Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessastaðir, Gaard paa Álptanes i Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik - Bessèges, By i det fr. Dept Gard - Bessel, Friedrich Wilhelm, tysk Astronom, (1784-1846) - Bessels, Emil, tysk Polarfarer, (1847-1888) - Bessemer, Navn paa fl. Byer i U. S. A., der har faaet Navn efter H. Bessemer (s. d.) - 1) B. i Alabama - 2) B. i Michigan - 3) B. i Colorado - Bessemer, Sir Henry, eng. Ingeniør, (1813-1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde Amtmanden længe sin Bolig der. 1805
flyttedes Latinskolen til B. I 18. Aarh. var der
ogsaa et Falkehus paa B., indtil det flyttedes
til Reykjavik, og endvidere et Observatorium.
Latinskolen, som 1846 blev flyttet til Reykjavik,
var den sidste offentlige Institution paa B., der
1867 gik over i privat Eje. Som Minde om B.’s
Velmagtsdage staar der endnu en stor Stenbygning,
der 1760 blev opført til Amtmanden og
senere benyttet til Latinskolen, og en anselig
Stenkirke, begge af hugne Sten. N. f. B. er en
Vig ved Navn Seila, der i ældre Tider brugtes
som Havn, navnlig af de Skibe, som overførte
Høvedsmanden. S. f. Vigen anlagdes i sidste
Halvdel af 17. Aarh. en lille Skanse til Forsvar
for Havnen og Kongsgaarden paa B.
B. Th. M.
Bessèges [bæ↱sæ.з], By i det fr. Dept Gard,
Arrondissement Alais, ved Rhônes Biflod Cèze,
har (1911) 8030 Indb., ualmindelig dybe (over
200 m) Stenkuls- og Jerngruber samt betydelige
Højovne og Glashytter.
Bessel, Friedrich Wilhelm, tysk
Astronom, f. 22. Juli 1784 i Minden, d. 17. Marts
1846 i Königsberg. B. var i Handelslære i
Bremen og uddannede sig selv til Astronom.
Gennem Olbers, hvem han forelagde sit første
Arbejde »Kometen fra 1607«, blev han 1806 ansat
som Astronom hos Schroeter i Lilienthal. 1810
blev han kaldet til Prof. i Königsberg og fik
Ledelsen af det ny Observatorium, der blev
bygget under hans Opsyn 1811—13. Her
udfoldede B. en banebrydende Virksomhed. Ingen
Astronom, hverken før ell. senere, har nemlig
som B. behersket baade den teoretiske og den
praktiske Astronomi; overalt brød han ny Veje,
skabte ny Metoder og viste, at man saa at sige
med hvert Instrument kan faa gode Resultater,
naar det bliver rigtigt behandlet; man er
derfor i Tvivl, om man mest skal beundre hans
teoretiske Arbejders Grundighed, hans
Observationers Skarphed ell. deres store Tal. Alle
hans Observationer og Undersøgelser af
Observatoriets Instrumenter er offentliggjorte i
»Astronomische Beobachtungen auf der
Sternwarte zu Königsberg« (1815—44, 21 Bd), og af
disse er mest bekendt hans Bestemmelse med
Reichenbach’s Meridiancirkel af 62530 Stjerners
Position, i Himmelstrøget fra Stenbukkens
Vendekreds til 45° nordlig Deklination, et Arbejde,
der varede fra 1821 til 1833 og omfatter 75011
Observationer, udførte i 536 Nætter — og hans
Arbejder med Fraunhofer’s Heliometer,
hvormed han bl. a. bestemte Parallaksen af
Stjernen 61 i Svanen (se Parallakse). Allerede
under sit Ophold i Lilienthal havde B., paa
Opfordring fra Olbers, paabegyndt Reduktion
af Bradley’s Fiksstjerneobservationer i
Greenwich; Resultatet heraf offentliggjorde han i
Fundamenta astronomiae (1818) (se Bradley).
