Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bezold , Carl, tysk Assyriolog og Orientalist, (1859- ) - Bezold, Friedrich, tysk Ørelæge, (1842-1908) - Bezold, Friedrich von, tysk Historiker, (1848- ) - Bézout, Étienne (1730-83), fr. Matematiker - Bezsonov, Peter Aleksèjevitsch, Folklorist paa slavisk Omraade (1828-98) - Bezzenberger, Adalbert, tysk Sprogforsker, (1851- ) - Bhadrabahu, den næstsidste af Jainaernes (s. d.) Patriarker - Bhaga (Sanskrit: »Lykke-Giveren«, ell. blot »Lykke«, ogsaa særlig »Elskov«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keilschriftforschung« (1884), fortsat som »Zeitschrift für
Assyriologie« (1886—1915); er Udgiver af
»Semitische Studien« (1894—1914), har udg. 2. Udg.
af Dillmann’s »Grammatik der äthiopischen
Sprache« o. s. v.
V. S.
Bezold [↱be.tsålt], Friedrich, tysk
Ørelæge, f. 1842, d. 1908, Prof. ved Univ. i
München, har paa forsk. Punkter haft Bet. for
Udviklingen af den moderne Ørelægevidenskab;
nævnes kan saaledes hans Undersøgelser over
Ørets Anatomi. Af gennemgribende Bet. er
hans Arbejder vedrørende den nøjagtige
Undersøgelse af Ørets Høreevne (den akustiske
Funktionsundersøgelse), og det er den af ham
udviklede Teknik, som i det væsentlige danner
Grundlaget for den moderne akustiske
Funktionsundersøgelse, særlig anvendes de af ham
i Forbindelse med Fysikeren Edelmann
konstruerede Stemmegafler næsten overalt. B.
bragte specielt sin Funktionsprøvemetode til
Anvendelse over for Døvstumme og paaviste
bl. a., at over en Trediedel af Døvstummeanstalternes
Elever var i Besiddelse af saa store
Rester af Hørelse, at de var praktisk
anvendelige ved Undervisningen.
J. M.
Bezold, Friedrich von [fån-↱be.tsålt], tysk
Historiker, f. 26. Decbr 1848, blev 1884 Prof.
i Erlangen og virker siden 1896 i Bonn. B. har
især syslet med Tysklands Historie i 15. Aarh.
og bl. a. skrevet: »König Sigmund und die
Reichskriege gegen die Hussiten« (1872—77);
hans Hovedværk er dog en aandfuld »Geschichte
der deutschen Reformation« (i Oncken’s
»Allgemeine Geschichte in Einzelndarstellungen«,
1890).
Kr. E.
Bézout[be↱zu], Étienne (1730—83), fr.
Matematiker. I sit Værk: Théorie générale des
équations algébriques (1779) giver B. Metoder
til af n Ligninger med n ubekendte at eliminere
de n—1 ubekendte, og ham skyldes den Sætning,
at Endeligningens Grad m. H. t. den
tilbageblevne ubekendte alm. er = Produktet af de
forelagte Ligningers Grader. B. er Forf. til
forskellige Lærebøger.
Chr. C.
Bezsonov [bjæ↱sånåf], Peter
Aleksèjevitsch, Folklorist paa slavisk Omraade
(1828—98), studerede Filologi ved Univ. i Moskva, blev
Universitetsbibliotekar smst. 1867 og 1879 Prof.
i slaviske Sprog ved Univ. i Charkov. Sin
Hovedfortjeneste har han som Udgiver af slavisk
Folkelitteratur, for største Delen i ældre
Samlinger, ledsaget af Bemærkninger og Afh. om
Sprog-, Litt.- og Kulturforhold. En Udgave af
Kirjèjevskij’s og Rybnikov’s Samlinger af russ.
Folkesange (1860—77); »Vandrende Tiggere«,
russ. gejstlige Folkesange (1861—64); »Russiske
Børnesange« (1868); »Samling af Hviderussiske
Sange« (1871); »Bulgarske Sange« (1855);
»Lazaritsa«, en Samling af serb. Folkeviser og
Folkesange, i Tidsskr. Rùsskaja Besjèda for
1857, m. m.
(K. V.). H. C-e.
