Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige Embede - Biskop, en allerede i Middelalderen kendt Drik - Biskoppelige Kirke, d. s. s. Anglikansk Kirke. - Biskopsnævninger, de Nævninger, som i Middelalderen afgjorde Sager om Helligbrøde - Biskra, Biscara - Biskrapustel, se Aleppopustel. - Biskuit (af biscoctus, to Gange brændt) er haardt brændt Porcelæn uden Glasur - Biskuit, en Slags Bagværk - Biskupasögur, Bispesagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
episcopus), og det kirkelige Tilsyn blev
overdraget til Superintendenter. I Sverige, hvor
den apostolske Succession formentlig er
bevaret, beholdt de protestantiske B. tillige med
Navnet en Del af deres gl. Magt; indtil 1866
var de saaledes selvskrevne Medlemmer af
Rigsdagen. Kongen udnævner een bl. tre af
Domkapitlet foreslaaede. I Danmark-Norge
blev den gl. Bispemagt helt brudt ved
Reformationen; men Navnet B. kom straks i Brug
igen om de ny Superintendenter. De danske B.
udnævnes af Kongen. Sjællands B. har Fortrin
for de øvrige, deres Værneting er Højesteret.
Deres Embedspligter bestaar i at prædike,
visitere i Stiftet, hvis øverste kirkelige
Tilsynsmænd de er, at ordinere Præster, indsætte
Rektorer ved de lærde Skoler, de er Regeringens
kirkelige Raadgivere og Melleminstansen
mellem Ministeriet og Præsteskabet, de er
Stiftets gejstlige Overøvrighed og kan uden Dom
og Appel idømme Præsterne Bøder. Foruden
fast Gage har de forsk. Indtægter (Katedratikum,
Rente af Embedskapitaler, Bankaktieudbytte,
Landgilde, Indtægter af bortsolgt Fæstegods
o. s. v.). De norske B. udnævnes ligeledes
af Kongen efter Regeringens Indstilling, bygget
paa Valg, hvortil Stemmerne afgives af alle
Rigets Provster, af Medlemmerne af det teol.
Fakultet og af Gejstligheden i det Bispedømme,
hvis Bispestol skal besættes. (Litt.: Matzen
og Timm, »Haandbog i den danske Kirkeret«
[Kbhvn 1891]; R. Sohm, »Kirchenrecht« [I,
Leipzig 1892]; D. Borkowski, »Die neueren
Forschungen über die Anfänge des Episkopats«
[1900]).
L. M.
Biskop, en allerede i Middelalderen kendt
Drik, som bestaar af en Blanding af Rødvin,
Sukker og et alkoholisk ell. vandigt Udtræk af
friske, grønne Pomeransskaller. Den alkoholiske
Pomeransskal-Ekstrakt gaar i Handelen under
Navn af B.-Essens, og til dens Fremstilling
benyttes ofte, foruden Pomeransskaller,
andre Krydderier, navnlig Nelliker og Kanel. En
Drik af B.-Essens, Sukker og hvid Vin kaldes
Kardinal.
K. M.
Biskoppelige Kirke, d. s. s. Anglikansk
Kirke.
Biskopsnævninger. Saaledes kaldtes i
Jylland og Fyn de Nævninger, som i
Middelalderen afgjorde Sager om Helligbrøde ɔ:
Slagsmaal paa Helligdage. For saadant Slagsmaal,
der indeholdt en Krænkelse af den af Kirken
indførte Gudsfred (treuga dei), skulde der
foruden til den private fornærmede og til Kongen
ogsaa bødes til Biskoppen, og det var
Spørgsmaalet om dennes Ret til Bøder, som det
tilkom B. at afgøre. Deres Antal var to for hvert
Sogn, og de valgtes af Sognemændene for et
Aar ad Gangen. Kunde de ikke enes om
Afgørelsen, tilkaldtes der en Nævning fra et
Nabosogn. B. maa antages at være forsvundet efter
Reformationen.
