Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biscayiske Havbugt, Golfen ved Biscaya - Bisceglio, Havnestad i Syditalien, Prov. Bari - Bischarin, se Bedscha. - Bischheim, Landsby i Elsass ved Rhin-Marne-Kanalen - Bischof, Karl Gustav, tysk Geolog og Kemiker, (1792-1870) - Bischof, M., se Brandt, M. - Bischoff, Gottlieb Wilhelm, tysk Botaniker (1797-1854) - Bischoff, Hans, tysk Pianist og Musikforfatter, (1852-1889) - Bischoff, Joseph, tysk Romanforf. og Præst, (1828- ) - Bischoff, Theodor Ludwig Wilhelm, tysk Anatom og Fysiolog, (1807-1882) - Bischoffsheim, Raphael Louis, fr. Bankier og Mæcen, (1823-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet Atlanterhavet sender en Dybsøbugt langt
imod Ø. langs den sp. Nordkyst, saaledes at
der paa 45° n. Br. og 5° v. L. findes en Dybde
af 5100 m, medens Dybder paa 2000 m naar
langt ind i B.-H.’s sydøstlige Vinkel. Langs den
sp. Kyst er Affaldet meget brat, hvorimod det
er jævnere mod Ø. og NØ. imod Frankrig,
hvor man faar en ret bred Bræmme af lavere
Vand. Bugten er frygtet for sine Storme og
heftigt oprørte Vande.
H. P. S.
Bisceglio [bi↱∫æljo], Havnestad i Syditalien,
Prov. Bari, ligger paa et Forbjerg ved
Adriaterhavet, 32 km NV. f. Bari. (1911) 33900
Indb. B. er Bispesæde og har en Domkirke. B.
er Oldtidens Vigiliæ.
H. P. S.
Bischarin [bi∫a.↱ri.n], se Bedscha.
Bischheim [↱bi∫ha^im], Landsby i Elsass ved
Rhin-Marne-Kanalen, 7 km N. f. Strassburg ved
Jernbanen Strassburg—Lauterbury, har (1910)
9865 Indb., Stivelsefabrikation, Tegl- og
Kalkbrænderier, Ølbryggerier og
Konservesfabrikker.
G. Ht.
Bischof [↱bi∫o.f], Karl Gustav, tysk Geolog
og Kemiker, f. 18. Jan. 1792 ved Nürnberg, d.
30. Novbr 1870 i Bonn. B. studerede Kemi og
Fysik i Erlangen; 1819 blev han ekstraordinær
Prof. i Kemi og Teknologi og 1822 ordinær Prof.
i Kemi i Bonn. B. udgav fl. Lærebøger i Kemi
og forestod sammen med Schweigger
Redaktionen af »Journal für Chemie und
Physik«. Men efterhaanden blev han mere optaget
af geol. Studier, og han blev en af Banebryderne
paa den kem. Geologis Omraade. Hans
Hovedværk er »Lehrbuch der chemischen und
physikalischen Geologie« (2 Bd, 1846—54; 2.
Udg., 3 Bd 1863—66 samt et Supplementsbind
1871). Stor Bet. fik ogsaa hans Undersøgelser
over Mineralkilder og over eksplosive Luftarter i
Minerne; af Afh. herom kan nævnes »Die
vulkanischen Mineralquellen Deutschlands und
Frankreichs« (1826) og Des moyens de
soustraire l’exploitation des mines de houille aux
dangers d’explosion (1840).
J. P. R.
Bischof [↱bi∫o.f], M., se Brandt, M.
Bischoff [↱bi∫åf]], Gottlieb Wilhelm,
tysk Botaniker (1797—1854), Prof. i Botanik i
Heidelberg, kendt som Forf. af en bot. Terminologi
(»Die botanische Kunstsprache in Umrissen«,
1822) samt som en fremragende Forsker paa
de blomsterløse Planters dengang meget dunkle
Omraade (»Die kryptogamischen Gewächse
Deutschlands u. d. Schweiz«, 1828). Han var
Samtidig med Treviranus og Link og tilhørte
Datidens af Goethe stærkt paavirkede,
naturfilosofiske Skole. Han opdagede bl. a.
Spermatozoiderne hos Chara og gjorde mange
værdifulde Iagttagelser over Kryptogamernes
Spiringshistorie; ogsaa af en Lærebog (»Lehrbuch
der allgemeinen Botanik«, 1834—39) samt af den
kendte »Handbuch d. botanischen Terminologie
u. Systemkunde«, 1833—44, 3 Bd med 77
Tavler, var han Forf.
