Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremspringende Etager, der hviler paa ofte rigt
udskaarne Bjælkehoveder og Konsoller,
Façaderne en smuk malerisk Skyggevirkning.
C. B-r.
B. af Jernbeton bruges i moderne Forretnings-,
Fabriks- og Lagerbygningers Ydermure.
De støbte Piller har en indbyrdes Afstand af c.
5 m og forbindes over hver Etage med en
Drager, der bærer Gulvet indenfor. De
rektangulære Felter i Betonkonstruktionen
udfyldes hyppigst med 1 1/2 Stens Murværk, der
bæres af Drageren. Skraabaand er overflødige,
da Konstruktionen er tilstrækkelig stiv uden
disse. Murværket kan flugte med ell. ligge
tilbage for Betonen og kan pudses ell. fuges; i
sidste Tilfælde rykkes det undertiden 1/2 Sten
frem, saa at ogsaa Betonskelettet beklædes med
1/2 Stens Murværk, og Bygningen faar Karakter
af at være grundmuret (Eks. Gymnastikbygningen
i Kbhvn’s Idrætspark).
E. Su.
Historisk set har B. sikkert sin Oprindelse i
Oldtiden, idet det nedstammer fra den
primitive Skik at bygge Hytter og Huse af lodret i
Jorden nedstukne Træstokke. Dets kunstneriske
Blomstring tilhører 15.—17. Aarh. og hænger
særlig sammen med dets Anvendelse i de
nordeuropæiske Byers borgerlige Bygninger. Mange
lokale Variationer forekommer; eng., fr.,
sydtysk og nordtysk B. har sit ganske bestemte
Særpræg; men særlig Bet. for os har de
nordtyske (sachsiske) Former, der blev bestemmende
for B. i Danmark og Sydskandinavien. Da
man her i de snævre Hansestæder begyndte at
bygge Huse i mere end to Stokværk, kunde B.
ikke rejses med Langstolper, og man sikrede
da Etageforbindelserne baade med indvendige
og udvendige Knægte (Konsoller), som forbinder
det udkragende Bjælkehoved med Stolpen.
Disse Knægte samt de mellem Bjælkehovederne
liggende Fyldholter og Overgangsfoden
smykkes gerne med Snitværk, Figurer og
Ornamenter, medens Indskrifter med Aarstal og
Bygherre-Navne, Vaaben og Bomærker læses
paa Dørens ell. Portens Hammertræ. De
knægtbaarne Fremspring har glædet Øjet ved
deres Vekslen mellem Lys og Skygge; man har
øget deres Tal ved ogsaa at lade Gavlspidserne
krage ud, og hvor de ikke var nødvendige, har
man konstrueret dem blot for Dekorationens
Skyld. Til de knægtbyggede Facader (Gavl- ell.
Længdefacader) svarer i Reglen glatte Bagsider
med Stolper, der naar fra Fod til Tag, en
Mindelse om den ældre Byggemaade, som i
nordtysk-danske B.-Facader ogsaa mærkes derved,
at Stolperne altid staar lige over hinanden
i bunden Fagdeling, der yderligere
understreges ved Fyldetømmerets, Løsholternes og
Skraastivernes Regelmæssighed. Ligeledes m. H. t.
Udmuringen er der Forskel paa Gade- og
Gaardside; Facaden har gerne mønstermurede
Stentavl, Bagsiden klinede Lertavl. I Danmark er de
ældste bevarede B.-Huse fra Beg. af 16. Aarh.,
de rigeste og smukkeste fra Christian 4’s Tid,
og selv under vore smaa Forhold har de
enkelte Købstæder, især Kjøge og Ribe,
udprægede lokale Ejendommeligheder. C. 1650 lærte
de danske Tømrere efter sydtysk Skik at
undvære Knægtene, snart efter forsvandt ogsaa
Stokværksfremspringet, medens hængende
 |
| Bindingsværk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