P. J. J.
Biskra, Biscara, Oase i det sydlige Algier,
umiddelbart S. f. Atlas-Bjergene. B. omfatter
5—6 Smaabyer af den alm. Sahara-Type gemt i
Oasen, som er 5 km lang og 1 1/2 km bred, og
skilt fra hverandre af høje Palme- og Olivenlunde.
Oasen har c. 200000 Frugttræer, hvoraf
c. 150000 Daddelpalmer. Da Klimaet fra
Novbr—Apr. er ganske herligt, er B. blevet et meget
besøgt Vinteropholdssted for Europæere, og i
den nordlige Del er der opvokset en anselig
Europæerby med flotte Hoteller og Kafeer og
et Mairie i pseudo-maurisk Stil; mod SØ. ligger
Villa Landon med pragtfulde Haver, fyldt med
tropiske Planter. B. staar i Jernbaneforbindelse
med Constantine og forsvares af Fort St
Germain.
C. A.
B. ligger 110 m o. H., har varme Kilder (46°),
der indeholder Kogsalt, Glaubersalt, Kalk og
Magnesia, og anvendes til Bade- og Drikkekure.
Klimaet er tørt, varmt Kystklima. B. søges
navnlig af Patienter med Rheumatisme,
Nyresygdomme samt Bronchitis med stærk
Sekretion.
E. F.
Biskrapustel, se Aleppopustel.
Biskuit [bis↱kuit] (af biscoctus, to Gange
brændt) er haardt brændt Porcelæn uden
Glasur. Det anvendtes særlig i Beg. af 19. Aarh.
til Fabrikation af Figurer og andre
Dekorationsgenstande. Ofte havde det — især det eng. B.
— en noget gullig Tone (Parian). Sevres har
lige til den sidste Tid — og gør det endnu —
præsteret det ypperste heraf. Her hjemme er
det særlig Thorvaldsen’s Værker, der er blevne
udførte i B. Skønt det ligger i Ordet, at B. skal
brændes 2 Gange, er dette ofte ikke Tilfældet
i den moderne Fabrikation. B. brændes ved
samme Temp. som det glaserede Porcelæn.
Arn. K.
Biskuit [bis↱kuit ell. be↱skå´jt], en Slags
Bagværk, til hvilket Dejgen bestaar af Mel ell.
Stivelse, Vand ell. Mælk og Sukker, med ell.
uden Æg og Krydderier. Det er navnlig de
under Navn af eng. B. ell. Cakes (Kiks, norsk
Kjæks) kendte haarde Smaabrød, der
fremstilles fabrikmæssig under Anvendelse af særlige
Maskiner, i hvilke Dejgen først æltes og derpaa
valses ud til et tyndt, bredt Baand, der føres
hen til Udstikkemaskinen. I denne arbejder fl.
Udstikkere samtidig, saa at der kan gøres
500—1000 Stykker færdige i Minuttet, og de
udstukne og prægede B. føres derefter til en
kontinuerlig bagende Ovn (se Brød), igennem
hvilken de langsomt bevæges fremad for at
forlade den færdigbagte efter 5—30 Minutters
Forløb. Som man vil se, bærer altsaa disse B. deres
Navn med Urette, idet de ikke bliver bagte to
Gange. Man har ogsaa Formemaskiner for B.,
ved hvilke Dejgen forlader Æltemaskinen som
en tyk, rund Streng, der deles paa tværs i
Skiver, der da maa præges bagefter. B. efter
dette Ords egl. Bet. er nogle Slags Beskøjter
(Skibsbrød) og Tvebakker. Se nærmere
Brød.
K. M.
Biskupasögur [↱bi-], Bispesagaer, fælles
Betegnelse for forsk. af de ældste isl. Biskoppers
Sagaer. Disse er i hist. Henseende overordentlig
vigtige, da de i Reglen handler om saadanne
Perioder i Islands Historie (særlig 11.—13.
Aarh.), fra hvilke — bortset fra Sturlungasaga
— der ikke haves Slægtssagaer ell. andre Skr,
og da de som oftest er af samtidige Forf. Bl.
disse Sagaer kan særlig fremhæves Værket
»Hungrvaka« (»Hungervækkeren«) om de 5
første Biskopper i Skálholt, »Sagaerne om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
