Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bertrand, Henri Gration, fr. General, (1775-1844) - Bertrand, Jean Baptiste, fr. Maler, (1823-1887) - Bertrand, Joseph Louis François, fr. Matematiker, (1822-1900) - Bertrand, Louis, fr. Forf., (1866- ) - Bertrandit, et Mineral - Berufjørdur, en 22 km lang Fjord i det østlige Island - Berusede. Ang. B.'s Evne til at forpligte sig ved Retshandler - berusende Middel er et saadant, som hensætter den, der tager det, i en Rus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her hurtig op til Brigadegeneral. Siden 1805
fulgte han Napoleon paa alle Felttog, udmærkede
sig ved Austerlitz, Friedland og især ved
Wagram, og blev til Løn Greve og Guvernør i
Illyrien. 1806 var han blevet Divisionsgeneral.
Ogsaa paa Toget til Rusland gjorde han god
Tjeneste, førte 1813 et Hærkorps og blev efter
Slaget ved Bautzen Duroc’s Efterfølger som
Stormarskal ved Hoffet. Efter Slaget ved Leipzig
dækkede B. Hærens Tilbagetog, udmærkede
sig senere ved Hanau og ved Overgangen over
Rhinen. 1814 fulgte han paa ny Kejseren i
Felten og drog derefter med ham til Elba. B.
havde væsentlig Del i at forberede Tilbagekomsten
herfra Marts 1815, var Understabschef i
Slaget ved Waterloo og skal efter Nederlaget
have afholdt Napoleon fra Selvmord. Han fulgte
ham endelig i Forvisningen til St Helena og
tjente ham med rørende Troskab indtil hans Død
1821. Da B. s. A. kom tilbage til Frankrig, blev
den Dødsdom, der var fældet imod ham 1816,
sat ud af Kraft, og han selv genindsat i sin
militære Grad, dog uden Kommando. Han bosatte
sig paa sine Godser og var 1831—34 Medlem af
Deputeretkammeret, hvor han hørte til den
frisindede Opposition. Da Napoleon’s Lig 1840
hentedes tilbage til Frankrig, var B. med paa
Togtet. 1845 blev hans eget Lig bisat i Invalidekirken
ved Siden af Kejserens. 1847 udgav B.’s
Sønner et efterladt Haandskrift, »Erindringer
om Felttogene i Ægypten og Syrien, nedskrevne
efter Napoleon’s Diktat paa St Helena«. B.’s
»Afskedssang« forherliger hans Troskab imod
den faldne Kejser.
E. E.
Bertrand [bær↱trã], Jean Baptiste, fr.
Maler, f. 1823 i Lyon, d. 1887. B. studerede i
Lyon, Paris og Rom, malede Scener af rom.
Folkeliv og slog især igennem med »Den hellige
Benedikt’s Kommunion« (1859). I den sidste
Snes Aar malede han især bekendte yndefulde
Kvindeskikkelser (fra Historiens, Mytologiens og
Litteraturens Verden) af tragisk-erotisk Natur
(Ofelia, Margrethe etc.). De vakte meget Behag
og blev yderst populære gennem talrige
Gengivelser.
A. Hk.
Bertrand [bær↱trã], Joseph Louis
François, fr. Matematiker, f. i Paris 1822, d. 1900,
blev 1862 Prof. i mat. Fysik ved Collège de
France og var fra 1874 sécrétaire perpétuel ved
Videnskabernes Akademi i Paris. 1884 optog det
fr. Akademi ham som Medlem. B. har skrevet
ypperlige Lærebøger baade for den højere og
for den mere elementære Undervisning. Der
lindes desuden i Journ. de l’école pol.,
Liouville’s Journal og Comptes rendus de l’Académie
des Sciences mange Afh. af ham, der behandler
Geometri, Funktionslære, Talteori, Mekanik og
mat. Fysik. I sine senere Aar beskæftigede han
sig med hist. Arbejder, særlig store
Matematikeres Biografier.
Chr. C.
