpe, som kunde faa et eget Raseri,
Bersærkergang. At tude som Hunde, at sluge
Gløder, bide i Skjolderanden, rive Træer op og
tilintetgøre alt levende, selv sine Venner, var
Bersærkergangens Ytringer. Navnet hentyder
til Dragten (Bjørneskindssærk); Bersærknaturen
tænkes sædvanlig ledsaget af stor Legemsstyrke
og undertiden af Evnen til at døve Vaaben ved
Trolddom; den opfattedes som beslægtet med
den overnaturlige Evne til at skifte Ham. B.’erne
tjener snart i Flok hos en Konge (Harald Haarfager’s
Bersærkerflok nævnes i et Digt fra hans
egen Levetid), snart færdes de, tolv sammen,
paa Vikingefærd (f. Eks. Arngrimssønnerne),
ell. lever enkeltvis ell. parvis som omflakkende
Voldsmænd (oftere i islandske Sagaer). Med
Kristendommens Indførelse forsvinder de af
det virkelige Liv og tilhører fra nu af kun
Sagndigtningen.
A. O.
Bersærkergang er meget omtalt i de nord.
Sagaer. Det bestod i, at Kæmperne af og til
blev overfaldne af et stærkt Raseri, der
begyndte med voldsomme Rystninger, hvorpaa
Bersærken slog ned for Fode, uden Hensyn til
Ven ell. Fjende, bed i Skjoldet, viste enorme
Kræfter og Følesløshed. Efter Anfaldet indtraadte
stor Udmattelse. Da Sygdommen ofte
optraadte i bestemte Familier, da der blev
sat Straf derfor efter Kristendommens Indførelse,
og da der er stor Lighed mellem B. og de
Symptomer, der fremkaldes ved Forgiftning med
Fluesvamp (Amanita muscaria), har man ment,
at B. var kunstig fremkaldt ved Nydelsen af
denne Svamp, en Teori, der først er fremsat
af Ødman og senere navnlig forfægtet af
Schübeler (se Viridarium Norvegicum, Side 224 ff.).
Smlg. Bersærk.
G. N.
Bert, Paul, fr. Fysiolog og Politiker,
f. 19. Oktbr 1833, d. 11. Novbr 1886 i
Hanoi i Tonkin, tog 1863 Licentiatgraden
i Retsvidenskaben og 1864—66 Doktorgrad,
først i Læge- og siden i Naturvidenskaben.
Han var derefter Medhjælper for Claude
Bernard, blev 1867 Professor i Bordeaux og
1869 i Paris og vandt 1875 Instituttets Prisbelønning
paa 20000 frc. for sine Undersøgelser om
Lufttrykkets Indvirkning paa det menneskelige
Legeme. Efter Septemberrevolutionen 1870 var
B. i nogle Maaneder Generalsekretær hos
Præfekten i Dept. Yonne og kom derved ind i det
politiske Liv. Han valgtes 1872 til
Nationalforsamlingen, hvor han straks sluttede sig til
Gambetta’s Gruppe, og var 1876—86 Medlem
af Deputeretkammeret, hvor han tog fremragende
Del i alle Forhandlinger om Skolevæsenet.
Som udpræget Modstander af den klerikale
Retning opstillede han Kravet om Skoletvang,
gratis Undervisning i Folkeskolen og udelukkende
Lægmands-Lærere, kæmpede desuden for
Lærernes Værnepligt, men tillige for højere
Lønninger. 1879 indbragte han et Lovforslag
om den højere Undervisning som et Værn for
Samfundet imod Kirkens Ufordragelighed, og
1880 var han Ordfører for Loven om
Folkeskolevæsenets Ordning, hvorved han til Dels fik
sine Ønsker opfyldte (Resten virkeliggjordes paa
det nærmeste 1886). Novbr 1881—Jan. 1882 var
B. Undervisningsminister under Gambetta; men
senere sluttede han sig nærmere til J. Ferry,
især i Spørgsmaalet om Tonkins Tilknytning, og
blev Febr 1886 udnævnt til Generalresident i
denne Koloni, d. v. s. dens egl. Styrer. Efter
nogle Maaneders Ophold blev han bortrevet af
Kolera. 1889 rejstes et Mindesmærke for ham
i hans Fødeby, Auxerre. Hans Discours
parlamentaires 1872—81 er udg. 1882. Af B.’s
videnskabelige Arbejder kan fremhæves Notes d’anatomie
et de physiologie comparées (2 Bd, 1867—70);
Léçons sur la physiologie de la respiration
(1869); La pression barométrique (1877). Hans
Forelæsninger om »Livet og Livsfunktionerne
hos Mennesket og de højere Dyr« oversattes 1882
paa Dansk af F. Levison.
E. E.
Bertall, [bær↱tal] Pseudonym for Charles
Albert d’Arnoux, fr. Tegner, f. i Paris
1820, d. 1883. B., Elev af Drolling, virkede som
Illustrator og Karikaturtegner ved en Mængde
illustrerede Blade: Journal pour Rire, Journal
pour Tous, Magazin pittoresque m. v. B. var
meget produktiv; bekendte Suiter: Les Omnibus
(1843), Le diable à Paris, sammen med Gavarni,
La comédie de notre temps (3 Bd, 1873—75,
med Tekst af B.) samt Les plages de France og
Marie sans soie, der er udkomne i fl. Opl.
A. Hk.
Bertani, Agostino, ital. Politiker
(1812—86), var Læge i Milano og fulgte som saadan 1848
Garibaldi’s Flok i Frihedskampen, samt paa ny
1859. Det var ham, som i Foraaret 1860
organiserede i Genua »de Tusinde«’s Tog til Sicilien
og i Efteraaret overtalte Garibaldi til at føre
Kampen over paa Fastlandet og saaledes frigøre
Neapel fra Bourbon’ernes Herredømme. I
Krigen 1866 var B. igen Læge ved Garibaldi’s Korps,
og ligeledes 1867 paa det ulykkelige Tog imod
Rom. 1860—80 samt paa ny 1882—86 var han
Medlem af Deputeretkammeret og udtalte her
aabent sine republikanske Grundsætninger,
medens han særlig virkede for Forbedringer i
Landarbejdernes Kaar og Sundhedsforhold. Han var
ogsaa med at grundlægge den demokratiske
Liga 1878 for at styrke Sammenholdet mellem
Republikanerne.
E. E.
Berteaux, [bær↱to] Maurice, fr.
Krigsminister, f. 3. Juni 1852, d. 21. Maj 1911, blev
1879 Vekselmægler i Paris og havde siden 1893
Sæde i Deputeretkammeret. Han hyldede ret
yderlige Grundsætninger, var siden 1898 med
korte Afbrydelser Medlem af Finansudvalget
og siden 1903 dets Ordfører over Hærens Budget,
samt siden Juni 1906 en af Kamrets
Næstformænd. Novbr 1904—Novbr 1905 var han
Krigsminister under Rouvier og gennemførte Loven
om toaarig Tjenestetid; Marts 1911 blev han
paa ny Krigsminister og omkom to Maaneder
senere ved en Flyvemaskines Nedstyrtelse.
E. E.
Bertel, dansk Mandsnavn, indvandret fra
Tysk (opr. Bertold); opfattes ogsaa mindre
nøjagtig som Dagligform af Albert.
A. O.
Berteljern ell. Bertlejern, se Børtlejern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