Bezzenberger [↱bætsənbærgər], Adalbert,
tysk Sprogforsker, f. i Kassel 14. Apr. 1851. Han
studerede i Göttingen og München, virkede fra
1874 som Privatdocent i Göttingen og blev 1879
Prof. i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab
ved Univ. i Königsberg. Hans Hovedværker
vedrører Litauisk og Lettisk: »Beiträge
zur Geschichte der litauischen Sprache« (1877),
»Litauische Forschungen« (1882), »Lettische
Dialektstudien« (1885) o. fl. a. Desuden har han
skrevet mange mindre Afh., særlig i det af
ham redigerede Tidsskr. »Beiträge zur Kunde
der indogermanischen Sprachen« (30 Bd,
1877—1906), nu slaaet sammen med »Zeitschrift für
vergleichende Sprachforschung«, i hvis
Redaktion han derefter er indtraadt. Af andre
Værker, ved hvilke han har været en fremtrædende
Medarbejder, maa nævnes A. Fick’s
»Vergleichendes Wörterbuch der indogerman.
Sprachen« (3. Opl. 1874—76, 4. Opl. I—III
1890—1909).
Vilh. Th.
Bhadrabāhu, den næstsidste af Jainaernes
(s. d.) Patriarker, hvoraf Traditionen nævner
6 som Bærere af Aabenbaringen. De ældste,
oprindelige, hellige Tekster (de saakaldte
Pūrva’er), som forplantedes af disse, og som maa
have eksisteret nogle Aarh. før vor Tidsregning,
er imidlertid alle tabte; men der tilskrives B.
forskellige andre Skrifter (ogsaa et Par
astronomiske Lærebøger), deriblandt Kalpasūtra
(The Kalpasūtra of B., udg. af Herm.
Jacobi [Leipzig 1879], »Abhandl. f. d. Kunde des
Morgenlandes VII Nr 1«) den første kritiske
Udgave af et fuldstændigt Jaina-Værk;
upaalidelig Oversættelse af Stevenson: The
Kalpasūtra and Nava Tatua, two Works illustrative
of the Jain Religion and philosophy [1848], som
i 3 Afsnit indeholder Religionsstifterens
Levnedsbeskrivelse, en Lærerliste og forskellige
Munkeregler. Han skal have uddraget
Indholdet af den 9. Pūrva. Sproget er et arkaistisk
Mahārāshtrī med visse Māgadhismer (se
Māgadhī). Den nuv. Redaktion af Værket skyldes
rimeligvis i Hovedsagen Devārdhigaṇin (c. 500
e. Kr.), som lod, hvad der endnu var tilbage
af Jaina’ernes hellige Tekster, opskrive; men
selv efter den Tid synes Teksten at være
undergaaet Forandringer. Kalpasūtra hører ikke til
Jaina’ernes egentlige kanoniske Bøger, men
nyder dog stor Anseelse hos den ene af
Jainisternes to Hovedsekter (Çvetāmbara’erne), hvorimod
den anden (Digambara’erne) forkaster den
aldeles. — (Litt.: Jacobi’s Indledning til hans
Udgave af Kalpasūtra).
(S. S.) D. A.
Bhaga (Sanskrit: »Lykke-Giveren«, ell. blot
»Lykke«, ogsaa særlig »Elskov«), i den indiske
Mytologi en Āditya (s. d.), der navnlig raader
for Velstand og ægteskabelig Lykke og er en
af de Guder, som paakaldes mest ved
Ægteskabsstiftelser. Han præsiderer over
Eftermiddagen, over den 10. Maaned (regnet fra den
første Foraarsmaaned) og over Stjernebilledet
(se Nakshatra) Uttara-Phalgunī (β og 93
i Løven); den Tid, paa hvilken Maanen staar i
dette Stjernebillede, var særlig gunstig for
Indgaaelse af Ægteskab. At »Lykken er blind«,
forklares i Brāhmaṇa’erne af, at B. paatog sig
at spise den Portion af Ofret, som var blevet
gennemboret af Rudra’s (Çiva’s) Pil, da Rudra
dræbte »Skaberen« (Prajāpati), fordi denne
havde haft Omgang med sin egen Datter;
Offerportionen brændte da B.’s Øjne ud; i de episke
Digte siges det, at Rudra slog B.’s Øjne ud under
Forstyrrelsen af Daksha’s (s. d.) Offer. I
Ṛigveda sammenlignes ell. identificeres adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