En Forløber for dette Arbejde, Afhandlingen:
»Untersuchung der Grösse und des Einflusses
des Vorrückens der Nachtgleichen«, blev 1816
prisbelønnet af Berlin-Akademiet. Til hans
sidste Arbejder hører en Afh. fra 1844 (»Ueber die
Veränderlichkeit der eigenen Bewegung der
Fixsterne«), som indeholder de nøjagtigste
Undersøgelser over Foranderligheden af
Egenbevægelsen hos Sirius og Procyon; han kom til
det Resultat, at der i Nærheden af disse
Stjerner befandt sig for os usynlige Masser, som
med de synlige tilsammen danner et System (se
Dobbeltstjerner). Af B.’s mange Arbejder
— 385 i Tallet — fremhæves flg. større:
»Ueber die scheinbare und wahre Bahn des im
Jahre 1807 erschienenen grossen Cometen«
(1810); »Untersuchungen über die Länge des
einfachen Secundenpenduls« (1828); Tabulae
Regiomontanae reductionum observationum
astro-nomicarum ab anno 1750 usque ad annum 1850
computatae (1830); »Gradmessung in Ostpreussen«
(1838); »Astronomische Untersuchungen«
(1841—42, 2 Bd); B.’s »Populäre Vorlesungen
über wissenschaftliche Gegenstände«, udgivet af
Schumacher (1848), hans Afhandlinger
(1875—1876, 3 Bd) og »Rezensionen« (1878) af
Engelmann. »B.’s Briefwechsel mit Olbers« (1852,
2 Bd) udgaves af Ermann, »Briefwechsel mit
Gauss« af Berlin-Akademiet (1880). (Litt.:
Durège, »B.’s Leben und Wirken« [Zürich
1861]).
J. Fr. S.
Bessels, Emil, tysk Polarfarer, f. 2. Juni
1847 i Heidelberg, d. 30. Marts 1888 i Stuttgart.
B. studerede i Jena og Heidelberg Naturvidenskaber
og Medicin og foretog 1869, paa Petermann’s
Foranstaltning, sin første Nordpolsekspedition
paa Damperen Albert, for at undersøge
Ishavet mellem Spitsbergen og Novaja-Semlja.
1871 blev B. kaldet til de Forenede Stater for
at overtage den videnskabelige Ledelse af en
Ekspedition under Ch. Francis Hall. 1871—73
trængte de gennem Smith Sunds nordlige
Fortsættelse, Kennedy Sund, til den ikke tidligere
naaede Højde af 82° 26′ n. Br. Desværre
strandede Skibet (Polaris), og alle Samlingerne gik
tabt. Af Flodbølgens Retning og af den
Omstændighed, at man fandt Valdnøddrivtømmer,
sluttede B., at der var en nordlig Sammenhæng
mellem det Hav og Berings-Havet. Foruden fl.
Tidsskriftartikler skrev B. første Del (Physical
observations) af Polaris-Ekspeditionens
Rejseværk: Scientific results of the united States
Arctic expedition (1876), samt »Den amer.
Nordpolsekspedition« (1878). Senere blev B. ansat som
Generalsekretær ved Smithsonian Institution i
Washington.
C. A.
Bessemer [↱besimə], Navn paa fl. Byer i U. S. A.,
der har faaet Navn efter H. Bessemer (s.
d.), og af hvilke nævnes 1) B. i Alabama, ligger
122 km NV. f. Montgomery, 155 m o. H., i en
Egn med Kul- og Jernminer. (1910) 10864 Indb.
B. er anlagt 1887. — 2) B. i Michigan, ligger
70 km VSV. f. Ontanagon og har Staalværker.
(1910) 4600 Indb. — 3) B. i Colorado, ligger 2
km S. f. Pueblo og er at betragte som
Forstad til denne By. B., der har Staalværker, er
opstaaet mellem 1880 og 1890.
H. P. S.
Bessemer [↱besimə], Sir Henry, eng.
Ingeniør, f. 1813, d. 1898, bekendt fra den for
Jernindustrien epokegørende Opfindelse,
Bessemerprocessen (s. d.). Fra Ungdommen
havde han givet sig af med praktiske Opgaver
og var saa heldig tidlig at tjene sig en
Formue ved Salg af Patenter. Han var opr.
Bronzefabrikant og ikke Metallurg og søgte bedre
Materiale til Vaabenfabrikationen; sin Plan, at
friske Raajern uden Anvendelse af fremmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