Bertrand [bær↱trã], Louis, fr. Forf., f. i
Spincourt (Meuse) 20. Marts 1866. B. var 1891—1900
Gymnasiallærer i Algier, hvor han hentede
Impulser og Motiver til sine Romaner, der
behandler den lat. Races Kaar og Brydninger i
Algier, Spanien og Frankrig: Le sang des races
(1899) omhandler de sp. Indvandrere i Algier,
La cina (1901) den antisemitiske Bevægelse i
Algier, Le rival de Don Juan (1903) denne
Figurs Modernisering i Nutidens Spanien, Pépète
le bienaimé (1904) samme Tema i det algierske
Folkeliv. L’invasion (1907) giver et grundigt og
fortræffeligt Billede af ital. Arbejderliv i
Marseille. Hans Værk La fin du classicisme et le
retour à l’antique (1897) betonede Forskellen
mellem fr. Pseudoklassicisme og den virkelige
Antikkens Verden. I La Grèce du soleil et des
paysages (1908) giver han levende Billeder af
det moderne Hellas.
S. Ms.
Bertrandit, et Mineral af Sammensætning
H2Be4Si2O9, der danner smaa farveløse
rombisk hemimorfe Krystaller; er kun fundet ganske
faa Steder, siddende paa Kvarts og Feldspat i
Pegmatitgange.
O. B. B.
Berufjørdur [↱bærøfjörðør], en 22 km lang
Fjord i det østlige Island; paa et lavt klippefuldt
Næs, der begrænser Fjorden mod S., findes
Handelsstedet Djúpivogur. Ved den nærliggende
Gaard Teigarhorn findes i Basaltklippernes
Hulheder smukt krystalliserede Mineralier, og de
skønneste Eksemplarer af isl. Zeolitter, der
findes i Europas Mineralsamlinger, stammer som
oftest herfra. Ved Brede-Bugten i Vestisland
findes en anden Fjord af s. N.
Th. Th.
Berusede. Ang. B.’s Evne til at forpligte sig
ved Retshandler, har en dansk Højesteretsdom
af 1897 statueret, at en Mand ikke kunde være
pligtig at staa ved en Hestehandel, da han ved
dens Indgaaelse havde været »i en saadan Grad
beruset, at han ikke kunde antages at have
været i Stand til at afgive en bindende
Villieserklæring«. En ringere Grad af Beruselse vil
der derimod næppe blive tillagt Bet., medmindre
det da oplyses, at det har været kendeligt for
Medkontrahenten, at den Erklærende p. Gr. a.
Beruselsen ikke var klar over, hvad han sagde.
Om at fritage Personer, der i selvforskyldt
Beruselse har forvoldt Skade, fra at erstatte
denne, vil der i Praksis næppe blive Tale.
Ligeledes er der i Praksis en stærk Utilbøjelighed
til at anerkende Beruselse som
Straffrihedsgrund, selv hvor der foreligger saakaldt
patologisk Rus; men der er dog af og til
forekommet Tilfælde, hvor navnlig Drab og andre
Voldsforbrydelser, begaaede i en saadan Tilstand af
Beruselse, at Gerningsmanden har været ganske
fra Vid og Sans, er erklærede straffri i H. t.
Strfl.’s § 38, 1. Stykke, der bl. a. erklærer
Handlinger, begaaede af Personer, der i
Gerningens Øjeblik manglede deres Bevidsthed, for
straffri. Der gøres dog i saadanne Tilfælde gerne
Anvendelse af § 38, 2. Stykke, om Anvendelse af
Sikkerhedsforanstaltninger mod den
Paagældende. — Strafnedsættelse i H. t. Strfl.’s
§ 39 p. Gr. a. Beruselse forekommer ikke helt
sjældent i Praksis. — Den mil. Strfl. af 7. Maj
1881 § 50 bestemmer, at »ved Overtrædelse af
Tjenestepligter kan selvforskyldt Drukkenskab
ikke udelukke Anvendelse af den lovbestemte
Straf«. B., til hvem et Løfte afgives, erhverver
Ret i Kraft af dette, forsaavidt de ved Løftets
Afgivelse var i Stand til at forstaa dets Bet.,
men ellers ikke.
E. T.
berusende Middel er et saadant, som
hensætter den, der tager det, i den Tilstand, vi
kalder en Rus. Det hyppigst anvendte og mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
