Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biernes Sygdomme - Bierstadt, Albert, tysk-amer. Maler, (1830-1902) - Biesbosch (het Bergsche Veld), en lavvandet, af mange Marskøer opfyldt Bugt - Bieskider, se Beskiderne. - Biester, Joâo Ernesto, portug. Dramatiker, (1829-1880) - Bietigheim, By i Kongeriget Württemberg, Neckarkreis - Bièvre, en 40 km lang Biflod til Seines venstre Bred - Bièvre, Marechal, Marquis de, fr. Skønaand (1747-89)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indhænges i Stadet. Derefter børstes Bierne
af de udbyggede Tavler. Det rengjorte Vindue
skydes paa Plads. Familien fodres, og man
vedbliver at fodre for at faa Bierne til at bygge
og yngle, til Familien er i god Stand. Er der
Honning i en Del af de udtagne Tavler,
udskæres det, hvori der er Honning, og smeltes i
en Gryde over en svag Ild; det kan benyttes til
Honningkager og Mjød, men ikke til Bifoder.
Affaldet herfra tillige med de tomme Tavler
afsmeltes til Voks. Dækbrædder og Rammer
renses ved Kogning. Vand og Voksaffald bør
omhyggelig nedgraves.
Bipesten spredes paa mange Maader. Ved
smittede Bifamilier, ved Køb af gamle Huse,
hvori Bierne døde af Pest, ved Udslyngningsmaskinen,
ved Kunsttavler, hvortil er anvendt
smittet Honning til Løsningsmiddel, ved
omvandrende Birøgtere m. m. Ved Arbejdet i
Bigaarden bør man være forsigtig for ikke at
sprede Sygdommen. Til Afbørstning af Bierne
bør der i hvert Stade findes en stiv Fjer. De
i en mistænkelig Bigaard benyttede Redskaber
nedlægges i en Lysolopløsning i nogle
Minutter. Hænderne holdes i nogen Tid i
Lysolopløsningen, for at den kan faa Lejlighed til at
trænge ind og dræbe muligt Smitstof.
Blandingens Styrke: 1 % til Hænderne, 4 % til Stader
og Redskaber.
Den ældre Biavlslitteratur her i Landet
skænker ikke Bipesten synderlig Opmærksomhed;
heraf maa man slutte, at den ikke har haft
en saadan Udbredelse, at den har gjort Biavlen
nogen væsentlig Skade. Derimod har Bipesten
(Faulbrut) raset meget ødelæggende i Tyskland
for over 300 Aar siden. Før 1890 var der her
i Landet kun truffet et ringe Antal Bipest-Tilfælde
og kun i enkelte Egne, men Sygdommen
har allerede dengang været udbredt over hele
Landet. 1906 fandtes Sygdommen i alle Egne
af Landet og Nordslesvig, naar undtages
Bornholm og Samsø. 1908 vedtoges Loven om
Bekæmpelse af Bipesten. Denne gav D. B. F. Magt
og Midler i Hænde til at bekæmpe Bipesten.
De af Landbrugsministeriet autoriserede
Tilsynsmænd (praktiske Biavlere, der næsten alle har
gennemgaaet et Kursus i Bipestens Bekæmpelse)
fik uhindret Adgang til Undersøgelse af Stader
og Bifolk trods Biejerens Protest. Loven
gjorde det til Pligt for Biejeren inden for en
nærmere fastsat Tidsfrist at faa Sygdommen
udryddet. For at forhindre Udbredelse af Pesten,
blev det forbudt at lade Fodring af Bier
foregaa i det Fri, at anbringe Tavler, Honningbeholdere
ell. lign. Genstande, gennem hvilke
Smitte kan befordres, paa en saadan Maade, at
Bier kan faa Adgang til dem; at lade uddøde
Stader saavel som Biboliger med tom
Tavlebygning henstaa saaledes, at Bier kan faa
Adgang til dem, at afhænde, bortflytte, udlaane
ell. bortgive Boliger, Bier, Tavler ell.
Redskaber fra smittede Bigaarde uden Tilladelse fra
Fællesledelsen ell. dennes Tilsynsmænd.