V. A. P.
Bischoff [↱bi∫åf], Hans, tysk Pianist og
Musikforfatter, f. 17. Febr 1852 i Berlin, d. 12.
Juni 1889, Elev af Th. Kullak og Rich. Wüerst,
studerede 1868—72 Filosofi og nyere Sprog,
hvorefter han paa en Afh. om »Bernard von
Ventadorn« kreeredes til Dr. phil. 1873 blev han
Lærer i Klaverspil, 1879 tillige i Metodik ved
Kullak’s Akademi i Berlin. Samtidig
koncerterede han som Kammermusikspiller. Men
navnlig har B. gjort sig fortjent ved sine
kritiske Udgaver af klassiske Musikværker; en
Række saadanne, omfattende Kompositioner af
Händel, Bach, Schumann o. fl., er udkommet
hos Steingräber i Hannover, medens B. har
udg. en Samling Klaverværker af Mozart,
Clementi, Weber og Schubert paa dansk Forlag
(Wilhelm Hansen), der tillige havde truffet
Arrangement med B. om en lgn. Udgave af
Beethoven’s samtlige Klaverværker. Under
Forberedelserne til dette omfattende Foretagende
døde imidlertid den ihærdige og grundige
Musikforsker. B. har tillige udg. en Række
musikæstetiske Skr, bl. a. en Omarbejdelse af Ad.
Kullak’s »Ästetik des Klavierspiels«, en Afh.
»Über die ältere französische Klavierschule«
m. m.
S. L.
Bischoff [↱bi∫åf], Joseph, tysk Romanforf.
og Præst, f. 9. Aug. 1828 i Niedergailbach i
Rhinpfalz, studerede kat. Teologi i München
og blev senere Præst bl. a. i Berghausen ved
Speyer. I denne By bosatte han sig, efter at
han havde taget Afsked fra sit Embede, for helt
at hellige sig Forfattervirksomhed. Han har
under Mærket Konrad von Bolanden
skrevet en Række Romaner, der ved deres
Tendens blev meget yndede og læste af den kat.
Verden. Han har skildret Luther, Sickingen og
Hutten som Menneskehedens Udskud, Frederik
den Store som en Røver; alt er i hans Bøger
(»Franz von Sickingen« [1859]; »Historische
Novellen über Friedrich II und seine Zeit«, 1—4
[1865—66] m. fl.) stillet i den kat. Propagandas
Tjeneste. Pave Pius IX udnævnte ham 1872 til
sin Kammerherre.
C. B-s.
Bischoff [↱bi∫åf], Theodor Ludwig
Wilhelm, tysk Anatom og Fysiolog, f. 28.
Oktbr 1807, d. 5. Decbr 1882. Efter at have
været Privatdocent i Bonn og Heidelberg, blev
han i sidstnævnte By 1836 ekstraordinær og
1843 ordinær Prof. i Anatomi og Fysiologi. I
sidstnævnte Aar forflyttedes han til Giessen
som Prof. i Anatomi og blev Aaret efter tillige
Prof. i Fysiologi. Han bidrog sammen med
Liebig meget til at gøre dette Univ. berømt.
1854 blev han Prof. i de samme Fag i
München, men trak sig tilbage 1878 p. Gr. a.
Svaghed. B. har skrevet overordentlig meget
og har navnlig haft stor Bet. ved sine Undersøgelser
over Udviklingshistorien, hvorved han
gjorde mange betydelige Opdagelser. Men
ogsaa paa mange andre Punkter har han haft
stor Bet., saaledes ved sine talrige Undersøgelser
over Blod- og Stofskiftet og ved sine
Sammenligninger mellem Menneskets og Abernes
Hjerneskal. Endelig var han en ypperlig Lærer,
idet han holdt fortrinlige Forelæsninger og med
stor Iver og Udholdenhed ledede de
Studerende.
G. N.
Bischoffsheim [↱bi∫åfsha^im], Raphael
Louis, fr. Bankier og Mæcen, f. 22. Juli 1823
i Amsterdam, d. 20. Maj 1906 i Paris, var i sin
Ungdom Ingeniørinspektør for de øvreitalienske
Jernbaner og overtog 1873 sin Faders
Bankierforretning. B. har gjort meget for Kunst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