Overtrædelse af Loven straffes med Bøder fra 2 til
100 Kr. Til Bestridelse af Udgifterne ved
Lovens Gennemførelse bevilgedes 10,000 Kr
aarlig i 5 Aar. 1913 fandtes af c. 16000 undersøgte
Familier c. 1900 angrebne af Bipest. Loven er
1914 forlænget til 1920, dog er Tilskuddet fra
Staten nedsat til 5000 Kr. aarlig.
Syltet Yngel. Denne Sygdom har kun
ringe Udbredelse i Danmark. Puppen bliver
gennemvævet af en Svamp, saa at den i
Udseende kommer til at ligne muggent Blomsterstøv.
Man borttager de Tavler, der indeholder
død Yngel. Sygdommen synes ikke at være
smitsom.
N. S. K.
Bierstadt [↱bi.r∫tat], Albert, tysk-amer.
Maler, f. 1830 i Solingen, d. 1902 i New York.
B. har fra sin tidligste Barndom opholdt sig i
Nordamerika, dog med en længere Aarrækkes
Afbrydelse, idet han i sin Ungdom blev
uddannet i Düsseldorf af Lessing, A. Aschenbach og
Leutze. Hans Kunst, der ynder den vilde
Bjergnatur og ofte fremtræder i kolossal Maalestok,
har fundet varm Anerkendelse i den ny
Verden; bekendte Arbejder bl. a. »Sollys og
Skygge« (1861), »Storm i Bjergene« (1866),
»Yosemitedalen«; han har udført to Billeder for
Kapitoliet i Washington.
A. Hk.
Biesbosch [↱bi.sbosк] (het Bergsche
Veld), en lavvandet, af mange Marskøer
opfyldt, c. 200 km2 stor Bugt ell. Udvidelse af
Floden Maas paa Grænsen af de holl. Prov.
Sydholland og Nordbrabant, mellem Byerne
Dordrecht, mod NV., og Geertruidenburg mod
SØ. Bugten opstod ved et stort Digebrud af
Maas i Natten 18.—19. Novbr 1421, hvorved c.
70 Landsbyer med frugtbare Marskegne og c.
100000 Mennesker gik til Grunde. I 18. Aarh.
begyndte man ved Anlæggelsen af Poldere
atter at indvinde en stor Del af Landet. Gennem
Hollandsch-Diep og Haringvliet staar B. i
Forbindelse med Havet.
G. Ht.
Bieskider [bjæ-], se Beskiderne.
Biester [bi↱æstər ell. ↱bi.-?], João Ernesto,
portug. Dramatiker, f. 1829, d. 12. Decbr 1880. Han
var Købmandssøn, af tysk Herkomst og Navn, og
levede som Journalist og Digter i Lissabon.
Alle hans Stykker er i Prosa og i fr. Smag; de
er dels Lystspil, dels alvorligere Skuespil. Som
de bedste kan fremhæves: A mocedade de D.
João, Nobreza d’alma, A mãe dos pobres, Os
fidalgos do seculo XIX, Os operarios, Os
homens serios, Fortuna e trabalho, Primavera
eterna, Abnegação, Os difamadores, Os homens
ricos, O jogo, Um drama no mar.
(E. G.). Chr. H.
Bietigheim [↱bi.tiкha^îm], By i Kongeriget
Württemberg, Neckarkreis, 218 m o. H., ligger
ved Enz og ved Jernbanen Bretten—Friedrichshafen,
har (1910) 5970 mest protestantiske Indb.,
der driver Industri, især i Uld (Kamgarn),
Træ og Pimpsten, samt Handel med Vin og
Træ.
G. Ht.
Bièvre [↱biævrö], en 40 km lang Biflod til
Seines venstre Bred; den udspringer paa
Højderne S. f. Versailles, løber i en Bue om
Plateau de Châtillon og falder i Seinen i det
sydøstlige Hjørne af Paris, hvor den dog for det
meste er overdækket.
G. Ht.
Bièvre [↱biævrö], Maréchal, Marquis de,
fr. Skønaand (1747—89). B. vandt i Musketerernes
Korps, hvor han tjente, og i Selskabslivet
stort Ry for sine komiske, ofte uanstændige
Kældermænd og Ordspil. Selv samlede han
Almanach des calembours (1771); efter hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
